Send artiklen Er personlig etik i krig et problem? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er personlig etik i krig et problem?

Hverdagen for en soldat i krig er fyldt med etiske dilemmaer. Mange soldater er dog ikke klædt etisk godt nok på til at vide, hvornår de overtræder krigens love, mener teologistuderende Jacob Bech Joensen, som netop har lavet feltarbejde i Afghanistan. Her ses han blandt lokalbefolkningen i Helmand-provinsen. – Privatfoto. foto:

Forstør Send Print

Der er langt fra det etiske grundlag, staten sender danske soldater i krig på, til den mavefornemmelses-etik, soldaterne selv skaber – og typisk holder for sig selv. Det kan skabe problemer, konkluderer soldat og teologistuderende Jacob Bech Joensen i et nyt feltprojekt

Bør der formuleres en særlig etik for soldater i krig?
 

Lejren er under angreb. Skuddene kommer fra landsbyen tæt ved, men soldaterne har svært ved at udpege fjenden. Skal de besvare ilden og hvor voldsomt – vel vidende, at de kan komme til at skade eller dræbe uskyldige civile?

LÆS OGSÅ: Må du eller må du ikke slå ihjel?

Senere den dag er der After Action Review, hvor situationen bliver evalueret i Helmand-lejren i Afghanistan. Havde brugen af mortergranater været for voldsom, bliver der spurgt i plenum, og der kommer et entydigt nej tilbage fra de danske soldater. For selvom der i krigens love (herunder Genève-konventionen) står, at magtanvendelsen altid skal svare til truslen, så er soldaternes egen sikkerhed vigtigere, lyder det.

Den 32-årige teologistuderende Jacob Bech Joensen har oplevet denne situation flere gange. Han er uddannet soldat og har tilbragt et halvt år i Helmand-provinsen som ansvarlig for en sanitetsenhed, men samtidig observerede han og skrev noter om soldaternes tilgang til de mange etiske dilemmaer, der opstår i en krig. Det er der nu kommet et feltprojekt ud af, som stiller skarpt på et ellers overset område.

For mens der er sagt og skrevet meget om krigsetik på statsligt og administrativt niveau, er det småt med forskning i de danske soldaters etiske tanker og handlinger. Mærkeligt nok, mener Joensen:

”Det liv, en soldat i krig bliver en del af, er fyldt med etiske dilemmaer, men de bliver meget sjældent artikuleret eller reflekteret over, og det er påfaldende. Det gør ikke nødvendigvis soldaterne til dårligere soldater, men det kan gøre livet sværere for dem – ikke mindst, når de kommer hjem og skal forklare, hvad de har været en del af. Derfor er det et område, det er vigtigt at blive klogere på,” siger han.

Etikken i en typisk soldaterlejr lever ofte et ”uudtalt og uorganiseret liv”. Det er der flere grunde til. For det første er det forskelligt, hvor meget uddannelse soldaterne får i etiske problemstillinger, hvis de får nogen overhovedet. For det andet er det ikke let at være den, der sætter for mange spørgsmålstegn ved de prioriteringer, der er gjort.

”Det kræver sin mand at stille sig op og sige, at der er brugt unødig voldsom magt, eksempelvis,” forklarer Joensen.

”Det kræver stor indsigt i reglerne, og man skal være fuldstændig sikker i sin sag, og så risikerer man under alle omstændigheder at blive stemplet. Vi bor jo 100 mennesker på et areal, der svarer til halvanden fodboldbane, og kulturen er i forvejen intens, fordi alle lever livet farligt. Så man bliver målt og vejet, og afvigelser bliver bemærket. Det er rigtigt, at der hersker et ekstremt stærkt fællesskab blandt soldater, men når jeg har forsøgt at observere det lidt udefra, er der sprækker. Og de etiske spørgsmål er en af dem,” fortæller Jacob Bech Joensen.

