Vi ser kun på menneskets nytteværdi

Hvad er det største etiske problem i dag?

”Det er, at mennesker bliver defineret i kraft af deres nytteværdi. Hvad er de værd for samfundet, og hvad kan de yde? Man ser ikke længere på menneskets egen værdi, og det rammer blandt andet sindslidene og handicappede. Der er kommet en tendens til at se på disse mennesker som en byrde for fællesskabet.”

Synes du etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

”Jeg ville ønske, de fylde noget mere, så tingene ikke blev så sort/hvide. Jeg savner nuancerne i debatten. Jeg synes for eksempel ikke, det er etisk i orden, at det er moral frem for videnskab, der styrer tiltagene over for stofmisbrugere, som bare får at vide, de kan holde op med at tage stoffer. Så overlader man voksne, meget psykisk syge mennesker til at stå ved højlys dag på Istedgade og lede efter en åre at stikke sig i. Ligeledes i forhold til tvangsbehandling af sindslidende. Kræftpatienter har ret til at sige nej til behandling, også selvom det kan koste dem livet, men denne ret har sindslidende ikke altid. Nogle gange skal de tage en bestemt medicin, som ikke har nogen effekt, men hvor de bliver dårlige af bivirkningerne.”

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

”Det var i forbindelse med Carina-sagen (debatten om hvorvidt en kontanthjælpsmodtager, som Cekic havde bragt anonymt frem i medierne, var fattig eller ej, red.). I den sag blev der sagt og skrevet så mange forkerte ting. Jeg havde lovet Carina anonymitet, så derfor kunne jeg ikke rette alle de forkerte oplysninger, der var fremme i medierne. Det var et dilemma.”

Hvad er den største etiske udfordring du har mødt?

”Jeg har aldrig stået i en større tvivl, end da vi skulle stemme om krigen i Libyen i Folketinget. Jeg stemte ja, men var i tvivl, selv da jeg trykkede på den grønne knap, og jeg ville have ønsket, at jeg kunne stemme gult. Ved at sige ja til krigen, sagde jeg også ja til, at man kan dræbe, og derved ville også uskyldige miste livet. På den anden side vidste jeg, at mange uskyldige også ville blive dræbt, hvis ikke vi gjorde noget. Jeg har kurdiske rødder og tænker på, hvordan Saddam Hussein gassede mange kurdere. Der ville jeg have ønsket, at omverdenen greb ind, og det var et argument for at gribe ind i Libyen og over for Gaddafi. Men vi ved jo ikke, hvad der kommer i stedet, og jeg tror, at jeg vil blive ved med at være i tvivl om min beslutning resten af mit liv.”

dahl-hansen@k.dk