Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen To vidt forskellige menneskesyn til din ven.
To vidt forskellige menneskesyn
Jørgen Carlsen, idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole har læst "Min Kamp" af Karl Ove Knausgård. Heri beskrives to forskellige menneskesyn. -
-
Ophøjelse og fornedrelse. Mellem disse to grundsyn foregår en åndskamp, vi aldrig kan melde os ud af, skriver idéhistoriker Jørgen Carlsen i denne uges "Etisk set"
I DEN NORSKE FORFATTER Karl Ove Knausgårds sidste bind af mammutværket ”Min kamp” anstiller han nogle filosofiske betragtninger over, hvad et menneskesyn indebærer. Han sondrer mellemto principielt forskellige måder at fokusere på mennesket på.
Den ene måde er at se mennesket som et konkret individ, noget enestående og uerstatteligt. Det vigtige er, at dette individ ikke er navnløst, men netop er identificerbart og bærer et navn. Den anden er at se mennesket som en anonym talstørrelse. Den sondring vil jeg gerne gribe fat i.
LÆS OGSÅ: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/428520:Kultur--Kampen-er-vundet">Kampen er vundet
Et godt eksempel på det første er begyndelsen af Martin Andersen Nexøs ”Ditte Menneskebarn”. Romanen begynder med at panorere rundt i universet i en kosmisk betagelse af verdensrummet. Her findes milliarder af stjerner. Nogle brænder ud og dør, og nye fødes. Vi er oppe i de sublime højder. Det hele føles som noget mirakuløst og gådefuldt, men også som noget uendeligt betydningsfuldt.
Annonce
Den kosmiske fortælling ender med Dittes fødsel. Ditte er nok født på samfundets skyggeside som uægte barn af tjenestepigen Sørine, der ikke vil vide af hende. Men ikke desto mindre er hun noget enestående. Hun er nemlig at ligne med en stjerne på menneskehedens store himmel. Ganske ligesom alle andre også er værdifulde stjerner. Vi er alle sammen stjerner. Ikke bare stjerner for en aften, men lysende stjerner livet igennem.
Den ene måde er at se mennesket som et konkret individ, noget enestående og uerstatteligt. Det vigtige er, at dette individ ikke er navnløst, men netop er identificerbart og bærer et navn. Den anden er at se mennesket som en anonym talstørrelse. Den sondring vil jeg gerne gribe fat i.
LÆS OGSÅ: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/428520:Kultur--Kampen-er-vundet">Kampen er vundet
Et godt eksempel på det første er begyndelsen af Martin Andersen Nexøs ”Ditte Menneskebarn”. Romanen begynder med at panorere rundt i universet i en kosmisk betagelse af verdensrummet. Her findes milliarder af stjerner. Nogle brænder ud og dør, og nye fødes. Vi er oppe i de sublime højder. Det hele føles som noget mirakuløst og gådefuldt, men også som noget uendeligt betydningsfuldt.
Nogle vil tolke dette som humanismens evangelium. Men det er værd at bemærke, at det faktisk også er Grundtvigs ønske på menneskehedens vegne. ”Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små,” som vi synger i morgensangen ”Morgenstund har guld i mund”.
DESVÆRRE ER DETTE menneskesyn ikke enerådende, ja, måske ikke engang det dominerende i virkelighedens verden. Det bliver imødegået af en kuldslået kynisme i betragtningen af mennesket. En klassisk illustration af dette andet menneskesyn, der gør mennesket ansigtsløst og navnløst, finder vi Orson Welles’ berømte film ”Den tredje mand”.
Filmen foregår i efterkrigstidens Wien, der er plaget af varemangel, rationering og sortbørshandel. Hovedskikkelsen Harry Lime er en hensynsløs forbryder, der iskoldt udnytter det tørlagte medicinmarked ved at sælge virkningsløs fupmedicin til høje priser. I en berømt scene befinder han sig sammen med en anden person i pariserhjulet i Wiens forlystelsespark Prater.
Harry Lime ved godt, at han ikke er et af Vorherres bedste børn. Alligevel prøver han at skabe en vis forståelse for sine ugerninger. Da kabinen befinder sig på toppunktet af pariserhjulet, åbner han døren og peger ned mod jorden. ”Se på disse små prikker, der bevæger sig dernede,” siger han til sin ledsager. ”Skulle det virkelig betyde noget, om nogle af dem holdt op med at bevæge sig – nej vel …?”.
I Martin Andersen Nexøs roman ser vi opad – mod stjernehimlen. I Orson Welles film ser vi nedad mod den vulgære forlystelsespark. Stjerner er noget, vi ser op til. Ubestemmeligt kryb er noget, vi ser ned på. Ophøjelse og fornedrelse. Det første perspektiv frisætter mennesket. Det andet anskuer i sidste instans mennesket fra bøddelens synsvinkel.
Mellem disse to grundsyn foregår en åndskamp, vi aldrig kan melde os ud af.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk
LÆS TIDLIGERE ETISK SET-KLUMMER HER
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
