Send artiklen Bedemand tager død mands aske i pant til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedemand tager død mands aske i pant

Bedemand nægter at udlevere urne før enke betaler regningen. Modelfoto.

- Colourbox

2 debatindlæg Hold mig opdateret

En bedemand får voldsom kritik, fordi hun tilbageholder en urne som pant efter uenigheder med en enke

Er det i orden, at en bedemand ikke vil udlevere urne til kunde, der ikke har betalt regningen?
 
Lige nu står urnen med den afdøde Bent Andersen gemt i et aflåst skab, fordi hans enke ikke kan betale regningen for bisættelsen. Retten har ellers talt. Den skal udleveres, men familien venter fortsat.

- Jeg troede, at bedemænd var samvittighedsfulde med hjertet på rette sted, siger Michael Andersen, søn til den afdøde Bent Andersen, hvis aske nu tilbageholdes af bedemanden.

LÆS OGSÅ:  Ny ateistbedemand udfordrer kirkens begravelsesritual

Bent Andersens enke kan ikke betale regningen for bisættelsen, og det har altså fået bedemanden til at tage utraditionelle midler i brug, skriver Ekstra Bladet.

- Vi forklarede bedemand Pernille Buus, at udgifterne til bisættelsen skulle holdes på et minimum, fordi min mor ikke har ret mange penge at gøre godt med, siger sønnen.

- Hun lovede, at hun ville søge alle de begravelsestilskud, hun havde mulighed for. Men min mor fik kun de obligatoriske 1000 kroner fra det offentlige.

Nu sidder moren så tilbage med en regning på over 25.000 kroner ifølge sønnen.

Bedemand Pernille Buus skrev til Bent Andersens enke midt i oktober, at hun havde fjernet urnen fra kirkegården.

"I kan hente den efter aftale, når det fulde beløb er indsat. Senest 10 dage," stod der blandt andet i brevet.

Pernille Buus' metoder møder kritik hos brancheforeningen Danske Bedemænd.

- Man bør under ingen omstændigheder tage sådan nogle midler i anvendelse, siger Axel Jørgensen, forretningsfører i Danske Bedemænd.

Han henviser desuden til begravelsesloven, hvor der står, at en urne enten skal opbevares på en kirkegård, eller at asken skal spredes over åbent hav.

Da slagsmålet om urnen for nylig blev behandlet af Fogedretten i Glostrup, fastslog dommeren, at bedemanden skal udlevere urnen til familien Andersen. Men det er altså endnu ikke sket.

Ifølge Pernille Buus skyldes det dog ikke, at hun tilbageholder urnen:

- Der skal bare aftales en tid, og så kan de få udleveret urnen. Jeg har haft en lang line i den her sag, men jeg skal jo have min betaling.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Bedemand tager død mands aske i pant

Kirsten og, publiceret d.30/11 21:39 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedemand tager død mands aske i pant
Gad vide, om bedemanden også ville tage en afdød, som ikke var brændt i pant? Det må vel være det samme rent etisk!?
K.A. Bruun
Del Link

Drop bedemændene

Frans, publiceret d.01/12 08:52 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedemand tager død mands aske i pant
Den afdødes søn udtaler iflg. artiklen: "Jeg troede, at bedemænd var samvittighedsfulde med hjertet på rette sted". Jeg skal ikke udelukke, at der findes sådanne bedemænd. Men,en bedemandsforretning er altså primært en forretning.

Der er absolut ingen grænser for, hvor mange tjenester, en bedemand tilbyder, når sorgen er lammende og begravelsen helt uoverskuelig for de tilbageblevne. Det er så let at sige ja tak til disse tjenester. Og for hvert ja tak, klinger det godt i bedemands kasseapparat.

Bedemænd er et så fordyrende led i en begravelsesproces! I min familie vælger vi bedemændene fra, så meget det overhovedet lader sig gøre. Derfor kan man holde begravelsesudgifterne på et minimum. Når familien selv ordner den døde, selv sørger for sengetøj, selv lægger vedkommende i kisten, ordner blomster, papirer, samtaler med præsten, selv synger ud, nogle gange selv ordner transport af kisten m.m., så bliver det for det første, som alle ønsker det og for det andet giver det rigtig god mening, at gøre tingene i samdrægtighed.
Jeg er helt klar over, at ikke alle familier er i stand til selv at gøre disse ting. Men, altså, meget kan spares, hvis man tænker sig om.

At tilbageholde en urne er aldeles utilstedeligt og burde koste vedkommende bedemand en erstatning ... mindst i størrelsesorden med det beløb, enken skylder hende.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​