2011 var rekordår for forskningsfusk

Det forgange år har i den grad været forskerfuskernes gyldne periode.

Mere end 400 artikler blev ifølge tidsskiftet Nature trukket tilbage i 2011, og selv om mængden af offentliggjort forskning også er steget med 44 procent i løbet af det sidste årti, overstiger antallet af tilbagetrækninger den vækst mange gange.

LÆS OGSÅ: Videnskab som markedsgøgl

Ifølge eksperter skyldes udviklingen en øget bevidsthed omkring forskningsfusk. Men det er også blevet nemmere at finde snyd på grund af ny software, der kan afsløre plagiat eller billedmanipulation. Det skriver Information.

Kritikere mener derimod, at der er behov for bedre kontrol med kvalitet og sandhedsværdi i forskningen.

Tom Børsen, der forsker i teknisk og naturvidenskabelig forskningskultur som lektor ved Aalborg Universitet, ser det øgede antal tilbagetrækninger som et udtryk for, at der er sket et skift i videnskaben fra grundforskning til langt mere vægt på anvendt forskning.

- Videnskaben bliver i højere grad brugt til at fremme særinteresser, og hvis der er en forventning til bestemte resultater, så kan det friste svage sjæle til at generere resultater, der passer til de forventninger, siger Tom Børsen til Information.

Medlem af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed Albert Gjedde, der er institutleder på Københavns Universitet, mener også, at den hårde konkurrence om forskningsmidler skaber flere fejl.

- Alle har travlt med at skaffe store eksterne bevillinger hjem til forskningen, og det kræver, at du har et tungt cv med mange offentliggjorte forskningsartikler.

- Men det betyder også, at forskningen kommer lidt hurtigere ud, uden at der er brugt så meget tid på at finde den rigtige forklaring, siger Albert Gjedde til Information.

LÆS OGSÅ: Danskere snyder som aldrig før