Send artiklen Er genoplivning af ældre altid livshjælp? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er genoplivning af ældre altid livshjælp?

Nogle ældre frygter at blive genoplivet. Måske bør vi overveje, hvordan der kan tages hensyn, skriver formanden for Det Etiske Råd. - foto: Kåre Viemose/Scanpix Denmark

Forstør Send Print

Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, modtog et telefonopkald fra en ældre kvinde, som var bange for at blive genoplivet. I mange tilfælde vil der ikke være tale om en livshjælp, hvor vi forlænger livet, skriver han

Må jeg godt få lov at dø, tak!

Nogenlunde sådan falder ordene, da jeg for ganske nylig modtager et telefonopkald fra en ældre kvinde, der er stærkt fortørnet over udsigten til at blive genoplivet, hvis hun falder om på gaden med hjertestop. Hun understreger, at hendes henvendelse intet har med aktiv dødshjælp at gøre, men ønsker i stedet at markere en holdning til det, som for hende er blevet et samfund, hvor genoplivning er et blindt mål. Hvis hun falder om på gaden og dør, har hun intet ønske om at blive genoplivet. Jeg lagde øre til en kvinde på 79 år, som ikke ønskede at dø, men som levede med en frygt for at blive genoplivet.

Jeg nævnte muligheden for at skrive et livstestamente, hvor enhver borger kan sige nej til livsforlængende behandling, men på en måde ramte jeg ved siden af, for kvinden talte om noget andet. Hun havde dårligt hjerte og frygtede, at hjertet skulle svigte, imens hun befandt sig i det offentlige rum, hvor hun med stor sandsynlighed vil blive forsøgt genoplivet. Hendes frygt er ikke ubegrundet, da der i dag hænger hjertestartere mange steder i det offentlige rum, fx på metrostationer, offentlige institutioner, og snart også på alle plejehjem i Danmark, hvis det står til politikerne.

LÆS OGSÅ: Forvrængede dødsbilleder. En hån mod livet

Annonce
En oplagt løsning kan være at spørge den ældre og respektere et fravalg af livsforlængende behandling. Men hvornår skal man spørge? Og hvis den ældre svarer ’ja’, bør man vel spørge igen, hvis den generelle livssituation forværres? Her kan det virke som en krænkelse at skulle spørge igen og igen. I andre tilfælde kan der være tvivl om den ældres evne til at svare på spørgsmålet om genoplivning, fx i tilfælde af svær demens. Men hvem bør i så fald vurdere, hvornår hjertestarteren bør bruges? Det er nærliggende at spørge de pårørende, men måske er de pårørende ikke enige indbyrdes. Og selvom de er enige, kan sundhedspersonalet ikke altid være sikker på, at de pårørendes motiver tjener den ældre bedst. Problemet med hjertestartere på ældrecentre beror samtidig på, at personalet har en anden uddannelse, set i forhold til forholdene på sygehuset. På sygehuset vil genoplivning i de fleste tilfælde inddrage en lægefaglig vurdering. Men på ældrecentret er lægen langt væk, og brugen af en hjertestarter kræver en hurtig beslutning.

Problemet er, at hvis vi bevidst fravælger opsætning af hjertestartere på plejehjem, vil det i nogen grad svare til at undlade at ringe 112. Hertil hører jeg ofte sundhedspersonale benytte udtrykket ’vi skynder os langsomt’. Men det skjuler jo blot et problem. Et problem hvor ingen har taget stilling, og hvor der tavst træffes en beslutning uden nogen gives et ansvar.