Men hvad er det så for en etik, der hersker, hvis det ikke er noget, man vil eller kan tale højt om? Det er først og fremmest en hjemmestrikket etik. Eller en mavefornemmelsesetik, som Jacob Bech Joensen kalder det.

For de fleste er der tale om en dynamisk sammenblanding af de organiserede, officielle etiske retningslinjer og en personlig, ikke-udtalt etik. Og ofte er der religiøse eller spirituelle elementer indblandet.

Mest iøjnefaldende er den hastigt stigende brug af asatroen, altså troen på oldnordiske guder som Thor, Odin og Loke. Hos hovedparten af soldaterne fungerer det dog ikke som en konfessionel tro, men snarere som en identitetsmarkering.

En del får eksempelvis krigsguden Thor tatoveret på kroppen og bruger ham som forbillede, fordi han er lettere at identificere sig med som aktiv soldat end Jesus i en hvid kåbe med den anden kind vendt til.

Andre bruger inkasymboler eller buddhistiske tegn. Og nogle bruger billedsprog fra folkekirken. Eksempelvis tatoveringen af salme 23 fra Salmernes Bog: ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt; for du er hos mig, din stok og din Stav er min trøst.”

”Det virker måske lidt tilfældigt, men fælles er, at de skaber en fortolkningsramme, de kan forstå og håndtere oplevelserne i krig ud fra. Og det tror jeg er positivt, for så sker der trods alt en form for refleksion. Men for de fleste soldater, jeg har observeret, bliver etik samtidig et spørgsmål om holdninger mere end principper. Og i praksis betyder det, at mange soldater generelt ikke er klædt etisk godt nok på til at vurdere, hvornår de overtræder krigens love. Det kan selvfølgelig være problematisk,” siger han og nævner flere tilfælde, hvor han selv har overtrådt lovene.

Både bevidst og ubevidst. Det er imod loven ikke at bære Røde Kors-mærket, når man som han er sanitetssoldat, men mærket er blevet skydeskive for talebanerne, fordi de ved, at sanitetsfolkene er første led til at redde en såret fjende.

Det er også ulovligt for sanitetssoldater at indgå i vagtplanen, men det gjorde han flere gange alligevel for at sikre sine kammeraters sikkerhed.

De mulige problemer opstår dog især, fordi den personlige etik er meget forskellig fra den, politikerne og dermed den brede befolkning har derhjemme, forklarer Jacob Bech Joensen.

Når politikerne sender soldater i krig, sker det nemlig på et andet mandat end for 10 år siden. Indtil 2001 bidrog Danmark udelukkende til fredsbevarende operationer, men siden er strategien ændret til en aktivistisk udenrigspolitik med langt højere risiko involveret. Og fra 2006 er de strategiske mål i Afghanistan ifølge flere militæreksperter veget for værdipolitiske mål.

Vores indsats og tab bliver i stigende grad betragtet som et symbol på fælles værdier, vi gerne vil værne om. En værdikamp, hvor krigen er målet i sig selv. For den enkelte soldat hænger det bare ikke sådan sammen. Flere undersøgelser – også Jacob Bech Joensens egen – viser, at soldater drager i krig af alle mulige personlige grunde. Fælles er dog ønsket om at få en personlig udfordring.

For de fleste gælder også, at de søger oplevelsen og kammeratskabet. De færreste tager af sted af ideologiske grunde, og derfor bliver det etiske perspektiv, de lægger på udsendelsen, også grundlæggende anderledes end politikernes og den almindelige offentligheds.

Spændet mellem de to typer etik skaber en afstand mellem livet i Afghanistan og ”dem derhjemme”. Et spænd, som mange soldater oplever meget kraftigt, fortæller Jacob Bech Joensen.

