Fuldt ud lige som jeg som et raskt og rørigt menneske ikke har ret til at få pudset vinduer, så har en handicappet heller ikke ret til at modtage seksuelle ydelser; ellers måtte dette arbejde jo ligge i hjemmeplejen.
Og fuldt ud som jeg har ret til at få pudset vinduer, hvis jeg mod betaling kan få et andet menneske til at gøre det, har en handicappet naturligvis også ret til at indgå en aftale med en prostitueret.
Jeg ser at Birgitte Gråkjær Hjorts indgangsvinkel er feministisk, idet hun går ud fra at en prostitueret nødvendigvis må være af hunkøn. I debatten om et forbud mod 'købesex' drejer det sig da også kun om et forbud mod køb af seksuelle ydelser leveret af piger eller kvinder. Selv om alle undersøgelser viser at over halvdelen af de prostituerede er unge drenge, typisk i 20'erne, med kunder af begge køn, så at prostitution skulle være særligt nedværdigende for det kollektive hunkøn, Quinden, må være en fordom der kun findes blandt feminister af begge køn.
Jeg skal i øvrigt understrege, at jeg ikke deler det menneskesyn der af andre kræver, at de må leve i livslangt cølibat, medmindre der er mennesker der helt frivilligt, og uden beregning, vil have sex med dem. For hvad er det det lægger op til?
At folkekirken skulle etablere et korps af diakoner og diakonisser, der skal 'stilne de sultnes sult'? Og et tilsvarende korps af munke og nonner i den vestromersk-katolske og den østromersk-ortodokse kirke? Ren absurditet.
Man kan diskutere om handicapmedhjælpere skal have pligt til at hjælpe handicappede med at få kontakt til prostituerede. Men jeg har svært ved at se relevansen af at indføre et direkte forbud, som man har gjort det i Københavns Kommune.
Men et landsdækkende forbud vil da nok have samme effekt som forbudet har haft i København. De politikere der stemmer for vil komme til at føle sig så dejligt selvgode selvgode ...