Vi bør selvfølgelig ikke stoppe med at genoplive patienter og ældre borgere, men omvendt kan vi også gå for langt i denne bestræbelse. At arbejde med etiske spørgsmål drejer sig om at balancere mellem grundlæggende værdier, hvor vi tilstræber at imødekomme kontrære hensyn. At genoplive gamle medborgere på plejehjem for enhver pris, kan let ende som et ensidigt hensyn ud fra en misforstået respekt for borgeren. Jeg mener derfor, at vi bør drøfte de etiske spørgsmål ganske nøje, før vi begynder at anvende hjertestartere ud fra en blind tro på, at det er den bedste og mest menneskelige løsning. I mange tilfælde vil der ikke være tale om en livshjælp, hvor vi forlænger livet, men derimod en reel forlængelse af døden. Når vi fokuserer på livets længde, glemmer vi ofte dets indhold på vej mod dets afslutning. I Danmark er det tilladt at lade dø, hvis patienten ønsker det. Dette ønske bør vi respektere.

Jabob birkler er formand for Det Etiske Råd, lektor, ph.d. og medlem af Etikpanelet på etik.dk

Læs hans tidligere indlæg på etik.dk her

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Leve og dø i fred !

Ninna, publiceret d.18/01 13:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er genoplivning af ældre altid livshjælp?
Jeg er en kvinde på 78 år og jeg er helt enig med kvinden på 79, der ikke ønsker genoplivning, hvis hjertet giver op. Lad os dog få lov at leve og dø naturligt. Det ønskede jeg allerede for mange år siden, da jeg fik et hjerteanfald. Dø i fred fremfor at blive kørt ind i en forvirret flok af mennesker, der ville hjælpe. Det ville for mig være meget slemt. Langt hellere ville jeg ligge i min seng og lade Gud råde for,om jeg skulle leve eller dø. Jeg lever og er glad for det,men når dagen kommer, vil jeg også gerne have lov at dø.
Link
flexblock

Kommuner: Grib ikke ældre, der falder

Vi vender stadig ryggen til døende mennesker

Bureaukrati og millimeterstyring: Stop dehumanisering af ældreplejen

”Sig ja-kultur” kontra debatkultur

Hjælpemidler kan forebygge ensomhed hos ældre

Etik i ældre- pleje: Folk skal have den relevante hjælp

Dilemma: Optisk bedrag holder demente ældre indendørs

Se trolden i øjnene

Øg indsatsen for at få den rette pille i den rette mund

Vi har ikke længere et grundfæstet værdisæt

Hvornår er det i orden at lade kommunen passe sine forældre?

Tænk, at livet koster livet

Læserbrev: Når livet forlænges unødigt. Et eksempel

FOA: Ældre skal selv bestemme over døden

Etisk råd peger på dilemma med hjertestartere

Hjertestartere sætter ældreplejen i et etisk dilemma

DEBAT: Mange handicappede ønsker velfærdsteknologi

Ankestyrelsen: I orden at bytte hjemmehjælp ud med robotstøvsuger

Ny teknologi kan give en gavnlig aflastning i hverdagen

Er de ældre prøveklude for moderne velfærdsteknologi?

Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille

Demente skal ikke spærres inde

De svageste ældre går glip af tandlægehjælp

Her er fremtidens største etiske udfordringer

Alder ingen hindring – blot en styrke

Den ustoppelige sundhedspolitik

Vi omgiver os med overvågning

Demente spores via gps

Etik og fælles ansvar er et forsømt tema

Særbehandling af ældre er omvendt aldersdiskrimination

Ældreplejen nærmer sig amerikanske forhold

Hvor meget kan ældre kræve af samfundet?

Ældre foretrækker robot fremfor familien

Har alle ret til et knus?

Velfærdsteknologi med dimser og robotter

Opgør med uforståelige manualer

Ældre bryder tabu om sex og samliv

Fremtidens 60+ vil ændre tv-billedet

Læger: Vi overbehandler døende ældre

Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

Enlige ældre frygter stempel som bedragere

Robot! Vask mig, mad mig, elsk mig

De ældre skifter lænestolen ud med oplevelser

Livet slutter ikke altid som ønsket

Svært for politikere at sige nej til behandling

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​