Sene provokerede aborter påvirker læger, jordemødre og andet sundhedspersonale på en anden måde end tidlige aborter. Både de enkelte faggrupper, personlige holdninger og religion spiller ind. Det viser en gennemgang af international forskning foretaget af videnskabelig assistent Anne Vinggaard Christensen og læge og lektor Birgit H. Petersson. Begge er ansat ved Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. De efterlyser forskning i holdningerne blandt sundhedspersonalet i Danmark, fordi antallet af provokerede aborter efter 12. uge er steget voldsomt de seneste 10 år herhjemme.

LÆS OGSÅ: Fald i globalt aborttal stagnerer

Anne Vinggaard Christensen, hvad ved vi om sundhedspersonalets holdninger til provokeret abort?

Vi ved, at det er et område, der er forbundet med mange gråzoner og overvejelser og ambivalens for sundhedspersonerne. Ambivalensen går på, at sundhedspersonale opfatter sig selv som nogen, der skal hjælpe og sørge for, at folk bliver raske, og så står de pludselig i en anden situation, hvor de skal sikre, at et barn ikke bliver født i live. Der kan også være den ambivalens, at ens egne personlige holdninger og følelser kan være i modstrid med det, man ifølge loven skal gøre.

Hvad har indflydelse på sundhedspersonalets holdninger?

Deres holdninger kan være influeret af personlige erfaringer, men også af religion. Særligt i lande, hvor religion spiller en større rolle. Tendensen er også, at forskellige faggrupper har forskellig tilgang. Det, vi kan se fra internationale undersøgelser, er, at læger, gynækologer og folk på obstetriske afdelinger har en mere medicinsk tilgang – som en klinisk procedure, der skal overståes – mens jordemødre er en del af den følelsesmæssige oplevelse og derfor kan synes, at det er sværere. Jordemødre står i det direkte dilemma: De er vant til at tage imod levende børn, men pludselig er det døde børn, man tager imod.