De svageste ældre går glip af tandlægehjælp

Mirjam Bujandic sidder i en spisestuestol ved vinduet i sin lejlighed på plejehjemmet Langgadehus i København. Hun lukker lydigt munden op, da tandlæge Karin Rahbek beder hende om det.

Underdelen af gebisset er blevet væk, og de seneste 14 dage har den 83-årige dame spist kartoffelmos i stedet for julemad.

LÆS OGSÅ: "Patienter, man bare har lyst til at kramme"

Tandlægen går straks i gang med at tage aftryk til en ny protese, og den ældre dame vinker glad, da Karin Rahbek forlader hende igen. Hun er ansat i Omsorgstandplejen i Københavns kommune og behandler ældre mennesker på plejehjem eller i deres eget hjem.

”Mange har gået regelmæssigt til tandlæge tidligere i deres liv, men på et eller andet tidspunkt er der sket et skred, hvor de ikke magter det længere. Og i fasen inden de kommer på plejehjem, eller pårørende eller hjemmehjælper bliver opmærksomme på, at de har brug for hjælp, kan der ske rigtig mange skader på tænderne,” siger hun.

Omsorgstandplejen er et landsdækkende kommunalt tilbud til borgere med nedsat førlighed, ikke mindst de allersvageste ældre i egen bolig eller på plejehjem. Men tal fra Sundhedsstyrelsens tandplejeprognose 2010 viser, at kun 30.500 borgere bruger ordningen – selvom man har beregnet, at 6o.000 borgere har behovet. Det er kommunerne, der siden 1994 har haft pligt til at visitere de svage borgere til tilbuddet, og ifølge Poul Erik Petersen, professor i samfundsodontologi ved Tandlægeskolen, Københavns Universitet, forsømmer de ofte denne pligt:

”Omsorgstandplejen har betydning for de allermest vanskeligt stillede ældre mennesker. Mennesker, som ofte ikke har været vant til at bede det offentlige sundhedsvæsen om noget. Det er en kommunal opgave at sørge for, at der er tandpleje til dem. Men i tider med begrænsede ressourcer prioriterer man ikke deres tænder. Og det mangler der en politisk debat om, ” siger Poul Erik Petersen.