Rederi: Man er nødt til at forhandle med gidseltagere

LÆS OGSÅ: Vagtchef hævder at stå bag gidseltagning

”Vi forhandler ikke med pirater,” slår udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fast.

Dermed er han på linje med sine forgængere på posten og andre europæiske politikere.

Men det er nødvendigt, hvis man vil have gidslerne hjem i sikkerhed, mener direktør i rederiet Clipper Per Gullestrup.

I 2008 modtog han et opkald fra pirater, der havde kapret et af rederiets skibe og forlangte løsepenge for besætningen. Han allierede sig med rådgivere og indledte straks forhandlinger med piraterne.

”Lige nu er der ikke noget alternativ til løsepenge. Ikke med mindre man vil risikere, at ens folk bliver slået ihjel. Man går ind i en vanskelig forhandlingssituation, hvor man på en måde spiller efter gidseltagernes regler. Det er dem, der har magten i den situation,” siger han.

Rederiet endte med at betale godt otte millioner kroner for at få frigivet besætningen. En beslutning, Per Gullestrup ikke siden har fortrudt.

”Vi fik vores medarbejdere sikkert og forholdsvis hurtigt hjem. Men det er klart, at det sidder i baghovedet, at vi med vores løsesum måske er med til at støtte terrorisme, eller det får endnu flere på Afrikas Horn til at blive gidseltagere,” siger han.

Han forstår godt, at den danske stat af principielle årsager ikke vil forhandle med gidseltagere, pirater og terrorister. Men som firma er det den eneste udvej.

”Faktisk var det en lettelse, at der ikke var yderligere instanser mellem piraterne og os, der gjorde forhandlingerne sværere. Så det var rart, at de danske myndigheder ikke blandede sig,” siger han.

Folkekirkens Nødhjælp afviser derimod at betale løsepenge for deres medarbejdere.

”Vi er generelt imod at betale løsepenge. Det vil gøre vores arbejde langt sværere og gøre vores medarbejdere ude i verden til oplagte mål for gidseltagere og terrorister,” siger Mads Klæstrup Kristensen, der er kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp.

Han mindes dog ikke, at Folkekirkens Nødhjælp endnu har stået i en situation, hvor medarbejdere er blevet taget til fange.

”Hvis vi en dag skulle stå i sådan en situation, kan jeg ikke afvise, at vi ville forholde os anderledes. Det er en meget svær situation. Men som udgangspunkt er vi imod forhandling med pirater og terrorister om løsepenge,” siger han.

Røde Kors Danmark går skridtet videre og nægter helt kategorisk at betale løsepenge, uanset hvor stor en knibe medarbejderne må være i:

”Vi kan ikke som organisation betale løsepenge for nødhjælpsarbejdere. For vi opererer i alle krisesituationer i hele verden, hvor vi er lette ofre for alle kidnappere, og hvis der stod penge på ryggen af os, ville risikoen for at blive kidnappet stige eksplosivt. De skal vide, at der ikke er nogen penge at hente hos os,” siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors Danmark, til Berlingske Tidende.

Imens følger Dansk Flygtningehjælp nøje den konkrete sag med sine tre medarbejdere. Her vil man hverken be- eller afkræfte, om man vil indlede forhandlinger med gidseltagerne af hensyn til medarbejdernes sikkerhed i den konkrete situation.