”Jeg har selv haft svært ved at forklare andre, hvorfor jeg var villig til at sætte livet på spil for at lægge pigtråd ud og patruljere i området omkring en mindre grusvej gennem et halvt år. Hvad er meningen egentlig? Men for soldaten handler det jo netop ikke om grusvejen, men om de kammerater, der også er der, og om de oplevelser, man har sammen. Men den slags kan være farligt at sige højt, hvis forventningerne derhjemme er nogle andre.”

Tilbage står en krigsetik, der sjældent defineres klart, og som varierer voldsomt, alt efter hvem man spørger. For nogle soldater har det den konsekvens, at de har svært ved at finde holdepunkter, mens de er af sted. Og de føler sig fremmedgjorte, når de vender hjem. Vil vi hjælpe de soldater og blive klogere på resten, bør det militære system derfor i langt højere grad fokusere ikke bare på soldaternes psykiske ve og vel, men også på den etiske forståelsesramme, de ser krigen igennem, mener Jacob Bech Joensen.

Det bør således undersøges endnu nærmere, hvad der rører sig etisk og religiøst i soldaterne, så man kan sige noget mere generelt om den mavefornemmelsesetik, de fleste styrer efter.

”Jeg er overbevist om, at hvis vi kan sætte mere præcise ord på den særlige soldateretik, kan vi både forberede soldaterne bedre, når vi sender dem af sted, og hjælpe dem ind i en mere normal hverdag igen, når de kommer hjem. Her har teologien helt klart noget at byde ind med i forhold til at klæde soldaterne etisk på. Og det håber jeg, det militære system vil gøre brug af i fremtiden,” siger Jacob Bech Joensen.

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Spørg din overordnede!

nobody knew, publiceret d.18/12 11:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er personlig etik i krig et problem?
Apropos fangeudvekslingsdilemmaet, det er ikke vores ondskab!
Link

Teologer skulle arbejde imod krigen og dens uvæsen.

Frants, publiceret d.19/12 10:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er personlig etik i krig et problem?
Hovedproblemet i Krd.s. artikel er, at den teologistuderende soldat intet skriver om, at krig er forkasteligt. For ham er krig ganske naturligt, han har endda selv uddannet sig i den.
Dog ser han nogle etiske dilemmaer for de (stakkels) danske soldater, ligesom han kommer ind på de problemer soldaterne har, når de kommer hjem og skal forklare, hvad de bedrev i det fremmede. Det er for letkøbt af teologen.
DANMARK FOR FRED mener, at krig er forkasteligt - også for kristne mennesker. Måske er det derfor, at soldaterne som beskrevet mere hælder til Asa-troen - samt udfolder en yndet sport indenfor Bibel-læsning: At finde og tolke citater som man mener kan understøtte legitimiteten af at føre krig og slå andre mennesker ihjel.
Det er forkasteligt. Jesus taler kun om fred.

Ellers viser artiklen det allerede kendte, at unge mennesker frivilligt melder sig til krigen for det stærke kammeratskabs skyld, for personlig udvikling (!) og for spændingen og oplevelsernes skyld. Stakkels de mennesker (afghanere, irakere, libyere, ...), der skal være prøveklude for danske soldaters forkvaklede ønsker og drømme.

Teologen skriver, at soldaterne er fremmedgjorte når de vender hjem. Vi mener, at det med al ønskelig tydelighed viser, at krig er usund beskæftigelse: Tænk, at sølle 6 måneders oplevelser kan virke så kraftigt på unge mennesker, at de føler sig "fremmedgjorte" trods 18-22 års liv hjemme i Danmark.

DANMARK FOR FRED mener, at teologer i stedet for at forklare soldaternes handlemåder og opførsel, samt endda personligt deltage i krig, skulle arbejde på, at advare unge mennesker mod at melde sig til krigen og dens uvæsen.

