Send artiklen De fleste har begået vold mod deres børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fleste har begået vold mod deres børn

15 år efter at revselsesretten blev afskaffet, har to ud af tre forældre mindst én gang straffet deres barn fysisk, fremgår det af SFI-rapport. Det har alvorlige konsekvenser for børns trivsel.

- Stock.xpert

5 debatindlæg Hold mig opdateret

15 år efter at revselsesretten blev afskaffet, har to ud af tre forældre mindst én gang straffet deres barn fysisk, fremgår det af SFI-rapport. Det har alvorlige konsekvenser for børns trivsel

Én eller flere gange har 65 procent af alle forældre rusket deres barn hårdt eller givet det en endefuld eller lussing. Det viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, der baserer konklusionen på interviews med 3921 mødre. De høje tal for den fysiske afstraffelse i hjemmene kommer bag på forskerne bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Kun få forældre bliver dømt for vold mod deres børn

”Vi er meget overraskede over, at så mange forældre slår deres barn, da det har været ulovligt i snart 15 år. Og vi mener, at de reelle tal er højere, da det at lægge hånd på sit barn er tabu for en del forældre. Derfor er det nok ikke alle, som har villet indrømme det i undersøgelsen,” siger forsker i SFI og medforfatter til rapporten Peter Skov Olsen.

Fysisk afstraffelse bliver i rapporten defineret som en lussing, endefuld eller at ruske barnet hårdt. Revselsesretten blev ophævet i 1997, og rent juridisk kan alle tre tilfælde betegnes som vold og er dermed ulovlige og strafbare.

Annonce
Rapporten viser også, at næsten hver femte barn bliver mere eller mindre systematisk udsat for vold. 17 procent af mødrene svarer nemlig, at de enten selv eller faderen straffede deres barn fysisk flere gange i perioden, fra barnet var 3 år, til det var 11 år.

Ifølge Peter Skov Olsen kan man dog ikke afgøre, om tallene er udtryk for en stigning eller et fald, for tidligere undersøgelser har brugt andre metoder og er derfor svære at sammenligne.

Ifølge rapporten er det forældre i alle sociale lag, som kan finde på at slå eller ruske deres børn. Derfor er det et udpræget samfundsproblem, der viser, at rigtig mange forældre ikke er gode nok til at klare problemerne i hverdagen, mener privatpraktiserende børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

”Forældrene er blevet mere stressede og har mindre tid og overskud til at løse konflikterne med børnene. Og det har alvorlige konsekvenser for børnene,” siger hun.

Ifølge Margrethe Brun Hansen mister børnene tilliden til forældrene og bliver angste og utrygge. En del af dem får koncentrationsbesvær i skolen og har svært ved at fordybe sig og have tillid til andre, fordi de ikke føler sig elsket og forstået. Og mange børn tager disse problemer med sig ind i ungdoms- og voksenlivet.

En anden årsag til, at vold mod børn foregår i så mange hjem, er, at samfundet i alt for høj grad ser gennem fingre med problemet, mener formand i Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen.

”Hvis en far giver sit barn en lussing i supermarkedet, er der ikke nogen, som reagerer. Men giver samme far sin kone en lussing, vil der blive ringet efter politiet omgående. Begge dele er vold og ulovligt. Men kun det første tilfælde bliver betragtet som kriminelt,” siger hun.

Ifølge hende er det den grundlæggende accept af vold mod børn, som er skyld i, at problemet i dag er så stort. Derfor kræver det oplysning og kampagner, så forældrenes holdning til problemet ændres, mener Lisbeth Zornig Andersen.

”Men samtidigt skal politiet og de sociale instanser bliver bedre til at anmelde og straffe de mange forældre, som overtræder loven.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Vold & revselse

Per Erik Rønne, publiceret d.29/12 07:25 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De fleste har begået vold mod deres børn
Artiklen lider under den svaghed, at den ikke diskriminerer mellem vold og revselse. Og selv om lovgivningen i dag ikke laver den skelnen, kan det i en sådan artikel kun opfattes som udslag af propaganda, når den ikke gør det.

