Kommentar: Følelser alene kan ikke afgøre spørgsmålet om abort

”JEG ER IKKE modstander af den fri abort, men jeg oplever alligevel, at det føles forkert at sige, at jeg er tilhænger”.

En ærlig udmelding fra Jacob Birkler i Kristeligt Dagblad den 4. januar. Han giver flere rammende eksempler på de dilemmaer og dermed dobbeltmoralen og hykleriet, som er en følge af vores nuværende lovgivning. Hans konklusion på dette er, at ”det er spørgsmål, der hele tiden kræver debat”.

LÆS OGSÅ:  De 10 vigtigste ting at vide om abort

Hmm, var det virkelig alt, Birkler selv, som filosof og formand for Det Etiske Råd, kunne bidrage med til spørgsmål, der er så vitale for vores samfund og måden, vi agerer på over for hinanden? For det er jo måden, vi behandler medmennesket på, der er i spil.

SÅ LAD OS DA i det mindste stille de spørgsmål, der når ind til kernen i den efterlyste debat: Hvornår er et menneske et menneske? Ja, spørg fagkundskaben om det, og du får ét svar: Menneskelivet begynder i befrugtningsøjeblikket. En EU-dom har for nylig stadfæstet dette.

Et andet spørgsmål lyder: Har mennesket en absolut og enestående værdi? Eller afgøres dets værdi af forældrene (moderen)? Og går moderens værdi nødvendigvis forud for barnets værdi?

Svarene vil afhænge af det livssyn, man i udgangspunktet har. Vi lever i et post-­kristent samfund. Af gammel vane er vi stadig en smule præget af kristen tankegang, men det smuldrer mere og mere. I realiteten lever vi under en sociologisk lovgivning, hvor loven er et udtryk for flertallets mening på et givet tidspunkt. En højere lov findes nemlig ikke i en sådan post-kristen kultur, hvor religionen er henvist til privatsfæren.

Loven bliver udformet efter, hvad en forholdsvis lille gruppe mennesker anser for at være socialt og økonomisk fordelagtigt. Og værdinormerne kan ændres fra den ene dag til den anden. Dette får i høj grad betydning for synet på, hvem der har ret til at leve, og hvem der ikke har.

Og så giver vi ellers i demokratiets navn plads til debatten. Men ingen har principielt mere ret end andre. Vi kan godt føle, at noget virker forkert, men ingen har ret til at påstå, at det er forkert. Er det den med stærkest følelsesmæssigt engagement, der så skal sætte dagsordenen? Følelser alene kan ikke afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.

Ellen Højlund Wibe,

landssekretær i Retten til Liv,

Cedervej 1,

Stjær, Galten