Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tiedemann: Kildebeskyttelsen bør respekteres til din ven.
Tiedemann: Kildebeskyttelsen bør respekteres
En indgået aftale bør ikke brydes, skriver tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann.
- -- Foto: Leif Tuxen.
Læs også
Emneord
Det gode liv mellem mennesker udsættes for alvorlig skade, hvis man ikke længere har tillid til, at andre vil holde, hvad de lover, skriver Erling Tiedemann
Rigtig meget i vores lovgivning hviler på nogle etiske afvejninger, hvor der er søgt en balance mellem noget på den ene side og noget på den anden.
Nogle får for eksempel nogle særlige rettigheder, som andre ikke får, fordi sidstnævnte ikke befinder sig i samme situation som førstnævnte. Andre får måske nogle rettigheder, som ikke alle får, fordi de har nogle pligter, som andre ikke har.
LÆS OGSÅ: Derfor ventede avis på at afsløre kilde
Retsplejelovens paragraf 172 handler om en sådan etisk problemstilling. Den fritager journalister for en vidnepligt, som ellers påhviler alle andre borgere.
Fritagelsen for at vidne er ikke absolut. Angår sagen for eksempel en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i fire år eller derover, kan retten dog pålægge en journalist vidnepligt, såfremt vidneførelsen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
Annonce
Men er fritagelsen for at vidne ikke absolut, så er den dog meget vidtgående; der skal kort sagt meget til, før en journalist får pålæg om at vidne om, hvem der er kilden til en artikel.
DET SYNES imidlertid at være en udbredt misforståelse, at hvis man er kilde til en artikel, så beskytter retsplejelovens regler automatisk ens identitet og pålægger journalisten ikke at offentliggøre den. Sådan forholder det sig ikke. Loven fritager journalisten for at vidne, men den forbyder ham ikke at gøre det eller på anden måde lukke ud, hvor han har sine informationer fra.
Nogle får for eksempel nogle særlige rettigheder, som andre ikke får, fordi sidstnævnte ikke befinder sig i samme situation som førstnævnte. Andre får måske nogle rettigheder, som ikke alle får, fordi de har nogle pligter, som andre ikke har.
LÆS OGSÅ: Derfor ventede avis på at afsløre kilde
Retsplejelovens paragraf 172 handler om en sådan etisk problemstilling. Den fritager journalister for en vidnepligt, som ellers påhviler alle andre borgere.
Fritagelsen for at vidne er ikke absolut. Angår sagen for eksempel en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i fire år eller derover, kan retten dog pålægge en journalist vidnepligt, såfremt vidneførelsen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
DET SYNES imidlertid at være en udbredt misforståelse, at hvis man er kilde til en artikel, så beskytter retsplejelovens regler automatisk ens identitet og pålægger journalisten ikke at offentliggøre den. Sådan forholder det sig ikke. Loven fritager journalisten for at vidne, men den forbyder ham ikke at gøre det eller på anden måde lukke ud, hvor han har sine informationer fra.
Og dermed bevæger vi os fra jura til etik. Forenklet sagt handler jura om, hvad man kan og skal og må, mens etik drejer sig om, hvad man bør.
Flere etiske hensyn taler for, at en journalist bør beskytte sin kildes identitet, selvom det ikke måtte være forbudt at afsløre den.
For det første bør en indgået aftale ikke brydes. Har en journalist aftalt kildebeskyttelse, bør han respektere aftalen, medmindre en domstol pålægger ham at tilsidesætte den, eller det er nødvendigt for at afværge en alvorlig forbrydelse.
Det gode liv mellem mennesker, som etik handler om, udsættes for alvorlig skade, hvis man i et samfund ikke længere kan have tillid til, at andre vil holde, hvad de lover.
For det andet må det påregnes, at informationer, som befolkningen har et legitimt krav på at få indsigt i, ikke kommer frem, fordi ingen tør være whistleblower, hvis ens identitet ikke er sikret hemmeligholdelse. Journalister, som ikke respekterer kildebeskyttelsen, fremmer dermed et magtmisbrug i samfundet, som medierne netop har en etisk forpligtelse til at bekæmpe.
Juraen og etikken går således hånd i hånd. Den juridiske vidnefritagelse er ikke tænkt som et privilegium for journalister, men som en forudsætning for, at de kan leve op til deres etiske pligter.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
