Send artiklen Modstand mod overvågning skader udviklingshæmmede til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modstand mod overvågning skader udviklingshæmmede

Overvågning kan være til gavn for udviklingshæmmede

- stock exchange

3 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Pårørende til psykisk udviklingshæmmede ønsker mere overvågning på institutionerne. Men de ansatte bruger ikke mulighederne. Vi har en forskrækket overvågningskultur, lyder det fra handicap-organisationerne

Skal man kunne låse døren for at beskytte udviklingshæmmede?
 
Mens nyheder om for meget magtanvendelse i psykiatrien ofte præger medierne, ønsker mange forældre til psykisk udviklingshæmmede unge tværtimod mere overvågning og kontrol af deres børn.

De oplever nemlig igen og igen, hvordan børnene ubemærket forlader deres institution – nogle gange uden tøj på midt om vinteren og uden at ane, hvad de gør. De er derfor ofte til fare for både sig selv og andre.

LÆS OGSÅ: Hvornår er det i orden at frihedsberøve et udviklingshæmmet barn

I de udviklingshæmmedes landsforening, LEV, har mange frustrerede forældre svært ved at forstå, hvorfor den grundlovssikrede ret til personlig frihed ofte vejer tungere end deres børns sikkerhed. Institutioner og bosteder må eksempelvis aldrig låse dørene eller sætte hegn op. Derfor glædede det foreningens formand, Sytter Kristensen, da det i marts 2011 blev muligt i særlige tilfælde at udstyre de udviklingshæmmede med et alarm- og pejlesystem. Nu kunne beboerne stadig have frihed, men blev hurtigt opdaget, hvis de misbrugte den.

Annonce
En rundringning til Socialstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Hjælpemiddelinstituttet og en af de største og mest teknologivenlige kommuner peger dog entydigt i retning af, at de nye muligheder for overvågning ikke bliver brugt. Den samme opfattelse har man i Danske Handicap-organisationer, der repræsenterer alle typer handicap. Ifølge Sytter Kristensen skyldes det især en generel forskrækkethed i det sociale system over for kontrol og overvågning.

”Det ligger dybt i kulturen, at pædagogik er bedre end kontrol. Men særligt i disse sparetider er det tydeligt, at der ikke er personale nok til at holde et ordentligt sikkerhedsniveau. Og dermed svigter man den grundlæggende omsorg, som altid bør være det vigtigste,” siger hun.

I Socialpædagogernes Landsforbund er det også formand Benny Andersens klare oplevelse, at det nye system ikke bliver taget i brug. Han forklarer det med, at mange institutionsledere simpelthen ikke ved, at det eksisterer. Men forklarer det også med en kultur, hvor pædagogerne altid forsøger at bruge egne faglige ressourcer frem for teknologi. Og det kan give problemer, erkender han.

”Der er måske nok en tendens til at vægte hensynene lidt forkert. Den faglige stolthed kan vinde over de pårørendes tryghed, men det er også en svær balance. Hvornår forbedrer man en beboers liv ved at frihedsberøve ham, og hvornår sker det modsatte? Det er en etisk diskussion, jeg kun kan opfordre alle socialpædagoger til at tage åbent,” siger han.

I Landsforeningen LEV opfordrer man desuden til, at det bliver centralt registreret, hvor mange der bruger overvågningen. Ligesom det i øvrigt er tilfældet i det psykiatriske system. I det sociale system har ingen overblikket, og det er farligt, påpeger Sytter Kristensen. For hvis brugen pludselig eksploderer, kan det eksempelvis være udtryk for, at nogen bruger det som genvej til besparelser på den pædagogiske indsats.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Undgå GPS overvågning

Ingelis, publiceret d.27/01 09:22 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Modstand mod overvågning skader udviklingshæmmede
Folk der bliver installeret med en GPS bliver også bestrålet af GPS signalet. Sensitive personer kan mærke det, måske som svimmelhed, kvalme eller hovedpine. Vi bliver alle bestrålet rigeligt fra mobil- og bredbåndssendere. Så det er næsten som at hænge en tung sten om halsen på de udviklingshæmmede, hvis man vil overvåge med GPS.
Del Link

Sv. Undgå GPS overvågning

Sven348, publiceret d.27/01 14:08 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Modstand mod overvågning skader udviklingshæmmede
Ingelis skrev:
Folk der bliver installeret med en GPS bliver også bestrålet af GPS signalet. Sensitive personer...


GPS signalet bliver kun sendt en vej og det er fra satellitterne og til jorden, hvor de modtages af GPS lokalisations-enheden. Da satellitten ikke ved hvem den sender til bliver alle "ramt" af signalerne. Ikke kun dem med en modtager. Populært kan man sige at GPS signalerne svarer til FM-radiobølger til din radio. Dette signal er utrolig meget svagere end mobiltelefonsignalerne som sendes ud af lokalisations-enheden for at opdatere en server med positionen. Denne del svarer til en mobiltelefon, men da man ikke taler i den i længere tid hver dag (måske oppe ved hovedet), og den kun sender jævnlige opdateringssignaler og holder sig i forbindelse med GSM cellerne, er strålingen til personen som regel mindre end ved sædvanlig anvendelse af en mobiltelefon. Så vær ikke bekymret for GPS signalerne, og vurder GSM strålingsrisikoen i forhold til alle andre brugere af mobiltelefoner og om gevinsten ved en evt. lokalisation og mindre bekymringer pga evt. øget tryghed er det værd. God dag
Del Link

GPS er løsningen

jvds, publiceret d.29/01 09:04 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Modstand mod overvågning skader udviklingshæmmede
vær ikke bekymret for GPS signalerne, og vurder GSM strålingsrisikoen i forhold til alle andre brugere af mobiltelefoner

Så derfor, hvad med at sætte GPS på udviklingshæmmede, som hele tiden stikker af.
Så ved personalet på institutionerne, hvor de har de udviklingshæmmede henne. For så kan de udviklingshæmmede både have frihed, samtidig at der er overvågning. Så lovgiv om det

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, stifter af Facebook-gruppen:" Forbedre forholdene for mennesker med handicap"
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​