Samtidig lyder det fra FN, at de tårnhøje madpriser i høj grad skyldes spekulanters handel med madvarer på børserne. Fødevarer er nemlig de seneste år blevet en yderst attraktiv handelsvare, hvor de bliver handlet på samme måde som aktier. Mens de høje priser på mad giver irritation hos forbrugere i Vesten, advarer FN mod, at spekulanter skaber alvorlige problemer i fattige lande, hvor man ikke kan betale de voldsomme priser på dagligvarerne.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil bgrænse spekulation i mad

Over de seneste 10 år er handlen med korn på finansmarkederne steget med over 500 procent. Det har været med til at give turbulens på markederne, forklarer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

”Da boligmarkedet i USA begyndte at kollapse i 2007, havde spekulanterne brug for et nyt marked at kaste sig over, hvor der var et stærk stigningspotentiale. Her viste det sig, at råvarer og især korn er interessant,” siger Henning Otte Hansen.

Han forklarer, at det især er verdens meget små kornlagre, der har sat gang i spekulationerne.

”Små kornlagre skaber en forventning om, at priserne vil stige. Og disse forventninger tiltrækker spekulanter,” siger Henning Otte Hansen.

Handlen med korn og fødevarer på børserne er langtfra et nyt fænomen. Men tidligere har det været forbeholdt landmænd, kornfirmaer og producenter, der har en naturlig interesse i mad. I 2000 blev markedet åbnet, så kapitalstærke fonde og banker også kan byde med på varerne. I dag står spekulanter, der ikke har en egentlig in-teresse i kornet, for 75 procent af kornhandlerne i USA.

Selvom FN har pointeret, at den stigende spekulation fører til højere priser på mad, er eksperterne dog generelt meget uenige om, hvad konsekvenserne er, siger Henning Otte Hansen.

”Der er omkring 30 forhold, som kan forklare, at priserne på korn og mad stiger. Det er svært at afgøre, hvor meget der skyldes spekulation. Til gengæld virker det mere sikkert, at spekulation gør, at udsvingene i priserne bliver større,” siger Henning Otte Hansen.

Store ændringer i priserne kan især give problemer i de fattige lande.

”I u-lande er det normalt at bruge langt over halvdelen af indtægterne i en familie på madvarer. Hvis prisen på mad pludselig fordobles, kan det derfor give nogle gevaldige hungersnødsproblemer,” siger Henning Otte Hansen.

Netop de store udsving i priserne har været med til, at USA sidste år satte et loft for, hvor store mængder fødevarer man må spekulere i. Hvis disse restriktioner skal have en effekt, kræver det, at EU tager samme skridt, lyder det fra udviklingsorganisationen Concord.

”Helt grundlæggende er det jo absurd, at fattige menneskers adgang til mad skal afgøres på børserne. Hvis EU ikke indfører restriktioner, vil det være meget vanskeligt at få amerikanerne til at fastholde deres,” siger Laust Leth Gregersen fra Concord i Danmark.

I oktober fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag om at regulere spekulation i råvarer generelt og deriblandt fødevarer. Loven skal behandles til foråret, mens Danmark har EU-formandskabet. Hos vækst- og erhvervsminister Ole Sohn (SF) lyder det, at regeringen som udgangspunkt er positiv over for forslaget.

”Det danske formandskab prioriterer reformerne af den finansielle regulering i EU og vil arbejde for at sikre væsentlige fremskridt i disse sager,” siger Ole Sohn og understreger, at de egentlige forhandlinger skal foregå hos EU’s økonomi- og finansministre.