Send artiklen Da en velsignelse blev til en krigserklæring til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da en velsignelse blev til en krigserklæring

Thomas Østergaard Aallmann modtog sidste år hædersprisen Anders Lassen Fondens legat for sit arbejde som feltpræst i Afghanistan i 2008. Men han kom også i modvind, da han i en bog berettede om, hvordan han velsignede soldaterne, inden de skulle i kamp. --

- Leif Tuxen.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Siden i søndags har debatten raset om danske feltpræsters velsignelse af soldater. I den debat har en række medier blæst en enkelt feltpræsts tre år gamle handlinger op til almen praksis. Svag og ensidig mediedækning, mener forsker

Det begyndte i søndags.

Internetavisen Avisen.dk bragte en række artikler om feltpræsters velsignelser af danske soldater i Afghanistan. Sagen fik fart om aftenen, da DR’s nyhedsmagasin 21 Søndag bragte et længere indslag om velsignelserne.

LÆS OGSÅ:
Selvfølgelig må præster velsigne soldater

Blandt andet med den nu flittigt viste videosekvens af feltpræst Thomas Aallmann, som i 2008 velsignede kampklare danske soldater med den klassiske aronitiske velsignelse ”Herren velsigne dig og bevare dig ...” efterfulgt af et V-tegn for sejr og to dunk på brystet.

De to medier fremførte, at danske feltpræster i Afghanistan har gjort det til fast praksis at velsigne kampklare soldater med V-tegn kort før patruljer. Den angivelige praksis opponerede flere af landets 10 biskopper imod. Eller gjorde de?

Annonce
For flere aspekter af en sag blev pludselig blandet sammen: Bør danske soldater i det hele taget modtage en velsignelse? Bør de modtage den kort før en kamphandling? Og hvordan bør velsignelsen eventuelt foregå?

Hos både DR og Avisen.dk – og i ugens løb dagbladet Politiken – blev Thomas Aallmanns mere end tre år gamle V-tegn og brystkasseslag brugt som eksemplet på, hvordan feltpræster over en bred kam velsigner soldater. Men Aallmanns praksis er tilsyneladende enestående i sin karakter. Ingen medier har været i stand til at fremlægge tilsvarende eksempler siden.

I artiklerne på Avisen.dk lyder det, at oplysningerne stammer fra ”en række feltpræster og tidligere udsendte soldater”, men ingen nævnes ved navn, og ingen yderligere eksempler på V-tegn fremdrages. Til Kristeligt Dagblad fortæller Avisen.dk’s chefredaktør, Rasmus Emborg, dog nu, at feltpræst Victor Greve, som var i Afghanistan i 2010, også har gjort brug af V-tegnet. Det har Victor Greve ifølge Rasmus Emborg fortalt til Avisen.dk.

Hvorfor har I ikke beskrevet det i jeres artikler?

”Når vi skriver sådan en historie, lægger man ikke alt frem. Vi skriver klart, at praksissen med at velsigne soldater har udviklet sig, og vi beskriver, hvordan det typisk kommer til udtryk. Vi har soldater, der fortæller os, at feltpræster velsigner lige inden patruljer, og selvfølgelig kan der være forskel på, hvordan der velsignes, men praksis har udviklet sig. Det er hærprovst Thomas Hansen Beck den bedste kilde til, for han opfordrer direkte til velsignelser, der rækker ud over dem, man ser i kirken om søndagen,” siger Rasmus Emborg.

Biskoppernes kritik af velsignelserne har i de seneste dage også vist sig sløret. Blandt andet fremførte de nævnte medier samt Morgenavisen Jyllands-Posten, at biskop Karsten Nissen fra Viborg var imod velsignelserne. Det var en fejl.

Over for Kristeligt Dagblad pointerede biskoppen, at han udelukkende var imod at velsigne soldater ved at vise sejrstegn og slå sig på brystet. Velsignelserne i sig selv fandt han ”helt uproblematiske”. Hvilket var i tråd med, hvad samtlige biskopper udtalte for et år siden, hvor de kritiserede netop Thomas Aallmanns særlige praksis. Dengang var det en reaktion på Aallmanns bog ”Løvehjerter”, hvori han beskriver sit virke i Afghanistan og sin måde at velsigne soldater på.

Fra politisk side sagde kirkeminister Manu Sareen (R) i mandags til DR, at ”det er problematisk, hvis feltpræsten går ind og bliver krigerisk i sin velsignelse.” Han pointerede, at biskopperne bør sikre, at soldatervelsignelser skal slutte efter korsets tegn. Hvilket altså ser ud til at være tilfældet – med én undtagelse, nemlig Thomas Aallmann, der aktuelt ikke er udsendt.

I går undlod Sareens ministerkollega, forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i et interview at tage afstand fra soldatervelsignelser med V-tegn.

”Vi taler om 25-årige unge mænd og kvinder, der er under et stort pres. Jeg kan godt forstå, hvis de synes, at det er rigtigt rart, at der er en, der siger til dem, før de skal på mission, at der er en, der passer på dem. Det kan jeg simpelthen ikke hidse mig op over,” sagde han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitet er hele sagen udtryk for, hvad han betegner som ”den upræcise højhastighedsjournalistik”.

”Mediedækningen af den her sag har været ganske ensidig. Videoer fra krig er ekstremt sjældne og godt billedmateriale, og derfor bliver videosekvensen med præsten, der viser V-tegn, grundlaget for mediernes vinkel. Så forsvinder nuancerne i sagen, og via nettet kommer den samme vinkel til at dominere. Medierne bør være langsommere til at hoppe på hinandens historier, for de unuancerede historier kommer, som det er nu, meget hurtigt ud til folk via nettet. Det er en klar svaghed,” siger han.

I øjeblikket er der tre feltpræster i Afghanistan. Siden 2002 har der i alt i Afghanistan været 44 feltpræster, to flyverpræster og en orlogspræst fra søværnet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

feltpræst kaster granat

Egon Lausen, publiceret d.19/01 00:35 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Da en velsignelse blev til en krigserklæring
På Kristeligt Dagblads etik-hjemmeside kan man her til aften læse, at en anden feltpræst har overtrådt gældende bestemmelser ved dels at skyde med gevær dels at kaste en granat. Jge undrer mig over, hvorfor disse oplysninger ikke fremgår af Jon Gehlerts artikel, for i og med at informationen findes på en af Kristeligt Dagblads hjemmesider må oplysningen jo være kendt for redaktionen. Men på nyheds-opslaget findes denne seneste nyhed i den aktuelle problematik ikke ... hvordan og hvorfor???
Del Link

Ikke tre men to

Torben Ebbesen, publiceret d.20/02 17:28 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Da en velsignelse blev til en krigserklæring
I skriver at der er 3 præster i Afghanistan for tiden. Det er forkert. Der er to.... Endnu et godt eksempel, hvor medierne på helt grundlæggende vis ikke kan få de mest simple fakta rigtige.... Sørgeligt...

Torben Ebbesen, For tiden tjenstgørende som feltpræst i Afghanistan
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​