I sensommeren 2010 lå en norsk kvinde på fødestuen i Arendal i det sydlige Norge. Før fødslen havde kvinden afleveret et dokument, hvor hun erklærede, at hun på grund af sin religiøse overbevisning som Jehovas Vidne nægtede blodtransfusion. Under fødslen opstod blødninger, som blev opfattet som livstruende af den ansvarlige læge. Kvinden endte med at blive behandlet med blodtransfusion.

LÆS OGSÅ: Nej til blod - en hjertesag for Jehovas Vidner

Patientklagenævnet er nu kommet med deres redegørelse af sagen, og de mener, at kvindens patientrettigheder sandsynligvis er overskredet. Selvom kvinden og hendes mand udtrykkeligt nægtede blodoverførslen undervejs i forløbet, blev deres ønske afvist.

Også internt får lægen, som ikke længere er ansat ved sygehuset, kritik for sin håndtering af situationen. Lars Jul Hansen, der er af-delingsleder ved Sørlandet Sygehus, hvor Arendal hører under, skriver i et notat:

”Hvis lægen tidligere havde flyttet kvinden til operationsbordet, kunne man have undgået en situation, hvor man gav blod uden respekt for patientens udtalte ønske med baggrund i hendes tro og livssyn.”

Det er fagdirektør ved sygehuset Per Engstrand enig i, men han ser også sagen som et etisk dilemma.

”Lægen har skrevet under på et løfte om at redde liv, men hvis patienten på forhånd har afvist livreddende behandling med blod, så kan lægerne ikke gøre noget. Det er en svær etisk situation.”

Ligesom i Danmark har Jehovas Vidner i Norge ifølge patientrettighedsloven ret til at afvise at modtage blod. Paragraffen er fra 2001 og indeholder samtidig bestemmelsen om, at ingen kan nægte blodtransfusion på vegne af unge under 18 år. Loven har siden skabt udfordringer for sundhedspersonalet, siger juridisk direktør i den Norske Lægeforening Anne Kjersti Befring til avisen Fædrelandsvennen.

”Vi havde en sag, hvor en 18-årig pige var kommet alvorligt til skade, og hun nåede at sige, at hun ikke ønskede blod, fordi hun var Jehovas Vidne, før hun besvimede af blodmangel. Umiddelbart derefter kom hendes forældre, som sagde, at lægerne skulle gøre alt, hvad der var i deres magt for at redde pigen. Lægen valgte at give pigen blod, selvom han ikke kunne komme i kontakt med hende. Lægernes etiske pejlemærke er at redde liv, og i akutte situationer er der ikke altid mulighed for at informere patienten grundigt om konsekvenserne af deres valg.”

LÆS OGSÅ: Lægens dilemma: Skulle jeg respektere patientens religion?

Informationschef i Jehovas Vidner i Norge Tom Frisvold siger til norsk TV 2, at han ønsker klarere retningslinjer, når det gælder behandling af Jehovas Vidner. Emnet bliver taget op på et møde på Sørlandet Sygehus i denne uge.