Mette Frederiksen, der siden da er blevet beskæftigelsesminister, ønsker heller ikke at gå ind i sagen, da den ifølge hende ligger på socialministerens bord.

Socialordfører Maja Pan-duro (S) siger:

”Vi ønsker selvfølgelig at kunne give dem fred. Men at komme med en undskyldning for noget, der er sket i en helt anden tid, hvor mange af os endnu ikke var født, giver ingen mening.”

Poul-Erik Rasmussen føler sig gjort til grin af politikerne.

”En undskyldning vil betyde, at vi igen vil kunne trække vejret normalt og ikke gå og kigge os over skulderen, fordi der er en almen bevidsthed om, at sådan nogle som os, der har været på børnehjem, må være nogle farlige nogle,” siger han.

I Danmark er der i modsætning til landene omkring os ikke tradition for at komme med officielle undskyldninger, fortæller lektor Lisa Storm Villadsen fra Københavns Universitet, der arbejder med undskyldesretorik.

”Ulysten til at sige undskyld bunder blandt andet i, at man er tilbøjelig til at kæde en undskyldning sammen med økonomisk erstatning. For når man siger undskyld, påtager man sig skyld og dermed ansvar, og så har man måske også erstatningsansvar. En undskyldning foregår i et moralsk rum, men der er altså en frygt for, at den bliver ført over i et juridisk rum,” siger hun.

Hun mener ikke, at politikere kan bruge argumentet med at det er ”fortidens gerninger”.

”Privatpersoner kan ikke undskylde på andres vegne. Men når man taler om officielle undskyldninger, hvor det for eksempel er en institution eller et folketing, der er forankret på tværs af tid, så er det noget andet. Staten er staten,” siger hun.

Selvom ministeren altså afviser at sige undskyld, har regeringspartneren SF ikke ændret holdning. Heller ikke hos støttepartiet Enhedslisten er ønsket om en undskyldning falmet.

”Det, der fandt sted dengang, og som er beskrevet i Godhavnsrapporten, var jo heller ikke lovligt dengang,” siger socialordfører for specialområdet Pernille Skipper, der nu bebuder en ny række paragraf 20-spørgsmål til Karen Hækkerup.