"Vi sætter ikke mennesker i fængsel for at straffe dem, mens de er der. Selve frihedsberøvelsen er straffen. Når de kommer ud, skal de være i stand til at leve kriminalitetsfrit. Det er de ikke, hvis de har mistet kontakten til familien eller ikke aner, hvordan man vasker sit tøj, laver mad og søger job på internettet," siger Anette Storgaard, lektor i kriminalvidenskab på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Kan man straffe sig til bedre opførsel?

John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen mener, at Megafon med sine spørgsmål i målingen “puster til det sorte i den danske folkesjæl”:

"Det er nok mere end tvivlsomt, om Megafon har fremlagt de indsattes forhold, som de er i dag, så man har kunnet tage stilling på et rimeligt oplyst grundlag," udtaler John Hatting i en pressemeddelelse.

"Spørgsmålet (om bedre forhold for de fængslede/red) er så frækt formuleret, så man får indtryk af, at de indsatte har fine forhold og afsoning er nemt," siger John Hatting.

VIDEO: Fangekoret: Det har vi misforstået ved julen

I de åbne fængsler, hvor kvinder og mænd afsoner sammen, kan par søge om at sidde i samme celle. Denne mulighed tillader fængslerne, fordi de indsatte skal afsone under forhold, der minder om samfundet udenfor. Selv om eksperter bakker op om, at kæreste- og ægtepar kan bo sammen, så mener kun hver tredje dansker, at det skal være muligt.

LÆS OGSÅ: Fængslede har brug for venner og familie

Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, vedkender sig, at de også har et ansvar for bl.a. at fortælle om grundene til, at nogle indsatte skal have mobiltelefoner og kan sove sammen som par.

"Vi gør jo ikke disse ting, fordi vi synes, det er synd for dem. Vi gør det, fordi vi ved, at det virker. Al erfaring viser, at hvis du behandler folk ordentligt, opfører de sig også ordentligt. Hård behandling har den helt modsatte effekt", siger William Rentzmann til Politiken.

LÆS MERE OM FORBRYDELSE OG STRAF I ETIK.DK'S STORE TEMA