Send artiklen WHO er ved at sætte sin troværdighed over styr til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

WHO er ved at sætte sin troværdighed over styr

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er på tide, at abortlobbyisterne bliver afsløret i deres ny-imperialistiske krav til Den Tredje Verden om at acceptere en vestlig seksualmoral, skriver Ellen Højlund Wibe

Restriktiv abortlovgivning øger kvindedødelighed. Den påstand har vi hørt før, og den er nu bragt frem igen i en nylig offentliggjort rapport fra WHO i tidsskriftet The Lancet.

WHO er det FN-organ, der arbejder for at fremme sundhed i hele verden, blandt andet ved at bekæmpe sygdomme og epidemier. Men er dermed alt sagt? Den amerikanske forsker Andrew M. Essig har i hvidbogen ”The World Health Organization’s Abortion Agenda” (på dansk: Verdenssundhedsorganisationens abortdagsorden, red.) påvist, at WHO har udviklet sig til et propagandaorgan for prævention og abort, idet man arbejder vedholdende på at få seksuel og reproduktiv sundhed (lig med adgang til fri abort!) anerkendt som en menneskeret.

LÆS OGSÅ: Fald i globalt aborttal stagnerer

Og i bestræbelserne på dette har man et tæt samarbejde – for eksempel i form af økonomisk støtte – med blandt andre Verdensbanken og andre aktører, som har en klar abortdagsorden.

Annonce
Essig gør i sin bog også opmærksom på WHO’s brug af statistik. I den offentliggjorte rapport hævdes det – igen – at 47.000 kvinder hvert år dør på grund af usikre aborter. Men FN har i en tidligere rapport erkendt, at tallene (som minder meget om hinanden fra rapport til rapport) er overordentlig usikre.

Indberetningen af dødsfald var meget mangelfuld fra mange af de undersøgte lande, blandt andet hvad angik dødsårsag, afdødes køn og alder. Og FN-rapporten tilføjer: ”Selv der, hvor dødsfald fremgår af et fuldt ud dækkende landsregister, forekommer det, at mødredødelighed overses eller ikke registreres korrekt, hvilket bevirker, at sådanne statistikker ikke kan anses for pålidelige.”

At WHO alligevel fortsætter med at fremlægge tal som autoritativ information – tal, der ikke bygger på et ordentligt grundlag – er derfor med til at sætte organisationens troværdighed over styr. Ligesom organisationen har sat sin uafhængighed og faglige troværdighed over styr ved at lade en stor del af sine aktiviteter finansiere og dermed styre af pengestærke, internationale abortorganisationer. Herunder International Planned Parenthood Federation (IPPF), som er en paraplyorganisation for cirka 130 nationale foreninger, blandt andre Sex og Samfund i Danmark. Sex og Samfunds aggresive kampagne for tiden, Sign of Life, med for eksempel tv-spot i Arriva-togene, der postulerer en klar sammenhæng mellem livskvalitet for unge kvinder i Afrika og adgangen til fri abort, ligger i klar forlængelse af – og måske nøje timet – WHO-rapportens tvivlsomme budskab.

DER ER FORSKERE, der når frem til helt andre resultater end rapporten fra The Lancet. Chile har som et af de få lande ført nøje optegnelser over dødeligheden 100 år tilbage. Fra 1931 til 1988 var der fri abort i Chile, men i 1989 indførtes totalt abortforbud, da landet skiftede politisk ledelse. Det er derfor et oplagt land at undersøge, hvordan dette har givet sig udslag i dødeligheden blandt kvinder.

Forskere fra det medicinske fakultet i Chile undersøgte perioden 1960-2007, og de påviste, at dødeligheden toppede midt i perioden med fri abort, og at den uafhængigt af det totale abortforbud faldt frem mod undersøgelsens afslutning i 2007. Et resultat, som altså går i den stik modsatte retning af abortlobbyens hovedbudskab, at den høje dødelighed blandt kvinder i Den Tredje Verden afhjælpes ved at give fri adgang til abort. Man fandt derimod ud af, at det, der havde størst indflydelse på udviklingen, var den forbedrede adgang til sundhedsydelser og uddannelse.

Måske var det derfor her, der for alvor skulle sættes ind hos dem, som gerne vil hjælpe kvinder i de lande, hvor mødredødeligheden utvivlsomt er alt for høj. Hjælpe dem med en hjælp, som de selv efterspørger. Jeg tvivler stærkt på, at det er retten til abort, der står højst på deres ønskeliste. Hvis den overhovedet står der.

Det er på tide, at abortlobbyisterne bliver afsløret i deres ny-imperialistiske krav til Den Tredje Verden: Accepter en vestlig seksualmoral, eller klar jer selv!

Ellen Højlund Wibe,

landssekretær i Retten til Liv,

Cedervej 1, Stjær, Galten
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Befolkningstallet, prævention og abort

Per Erik Rønne, publiceret d.26/01 08:12 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: WHO er ved at sætte sin troværdighed over styr
Det er tydeligt at Ellen Højlund Wibe er modstander af retten til fri abort, og jeg finder det da også i den vestlige virkelighed betænkelig med abort af raske fostre, blot fordi det ikke passer i den gravides livsplanlægning at få et barn på netop det tidspunkt.

Dansk lovgivning synes da også at fremme det synspunkt at abort er bedre end adoption, idet adoptionen ikke må foretages før fødslen. Moderen skal først lære sit barn at kende, før hun kan fravælge det til fordel for et par adoptivforældre. Medmindre hun vælger at fravælge det til fordel for - døden.

Men ser man på afslutningen på indlægget, tegner der sig et andet synspunkt:

Det er på tide, at abortlobbyisterne bliver afsløret i deres ny-imperialistiske krav til Den Tredje Verden: Accepter en vestlig seksualmoral, eller klar jer selv!


Nu er det ikke det ufødte barns tarv det drejer sig om, idet prævention ikke omtales med et ord. Nu er det forsvaret for det synspunkt, at sex kun må foregå inden for rammerne af et heteroseksuelt ægteskab, og kun med det implicitte formål at få børn.

Det er jo det synspunkt den (vest)romersk-katolske kirke forfægter, omend paven aldrig ex cathedra har forbudt prævention. Altså gjort det i sin påstående egenskab af vicarius Christi, af Kristi vikar eller vicekonge på Jorden.

Synspunktet tager imidlertid ikke hensyn til virkeligheden, og da jeg godt kan lide argumentere med reductio ad absurdum, skal jeg gøre det her, idet jeg naturligvis tager udgangspunkt i Jordens overbefolkning, der som bekendt skyldes for mange børnefødsler i Den tredje Verden.

Fra nedenstående ser jeg at den årlige befolkningstilvækst for Jorden som helhed i dag ligger på 1,14% p.a.:

http://www.wolframalpha.com/input/?i=world+population+growth&t=sftb01

Det betyder at det tidspunkt hvor menneskehedens samlede masse vil blive større end klodens vil kunne findes ved at løse følgende ligning for n:

6*10^24=6*10.79^9*50*(1+0,0114)^n

idet Jordens masse fremgår af dette spørgsmål:

http://www.wolframalpha.com/input/?i=earth+mass&t=sftb01

Og idet jeg sætter menneskets gennemsnitlige masse, fra spædbørn til voksne, til 50 kg (i overkanten), får jeg WolframAlpha til at løse ligningen:

http://www.wolframalpha.com/input/?i=6*10%5E24%3D6*10.79%5E9*50*(1%2B0.0114...

Denne ligning har n=2641 som løsning, og det vil sige at om kun en 2.650 år, omkring 5750 eKr, vil menneskehedens samlede masse overstige selve jordklodens. Alt andet lige, naturligvis.

Enhver burde kunne sige sig selv at noget sådant aldrig ville kunne ske; massehungersnød ville af sig selv begrænse befolkningstallet længe inden.

Men det understreger blot synspunktet at befolkningseksplosionen må tages alvorligt, og at vi ikke kan begrænse børnetallet ved blot at gøre som paven siger: ved coitus interruptus. En praksis der i øvrigt fordømmes i Bibelen, idet Onan ikke ville hjælpe sin bror til at få den søn han havde krav på, ved at befrugte sin svigerinde, når nu broderen ikke selv kunne gøre det.

Vi er nødt til at bruge også de former for prævention, som »Guds vicekonge« ikke bryder sig om, og i lande med overbefolkning kan det være svært ikke også at bruge provokeret abort.

I dag har vi ikke for store fødselsrater i de udviklede lande; her er problemet snarere for få fødsler.

Og i lande som Kina og Indien synes man at have fået bugt med problemet med en politik der sikrer at hvert forældrepar højst får et barn (Indien: to børn).

Men ikke i de islamiske lande, og ej heller ikke i katolske ulande.
Del Link

Befolkningstallet, prævention og abort

Nils Finn, publiceret d.11/02 10:19 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: WHO er ved at sætte sin troværdighed over styr
Det var da et ondt og ukristeligt budskab fra Ellen Højlund Wibe.
Det er næppe hendes kirke kvinder har brug for i de fattige dele af verden.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​