Det er stadig ganske almindeligt at især drenge en sjælden gang straffes med en endefuld, også når vi taler om hjemmeboende sønner over 18, og hvor det vel ikke engang kan kaldes ulovligt, når de selv accepterer det.

Jeg ved at det er noget der bruges i min egen familie, på fætter-kusine afstand.

Det er altid et problem når politikere vil opdrage på deres vælgere gennem lovgivning, der så ikke følges. Hvem ville i øvrigt argumentere for at fjerne halvdelen af alle børn under 18 fra deres forældre, fordi de med års mellemrum må trække bukserne ned for at få af spanskrøret?

At ruske et barn kan skade et barn for livet. En lussing kan give høreskader, og i øvrigt vil letheden af en sådan afstraffelse let kunne give anledning til hyppig brug. Det samme gælder ikke når en sådan straf gives bagi.

Og for at understrege tingene. Jeg har personligt aldrig stået i en situation hvor jeg ville finde korporlig afstraffelse det rigtige (jeg har arbejdet et år som lærervikar i folkeskolen, og ellers som gymnasielærer; nu læser jeg fysik på KU). Af lærere må man forlange at de kan klare situationen uden at ty til sådanne ting. Men ikke nødvendigvis af alle forældre - at forlange 'kørekort' af dem ville være det samme som at begå folkeligt selvmord, da der så ville blive født endnu færre end det antal, der i dag fødes.
Del Link

"Slå ikke dit barn, men slå det gerne ihjel", siger velfærdsdanmark

Frans Mikkelsen, publiceret d.29/12 14:27 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De fleste har begået vold mod deres børn
Vi har et samfund, der i sin umådelige humanitet forbyder forældre at slå deres børn, men ikke at slå dem ihjel.

Socialrådgivere og læger råder ovenikøbet ikke sjældent mødre til at slå deres børn ihjel, uanset hvad faderen måtte mene.

Selvfølgelig lider de fødte børn også under at leve i en atmosfære, hvor børn slås ihjel, og hvor deres storebror eller lillesøster måske glimrer ved sit fravær, fordi han eller hun måtte lade livet i mors mave af hensyn til de voksnes bekvemmelighed.
Del Link

Om lejrskoler.

Arne Rud, publiceret d.29/12 17:49 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De fleste har begået vold mod deres børn
KFUM-spejdere havde Landslejr 2010 ved Skive med 16.000 velfungerende deltagere fra mange lande, spejderlejre er velfungerende jorden rundt og flygtningelejre med gartnerier på Sicilien er en opgave for Boys Brigade.
Del Link

tugt

Morten, publiceret d.29/12 20:25 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De fleste har begået vold mod deres børn
Den, som elsker sin søn, tugter ham tidligt. Det læser man i GT, og man kan godt spørge, om en vis korporlig revselse er til skade for barnet. Som Per Erik Rønne,vil jeg ikke kalde det vold men afbalanceret revselse. Jeg tror faktisk, at det gjorde lige så ondt på min far som på mig den ene gang, jeg, så vidt jeg husker, fik et par velfortjente slag i bagen.
Loven forbyder ikke psykisk vold, og det er efter min mening langt mere skadeligt end et slag i bagen. Jeg har hørt frygtelige eksempler på, hvordan både lærere og forældre med ord har intimideret børn, og jeg tror, at det gør megt større skade.
Del Link

Om en huskekage.

Arne Rud, publiceret d.30/12 07:41 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De fleste har begået vold mod deres børn
@Morten uden familienavn. - Der må være en kant, et barn, der er på vej ud foran en lastbil, der tordner forbi, har brug for en huskekage ved en rendesten, men pædofile sidder gerne i bestyrelsen hos Red Barnet, spørg Hans Kirk, Hans Scherfig, Klaus Rifbjerg eller Den katolske Kirke.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​