Derimod kræver det en del fantasi at påstå, at provokeret abort skulle være en fjernelse af en del af moderens krop. Dette afsløres alene af de forskellige landes abortgrænser, der går lige fra 12. til 24. uge. Hvornår er barnet et barn? Er det, når det er bekvemt for samfundet?

Tesen om fosteret som en del af moderens krop er en populær fortolkning, fordi den ikke alene fjerner ansvaret fra individet, men i allerhøjeste grad også fra samfundet.

Befolkningstallet i 1900-tallets Danmark og Europa i øvrigt faldt dog ikke som følge af indførelse af den ”frie” abort, men fordi man fik familieplanlægning, prævention og oplysning, hvilket igen bidrog til bedre helbred og større velstand hos familien.

I stedet for at gøre noget ved u-landenes problemer, vil verdenssamfundet nu fjerne børnene. Det er lettere og billigere, og den med strikkepindene trækkes frem af skrivebordsskuffen én gang til.

Naturligvis er det skrækkeligt, at en kvinde pådrager sig kroniske mén af en kvaksalvers behandling. Men at FN fjerner fostrets juridiske rettigheder på grund af socialt uanstændige forhold, hvor enlige kvinder med børn behandles som det rene udskud, er et komplet fejlskud.

Kvinderne betaler prisen, mens mændene fester videre. Det er nemlig stadig kvinden, der står alene med valget mellem at få fjernet et barn eller et liv i fattigdom, udstødelse og forkastelse. FN har som eksponent for verdenssamfundet en klar interesse i at sænke børnetallet, og det er billigere for den rige verden at skubbe på for flere aborter end at styrke de sociale tiltag. Trist.

Stig Grenov medlem af hovedbestyrelsen for Kristendemokraterne