Send artiklen Staten bøder for forbrydere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Staten bøder for forbrydere

Staten må hoste op med gerningsmænds erstatninger til ofrene

Emneord for denne artikel

erstatning | misbrug | krænket | advokat | Rigspolitiet | Erstatningsnævnet
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Når gerningsmænd skal betale erstatning til deres ofre, bliver det ofte på statens regning. Politiet skal blive bedre til at indkræve pengene, mener advokat

I mandags blev den såkaldte Esbjergmand dømt til at betale en halv million kroner i erstatning til de 10 børn, han har misbrugt. Pengene kommer staten højst sandsyneligt til at lægge ud for, og chancen for, at staten får pengene at se igen, er meget lille.

Staten får nemlig kun en brøkdel tilbage af de penge, den lægger ud for gerningsmænd, der skylder ofre penge.Det fremgår af Erstatningsnævnets årsrapporter.

LÆS OGSÅ: Erstatning til voldtægtsofre- selv når der ikke rejses tiltale

I 2010 lagde staten samlet 145.545.338 kroner ud for erstatninger generelt. Samme år fik staten to procent (2.890.173 kroner) af det beløb tilbage. Og det gælder ikke kun for 2010. De seneste mange år har staten kun fået en lignende brøkdel af det, den har lagt ud, tilbage.

Annonce
Det er politiet, der står for at indkræve pengene. Når det ikke er lykkedes politiet at indkræve flere penge, skyldes det først og fremmest gerningsmændenes vilje og evne til at betale, siger politiassessor i Rigspolitiet Christina Fløystrup.

”Nogle kan ikke betale, andre vil ikke, fordi de måske føler sig urimeligt dømt. Der er både noget vilje og noget kunnen i det her,” siger hun og understreger, at det ikke giver mening at indkræve penge, som ikke findes.

”Hvis gerningsmanden har været uden bopæl og indtægt de sidste 10 år, kan det ikke betale sig at kradse pengene ind. I mange sager bliver det aldrig muligt at få pengene indkrævet.”

Rigspolitiet er dog ved at udarbejde nye retningslinjer til politikredsene, som skal effektivisere indkrævningen.

Bistandsadvokat Mona Meelberg har været med til at afkræve mange erstatninger. Hun mener, at der bør strammes op.

”Man skal efter min mening være meget hårdere til at gå efter, at den tiltalte hen ad vejen kommer til at betale erstatningen selv. Når gerningsmændene kommer ud af fængslet, kunne de passende arbejde for det offentlige og på den måde tilbagebetale den gæld, de har stiftet, ved de handlinger de har begået,” siger Mona Meelberg.

Når det er sagt, er hun stærk fortaler for, at erstatningsbeløb i sager om misbrug skal være langt større. I den såkaldte Brønderslev-sag fik den ældste datter, der var blevet misbrugt og slået gennem flere år, 150.000 kroner i erstatning, mens Mona Meelberg krævede 967.00o kroner. Bistandsadvokaten har flere gange opfordret politikere til at forhøje beløbene med to-tre gange. At det endnu ikke er blevet en realitet, mener hun, kan kædes sammen med, at staten i sidste ende vil få flere udgifter.

”Jeg tror, at det økonomiske aspekt kan være en af grundene til, at politikerne ikke vil have større erstatninger.”

I 2010 lagde staten lidt over 11 millioner kroner ud for erstatninger til ofre, der er blevet krænket.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Mor: Hvorfor skal jeg se min søns overfald i tv?

Betjente: Straf til unge har ikke hjulpet

Uberettigede fængslinger koster staten millioner

Tyve har udnyttet tragisk flystyrt

Flertal for at gribe hårdere ind over for grov chikane

Dødsstraf ifølge religionerne

Øje for øje eller straf til gavn

Jeg var nødt til det

Folk talte ikke til os i måneder

Kriminelle klarer sig bedre i godt selskab

Hvor kunne du gøre det?

Når straf og latter følges ad

Hvad er der egentlig galt med dødsstraf?

Eksperter strides om hårdere straf

Ofrene har brug for hjælp - ikke hævn

Unge fanger isoleres oftest

Regeringen har hævet straffene 47 gange siden 2002

Fodlænker skal aflaste arresterne

Højtiden sætter svigtet og skylden i relief i fænglserne

Hvor går grænsen, når politikere udtaler sig om retssager?

Juletrafik truet af strejke

Rederi: Man er nødt til at forhandle med gidseltagere

DILEMMA: Ville du melde dit barn til politiet?

De retspolitiske stramningers æra er forbi

”Fængslet gjorde mig egoistisk”

Hver tredje indsatte er ikke dømt

Ratko Mladic - en såret kriger

Serberne accepterer udlevering af Mladic af nød snarere end lyst

Mladic tog afsked med sin familie inden Haag

Mladic kan udleveres inden fredag

Straf giver ikke tryghed

Straffen skal give mening

En krænkelse af den enkeltes frihed

Folk kan ikke dømmes, før de har begået noget strafbart

En advarselslampe om at noget er galt

Dansk lov om folkedrab duer ikke

USA henretter kvinde

Antallet af indbrud er faldet markant

Nyt tema: Hvorfor straffer vi forbrydere?

Hævnen ligger dybt i de fleste mennesker

flexblock
flexblock
flexblock