Mvh
Frants Villadsen
DANMARK FOR FRED
www.danmarkforfred.dk
Facebook: Danmark for Fred
Link

Sv. Teologer skulle arbejde imod krigen og dens uvæsen.

nobody knew, publiceret d.19/12 11:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er personlig etik i krig et problem?
D.v.s. alle, men det kan du godt glemme, hellere vind end tab!
Link

Sv. Teologer skulle arbejde imod krigen og dens uvæsen.

J:J, publiceret d.05/01 16:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er personlig etik i krig et problem?
Kære Frants

Først og fremmest tak for dit indlæg. Tillad mig indledningvis at korrigere en detalje: Artiklen er et interview, så jeg ”skriver” sådan set ikke noget, men jeg står naturligvis inde for, hvad jeg har sagt.

Du kalder det et hovedproblem, at jeg ikke siger, at krig er forkastelig. Hvorfor burde jeg det? Du kender ikke min holdning til krig, og desuden er den slet ikke et emne i interviewet. Det tager afsæt i krig som en kendsgerning, og emnet er, hvordan den påvirker danske soldaters etik. Spørgsmålet om min personlige holdning er irrelevant, og jeg udtaler mig alene i min egenskab af teologistuderende og forhenværende sergent. Men eftersom du bringer spørgsmålet til torvs her, vil jeg gerne diskutere det.

Du antager, at jeg finder krig naturlig, fordi jeg har uddannet mig i den. Det vil jeg ikke modsige, for jeg anerkender, at krig er uundgåelig. Når det er sagt, er jeg faktisk modstander af krig, men det betyder ikke, at jeg ligefrem er pacifist. Og jeg kunne forsvare min egen krigsdeltagelse i kraft af min funktion, der også er nævnt i interviewet, nemlig som sanitetssoldat, det vil sige sygehjælper. Min opgave var at hjælpe syge og sårede, både soldater, civile og modstandere. Jeg er hjælper, ikke kriger.

Så vidt mine personlige grunde. Historien har vist, at krig er uundgåelig, og at mennesker gang på gang tyr til vold. Danmark har siden 2003 ført en aktivistisk udenrigspolitik, der blandt andet indebærer krigsdeltagelse, dog fortrinsvis som humanitær intervention, det vil sige militær indgriben, hvis der sker overtrædelser af menneskerettighederne (f.eks. Libyen). Efter at have besøgt DANMARK FOR FREDs hjemmeside er mit indtryk, at du også finder denne type magtanvendelse forkastelig.

Du mener, at krig er forkastelig ”også for kristne mennesker”. Danmark er kristent, men om den aktivistiske udenrigspolitik kan det med rimelighed siges, at dens iboende legitimitet ikke er kristent funderet, men snarere nytteetisk: handlingen er god, hvis resultatet er godt (groft sagt). Dette skaber et etisk spændingsfelt, inden for hvilket folket står, og det bekræfter DANMARK FOR FREDs hjemmeside, for så vidt DANMARK FOR FRED repræsenterer en del af folket. Og det er positivt, for Danmark savner en egentlig krigsetisk diskurs, og spændingsfeltet antyder et behov for en folkeligt formidlet, nuanceret etisk dialog.

Jeg tror faktisk ikke, at DANMARK FOR FRED ville stå fjernt fra en formel dansk krigsetik, hvis sådan en var formuleret. Det er selvfølgelig kompliceret, men iagttager vi, at Danmark er kristent, kunne en formel dansk krigsetik – kortfattet og forsøgsvis – lyde: Krig er forkert, men vi må forholde os til den, fordi historien har vist, at den er uundgåelig. Dette erkendte allerede Luther, da han formulerede principperne for retfærdig krig og retfærdig fred.

Jeg vil også kommentere det, du skriver om de danske soldater. Det er rigtigt, at jeg ser en række etiske dilemmaer for soldaterne, men dit referat af mine udsagn er overfladisk, og jeg forstår det ikke. Præcis hvad er det, der er letkøbt?

