Det danske velfærdssamfund står, som det er alle bekendt, over for store udfordringer. Rigtig mange vil nedbryde velfærdssamfundet for at redde det.
Men hvad er de reelle udfordringer?
Vi har en ulighed i samfundet, som betyder, at man i nogle kommuner dør 10 år tidligere, end man gør i de rige nordsjællandske kommuner. Årsagen til døden er klar, nemlig mængden af kroniske sygdomme forårsaget af dårlig livsstil. Men hvorfor netop folk med dårlig uddannelse og dårlig økonomi har disse laster er ikke klart belyst. Et er dog sikkert: Det skyldes ikke, at der i de fattige kommuner bormennesker, der er dummere eller dovnere. Man ved fra hele verden, at ulighed betyder noget. Ikke de absolutte tal. Det betyder, at selv en Carina med tilsyneladende mange penge ikke er fattig set i internationalt perspektiv, men hun kan alligevel være udsat set i dansk perspektiv. Det er veldokumenteret, at i de lande, som har mindst ulighed, er der også mindst sygdom og kriminalitet, og man lever længere, både de rige og de fattige.
Så udfordringen i 2012 bliver ikke kun at sikre, at der er penge til overførselsindkomsterne, men også at sikre, at vi får et samfund, hvor uligheden mindskes. Det er tankevækkende, at det er langt mere stressende at være arbejdsløs end at være i arbejde. Denne kroniske tilstand af stress tenderer til usund levevis for at dulme stressen. Udfordringen bliver: Hvordan får vi sikret en mere sund livsstil i den gruppe af befolkningen, som er udsat for kronisk stress på grund af at være nederst i hierarkiet?
Forbud, løftede pegefingre hjælper i hvert fald ikke. Afgifter gør det kun værre, fordi det øger fattigdommen. Hvordan sikrer vi, at folk som har mindst i samfundet, nyder den samme respekt som os, der har mest? Det er udfordringen.
Torben Mogensen, dr.med., vicedirektør på Hvidovre Hospital og medlem af etikpanelet på etik.dkKettegård Alle 30, Hvidovre