Hvor går grænsen, når politikere udtaler sig om retssager?

Det kan derfor diskuteres, hvornår politikerudtalelser er uforsvarlige, og af den årsag er ingen politikere hidtil dømt for at overtræde retsplejelovens paragraf 1017, der kan give op til fire måneders fængsel.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard fremhæver, at ytringsfriheden som regel vejer tungest i sager om politikeres udtalelser.

”Når loven ikke bliver brugt oftere, skyldes det hensyn til, at folkevalgte politikere meget frit skal kunne udtale deres meninger om dette og hint.”

Men ifølge formand for Dommerforeningen og landsretsdommer Mikael Sjöberg er det en uskik, at politikere blander sig i dommeres arbejde inden den endelige afgørelse. For at opretholde magtens tredeling i lovgivende, dømmende og udøvende magt er det vigtigt at beskytte domstolenes autonomi. Eftersom politikere er en del af magten, skal de være særligt tilbageholdende med at sige, hvad retten bør gøre.

”Politikere bør ikke udtale sig om, at en fængselsdom skal forlænges, inden dommen er afsagt. Men jeg kan konstatere, at det sker oftere og oftere,” siger landsdommer Mikael Sjöberg og påpeger, at det er en vanskelig afvejning mellem ytringsfrihed og uforsvarlig påvirkning af siddende ret.

Inden det var afgjort, om den såkaldte Esbjerg-sag om flerårigt sexmisbrug af børn ville blive anket, var Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkepartis retsordførere i pressen for at kommentere, at gerningsmandens fængselsstraf på syv år var for mild. Ingen af retsordførerne mener, at deres udtalelser bryder loven.

Socialdemokratiets Ole Hækkerup mener ikke, at hans udtalelser om straffen var en direkte kritik af dommerens arbejde.

”Hvis konkrete sager ikke må give anledning til en samfundsdebat, har vi et demokratisk problem. Det er politikernes opgave at reagere på konkrete eksempler i virkeligheden og sige, hvad kan vi gøre ved det,” siger Ole Hækkerup.

Retsordfører for Venstre Karsten Lauritsen er træt af, at juraprofessorer truer politikere med fængselsstraf, fordi de har en mening.

”Som politiker må jeg have lov til at have nogle holdninger. Det ligger bag den udvidede ytringsfrihed, politikere har i Grundloven,” siger han og fortsætter:

”Man skal kende meget få dommere, hvis man tror, at dommerne lader sig påvirke af, hvad nogle politikere siger om strafferammer. Det er ikke en bananrepublik det her, det er Danmark.”

Ifølge retsordfører Peter Skaarup (DF) har politikere ret til at kritisere dommere – også inden sagen er afsluttet – hvis dommerne ikke overholder strafferammen. Det var for eksempel tilfældet med Esbjerg-sagen, mener Peter Skaarup.

”Når vi vurderer, at domstolene ikke følger den hårde linje, politikerne har lagt over for sexmisbrug, er det legitimt og rigtigt, mener jeg, at man har en folkelig debat om det, selvom retssagen ikke er slut. Og her må politikerne også deltage,” siger han.

Men den udlægning er juraprofessor Lars Bo Langsted ikke enig i. Til trods for at han forsvarer politikeres ret til at udtale sig om uafsluttede retssager, mener han, at der er grænser.

”Politikerne kan aldrig kende sagens detaljer så godt, at de kan vurdere, om dommeren har ’fulgt loven’ eller ej. Derfor bør politikere holde sig fra at komme med alt for bastante udtalelser om konkrete sager,” siger Lars Bo Langsted.

Ifølge formanden for Den Danske Dommerforening bliver paragraffen sjældent brugt, og han husker sidst, at den blev brugt i 1982, hvor Ekstra Bladet på forsiden og i avisens leder frikendte en overlæge, før der var afsagt dom.

pallesen@k.dk