Reglerne om kontrol blev senere ophævet, men prostitution fortsatte med at ligge og vippe mellem at være lovligt og ulovligt. Først i 1999 blev straffeloven ændret, så der ikke længere er risiko for straf forbundet med at sælge sex.

3. Lovgivning
Det er lovligt både at købe og sælge sex i Danmark. Prostitution er dog ikke et såkaldt lovligt erhverv, og derfor er den prostituerede ikke omfattet af arbejdsmarkedets loves beskyttelse. Derudover er det heller ikke lovligt at tjene penge på andres prostitution. Man må ikke købe sex af nogen, der er under 18 år.

4. Kriminalitet
Selvom prostitution i sig selv ikke er forbudt i Danmark, er der ofte en række former for kriminalitet forbundet med miljøet omkring prostitutionen. Sort økonomi og deraf hvidvaskning af penge spiller en stor rolle i visse dele af branchen, hvor også alfonseri og ulovlig indvandring og handel med kvinder skaber problemer. Derudover er vold og narkokriminalitet et problem især blandt gadeprostituerede.

5. Hvem køber?
En dansk undersøgelse fra 2005 viser, at 14 procent af danske mænd har haft sex med en prostitueret. Sexkunder adskiller sig ikke fra andre mænd i forhold til alder, bopæl, civilstand, erhverv og økonomiske forhold. Gennemsnitsalderen ved første besøg hos en prostitueret er 25 år, men hver femte mandlige kunde er under 21 år, når han første gang køber sig til sex.

6. Hvem sælger?
De fleste prostituerede er kvinder, men man kender ikke den præcise kønsfordeling. Der er stor aldersspredning blandt prostituerede, men cirka halvdelen har haft deres prostitutionsdebut inden slutningen af 20’erne. De fleste prostituerede siger, at de sælger sex for pengenes skyld, men mange siger også, at de gik ind i branchen på grund af nysgerrighed.

Mere end hver anden prostituerede er forælder, og cirka hver fjerde bor sammen med en kæreste eller ægtefælle.

7. Menneskehandel
Menneskehandel kaldes også trafficking og kan handle om meget andet end prostitution. I 2009 registrerede Center mod Menneskehandel 54 personer fra prostitutionsmiljøet, som var ofre for menneskehandel. De fleste var fra Afrika. Det meget lave antal vidner ifølge Servicestyrelsen om, at det er yderst vanskeligt at identificere handlede personer - ikke at de ikke findes.

8. Andre lande
I store dele af verden er prostitution helt forbudt. Det gælder for eksempel i mange arabiske lande samt Rusland og Kina. I Burma kan man risikere dødsstraf for at sælge sex, mens andre lande som for eksempel Iran har meget hårde fængselsstraffe.

I både Sverige, Norge og Island er det forbudt at købe sex. Det vil sige, at det er sexkunderne, der gør noget strafbart og ikke de prostituerede.

I Holland har man valgt en meget liberal prostitutionslovgivning i et forsøg på at give ordnede forhold i branchen. For eksempel har de prostituerede mulighed for at blive organiseret i en fagbevægelse.

9. Skadevirkninger af sexarbejde
Mange modstandere af prostitution argumenterer med, at de prostituerede tager skade af deres arbejde. Især bliver der argumenteret for, at arbejdet kan give psykiske traumer blandt andet i form af posttraumatisk stresssyndrom. Tilhængere af prostitution refererer modsat til, at der aldrig er foretaget nogle danske undersøgelser, der viser, at prostitution skulle være skadeligt.

Der er dog en vis risiko for fysiske overgreb forbundet med arbejdet. I en undersøgelse i 2010 svarer 18 procent af de prostituerede i Danmark, at de det seneste år har været udsat for vold i forbindelse med arbejdet.

10. Religion og prostitution
De færreste religioner har et positivt syn på prostitution.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser religionerne på prostitution

I islam bliver prostitution anset som en synd, fordi intime forhold mellem mennesker kun er tilladt for ægtefolk. Inden for visse dele af shia-islam, findes der dog en skik med tidsbegrænsede ægteskaber, der kan vare helt ned til en time.

I jødisk lov er prostitution blevet anset som forkert.

Ordet "prostitution" findes ikke i hinduistiske religiøse anliggender, men i hinduistiske samfund bliver der generelt set ned på prostitution.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Den Store Danske Encyklopædi, Wikipedia, Socialstyrelsen, Religion.dk, kristendom.dk, k.dk