Send artiklen Dilemma: Må man forlade en psykisk syg partner? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dilemma: Må man forlade en psykisk syg partner?

Svært dilemma: Hvis din partner bliver så psykisk syg, at hun eller han skifter personlighed - må man så forlade personen? foto: colourbox.com

Forstør Send Print

Nogle mennesker bliver så hårdt ramt af psykiske lidelser, at de skifter personlighed. Etikpanelets Christine E. Swane bliver spurgt: Er det nogensinde i orden at forlade sin partner, hvis personen bliver psykisk syg og af den grund skifter personlighed?

Medlem af Etikpanelet på etik.dk og direktør i EGV Fonden, Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane besvarer læserspørgsmålet:

Er det (nogensinde) i orden at forlade sin partner, hvis personen bliver psykisk syg og af den grund skifter personlighed?

Christine E. Swanes svar:

Vi kan ikke udefra vurdere kvaliteten af et forhold mellem to mennesker; heller ikke når der er psykisk sygdom indblandet, som er med til at gøre livet vanskeligt for begge parter. I det sene liv er risikoen for depression og demens større end tidligere i livet. Den syge kan forandre sig dramatisk, lige som den raske partner formentlig heller ikke forbliver helt den samme som før.

LÆS OGSÅ: At være pårørende til en psykisk syg

Langt hen ad vejen vil man oftest kunne kende den syges sædvanlige ”jeg”, og nogle føler, at den syge stadig er den samme, men med aftagende ressourcer til kommunikation, nærvær og samliv. Nogle bliver ved at se den elskede i den syge, mere end sygdommens ubegribelige ansigter. For andre kan det virke, som om det menneske, man lever sammen med, er forsvundet, og en anden person trådt i stedet, som virker ubehagelig, urimeligt krævende og negativ, måske med tvangstanker om den omsorgsgivende partners forsøg på at hjælpe.

Annonce
Er personen den samme, eller er hun eller han en anden?

Spørgsmålet handler om identitet og kan besvares psykologisk og filosofisk – men det vigtigste er her: Forholdet mellem den syge og partneren. Ingen kan efter min mening moralsk gøre sig til dommer over kvaliteten af to menneskers samliv.

Men hvis den ene har det forfærdeligt ved at gennemleve den andens sygdomsproces, således at relationen bliver præget af skænderier og aggressioner, misforståelser og måske ligefrem had i sådanne mængder, at den raske ikke længere kan værne om og yde omsorg for den syge, når man måske dertil, at ingen af partnerne længere føler glæde eller tryghed i hverdagen. Dette kan ikke bare opleves som ødelæggende for den raske partner, den negative atmosfære og usikkerhed kan også forværre den syges tilstand.

Der er bl.a. i Alzheimerforeningen fokus på støtte til par, hvor den ene lider af demens. Information om sygdommens konsekvenser, støtte i form af meningsfuld aflastning, aktiviteter for parret hver for sig, hjælp udefra måske i form af psykologbistand er elementer som kan være afgørende for, hvordan forholdet mellem den syge og den raske partner får mulighed for at eksistere, udvikle sig eller evt. ophøre.

Flere patientforeninger har telefonlinier, hvor fortvivlede og desperate ægtefæller og samlevere kan henvende sig for at blive lyttet til – og måske komme nærmere en afklaring i deres livskrise:

Demenslinien Tlf. 5850 5850
Depressionslinien Tlf. 3312 4774.

STIL ET SPØRGSMÅL TIL ETIKPANELET: spoerg@etik.dk

LÆS OGSÅ: Flere svar fra Etikpanelet

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Dagens dilemma

Karen J Klint, publiceret d.17/11 16:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Må man forlade en psykisk syg partner?
Tak for et flot svar på meget svært dilemma.
Karen J. Klint,
psykiatriordfører for S
Link

Må man forlade ...

Viveca, publiceret d.24/11 22:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Må man forlade en psykisk syg partner?
Ja, det kan blive nødvendigt, efter min smule moral og etik.
Link

Man er frustreret

ahfyn, publiceret d.29/11 00:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Må man forlade en psykisk syg partner?
Jeg selv står midt i det. Jeg har depression og min kone har ADHD. Vi er begge i behandling ved psykiater. Men jeg tænker efterhånden at mit samvær med min kone gør mig mere og mere deprimeret, på trods af at jeg elsker hende. Jeg tænker ofte: hvad ender det her med. Det skal nævnes, at da vi mødte hinanden vidste vi ikke noget om ADHD eller depression. ADHDén blev først diagnosticeret senere i vores forhold og Depressionen kom efter en operation mod epilepsi under vores forhold. Hvad er vigtigst: mit eget helbred, eller ægteskabet, og hvor langt skal man gå? mvh den forvirrede
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  4. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  5. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​