Tandlæge Karin Rahbek har en mobil tandlæge klinik. Hun tager ud på plejehjemmene og til ældreboliger for at ordne tænder på de ældre. fotograferet på plejehjem langgadehus. 2011.
- Søren Staal
Line Vaaben |
28. december 2011
Ældre, som ikke længere kan klare sig selv, har mulighed for at få gratis tandpleje i hjemmet. Men den såkaldte omsorgstandpleje bliver kun benyttet af halvdelen af dem, som har brug for den. Professor i samfundsodontologi kalder området forsømt
Mirjam Bujandic sidder i en spisestuestol ved vinduet i sin lejlighed på plejehjemmet Langgadehus i København. Hun lukker lydigt munden op, da tandlæge Karin Rahbek beder hende om det.
Underdelen af gebisset er blevet væk, og de seneste 14 dage har den 83-årige dame spist kartoffelmos i stedet for julemad.
LÆS OGSÅ: "Patienter, man bare har lyst til at kramme"Tandlægen går straks i gang med at tage aftryk til en ny protese, og den ældre dame vinker glad, da Karin Rahbek forlader hende igen. Hun er ansat i Omsorgstandplejen i Københavns kommune og behandler ældre mennesker på plejehjem eller i deres eget hjem.
”Mange har gået regelmæssigt til tandlæge tidligere i deres liv, men på et eller andet tidspunkt er der sket et skred, hvor de ikke magter det længere. Og i fasen inden de kommer på plejehjem, eller pårørende eller hjemmehjælper bliver opmærksomme på, at de har brug for hjælp, kan der ske rigtig mange skader på tænderne,” siger hun.
Omsorgstandplejen er et landsdækkende kommunalt tilbud til borgere med nedsat førlighed, ikke mindst de allersvageste ældre i egen bolig eller på plejehjem. Men tal fra Sundhedsstyrelsens tandplejeprognose 2010 viser, at kun 30.500 borgere bruger ordningen – selvom man har beregnet, at 6o.000 borgere har behovet. Det er kommunerne, der siden 1994 har haft pligt til at visitere de svage borgere til tilbuddet, og ifølge Poul Erik Petersen, professor i samfundsodontologi ved Tandlægeskolen, Københavns Universitet, forsømmer de ofte denne pligt:
”Omsorgstandplejen har betydning for de allermest vanskeligt stillede ældre mennesker. Mennesker, som ofte ikke har været vant til at bede det offentlige sundhedsvæsen om noget. Det er en kommunal opgave at sørge for, at der er tandpleje til dem. Men i tider med begrænsede ressourcer prioriterer man ikke deres tænder. Og det mangler der en politisk debat om, ” siger Poul Erik Petersen.
Også Ældresagens konsulent Maj Vingum peger på, at omsorgstandplejen har brug for et løft:
”Ordningen eksisterer på papir, men det er langtfra alle, som kunne have gavn af den, der bruger den,” siger Maj Vingum.
Formand for sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening Anny Winther (V) mener dog ikke, at borgerne går glip af tilbuddet:
”Der er sket meget, siden ordningen blev lavet i 1994. De, der bliver ældre i dag, har bedre check på deres tænder og har derfor en bedre tandsundhed,” siger Anny Winther, som tror på, at de borgere, som har behovet, også får tilbuddet.
Men det er ikke Børge Hedes opfattelse. Han er leder af omsorgstandplejen i Københavns Kommune, og han peger på, at jo flere der bevarer tænderne i en høj alder, jo større brug er der for hjælp. Tænder kræver nemlig mere vedligeholdelse end gebis:
”Ældrebefolkningens tandsundhed bør tilgodeses i langt højere grad. Vi ved, at kun lidt over halvdelen af de ældre over 75 går regelmæssigt til tandlæge, og kommunerne visiterer ikke tilstrækkeligt til omsorgstandplejen. Den ordning kræver et 90.000 kilometers eftersyn,” siger han.Også Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre, mener, at kommunerne bør være mere opsøgende:”Det er næppe, fordi borgerne fra den ene dag til den anden har fået gode tænder. Jeg tror nærmere, der er nogen, som ikke er opmærksomme på det tilbud, der er i lovgivningen. Der skal kommunerne altså mere på banen og blive bedre på det her område.”
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk