Forskerskandale rejser omfattende tvivl om forskning

Skandalen er dog udtryk for et langt større og bredere problem end blot fristede sjæle inden for psykologien, mener flere danske videnskabseksperter. En af dem er lektor Claus Emmecke.

Han er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet og ser sagen om doktor Stapel som en understregning af det akutte behov for at diskutere det stadig større pres, som også danske forskere arbejder under. Flertallet er kontraktansat i kortere tid af gangen og må konstant kæmpe for at positionere sig, søge penge til deres forskning, betjene myndighederne og formidle til offentligheden. Det kan få selv seriøse forskere til at hoppe over, hvor gærdet er lavest for at komme hurtigere frem.

En stor, international undersøgelse viste således i 2009, at to procent af alle forskere anonymt indrømmer at have forfalsket data. Hver tredje indrømmer at have handlet på kant med god, videnskabelig praksis.

”De tal er skræmmende høje og fortæller om et usundt forskningsmiljø. Ingen bliver forsker for at fuske sig vej frem. Det sker, fordi de føler sig presset til det. Og nogle gange, fordi de kan,” siger Claus Emmecke og peger på et indbygget problem inden for flere humanistiske forskningsområder. Når eksempelvis psykologer, læger eller sociologer benytter sig af mere indviklede statistiske metoder, er der ofte ingen kolleger, der har fagligheden til at tjekke data. Kendetegnende er desuden, at naturvidenskaben har langt flere eksterne fonde, de kan søge om penge, end humanisterne og samfundsvidenskaben har.

I Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed har man siden 2005 fulgt udviklingen i presset mod forskerne særlig tæt. Her vurderer professor Peter Harder fra Københavns Universitet, at risikoen for en stigning i antal forskønnede forskningsresultater er meget reel.

”Det er en bekymring, vi er nødt til at tage meget alvorligt. Vi oplever for tiden en stigning i antal sager om uredelighed, og de har samme forløb som den med Diederik A. Stapel og i øvrigt også Milena Penkowa.

Det er forskere, som forsøger at føre sig frem med mere ’sexede’ resultater, end ordentlig forskning gør. Men problemet er generelt og ikke særligt knyttet til psykologien,” siger han.