Jeg synes, du skal moderere dit udsagn om, at f.eks. afghanere og libyere er ”prøveklude for danske soldaters forkvaklede ønsker og drømme”. Hvis det forholdt sig sådan, skulle soldaterne logisk set selv initiere krigene med dette formål, og sådan er det jo ikke. Hvis dette er din generelle opfattelse af soldater, tager jeg stærkt afstand fra den! Soldaterne udfører de opgaver, regeringen stiller, men jeg er selvfølgelig ikke blind for, at unge menneskers mulighed for at forfølge ønsket om at prøve at komme i krig består, så længe den aktivistiske udenrigspolitik består. Det fjerner bare ikke ansvaret fra regeringen, så hold din harme rettet mod den, ikke mod soldaterne.

Hvis du virkelig opfatter soldater sådan, som du giver indtryk af, bekræfter du, hvorfor nogle føler sig fremmedgjorte. Du springer mange mellemregninger over, når du skriver, at det, at ”sølle 6 måneders oplevelser kan virke så kraftigt på unge mennesker” i forhold til 18-22 års livserfaring, viser, at krig er en usund beskæftigelse. Det handler om krig, og jeg finder talen om ”sølle” seks måneder arrogant. Du har tydeligvis ikke begreb skabt om, hvad seks måneders krig kan gøre ved et menneske.

Lad mig visualisere det således: Hvor var du selv menneskeligt, mentalt, uddannelsesmæssigt etc., da du var 18-22 år gammel? Hvilede du i dig selv, og vidste du præcis, hvad du ville med dit liv? Der er intet nyt i, at unge mennesker søger udfordringer, der set fra et mere livserfarent perspektiv måske ikke virker gennemtænkte. Dette vil altid indebære risikoen for, at man ikke har gjort sig helt klart, hvad man går ind til. Sådan er det. Hvad angår soldaterne, gør det dem ikke til dårlige soldater, men det kan blandt andet betyde, at de bliver voksne meget hurtigt. Med andre ord, at de i løbet af missionen gennemgår den samme menneskelige udvikling, som de måske ville have været flere år om herjemme. De lever i en lille lejr med et indskrænket privatliv, deres liv er truet, de lider afsavn til familie og venner, nogle oplever en ven blive såret eller dø, og nogle bliver selv såret. Virkeligheden er intens, og det er ikke muligt at fjerne sig fra den. Der er meget på spil, og det gør meget ved et menneske. F.eks. siger et gammelt ord, at der ikke findes ateister i skyttegravene, men det er nok bedre at sige, at der ikke findes soldater, der ikke har rekapituleret deres liv og søgt en måde at forstå sig selv i en ekstrem livssituation. Det er her, religionen bliver aktuel. For soldaterne handler det ikke om at udøve ”en yndet sport inden for bibellæsning”, nemlig at finde citater, der kan understøtte legitimiteten af krig. Nej – deres religiøse søgen, der er underbevidst og f.eks. udrtykt med forskellige religioners symboler, handler om at skabe en ramme, inden for hvilken de kan forstå sig selv og deres plads i virkeligheden.

Endelig mener du, at teologer bør arbejde aktivt for at advare unge mennesker mod at melde sig til krigen og dens uvæsen i stedet for blandt andet at forklare soldaters adfærd og endda selv deltage i krig. Dermed skærer du alle teologer over en kam, og jeg formoder, at du også slår dem i hartkorn med folkekirkens præster. Det er måske på den baggrund, du undrer dig over, at jeg ikke siger, at krig er forkastelig. Det ved jeg ikke, men lad mig slå fast, at universitetsuddannede teologer – og teologistuderende – ikke er konfessionelt, politisk eller ideologisk forpligtet, fordi de er teologer. Vist kræver det en teologisk kandidatgrad at søge ind på pastoralseminariet og siden søge et præsteembede, men til den tid er det folkekirkens præsteløfte og ikke den teologiske uddannelse, der forpligter.

Mvh
Jacob
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  4. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  6. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​