Send artiklen Dør dyr mere værdigt end mennesker? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dør dyr mere værdigt end mennesker?

”Jeg synes, det er bizart, at min far skulle dø af tørst. Havde en dyrlæge ladet en hund dø på samme måde, som det var tilfældet med min far, ville dyrlægen have fået en bøde og mistet sit job,” siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik. – foto: Leif Tuxen.

Fakta

Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp består i, at en læge tager livet af en svært lidende og eventuelt døende patient,...
Læs mere

Passiv dødshjælp

Passiv dødshjælp er betegnelsen for afbrydelse af en livsforlængende og lindrende behandling af...
Læs mere

Det siger Loven i Danmark

Udførelsen af aktiv dødshjælp og assisteret mord (hjælp til selvmord) er forbudt i Danmark....
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Seks pinefulde døgn efter, at lægerne var ophørt med at give Peter Sandøes far væske, døde han endelig. Der er behov for at genrejse debatten om aktiv og passiv dødshjælp, mener professoren

Skal vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark?
 
Efter i mere end tre dage hverken at have modtaget væske eller sondemad er Peter Sandøes far ikke længere ved nogen form for bevidsthed. Farens hånd er helt slap, og der er ingen reaktioner, når sønnen og andre taler til ham.

Alle – lægerne, sygeplejerskerne og familien – er for tre dage siden blevet enige om, at der ikke er mere at gøre for den 86-årige mand, som er indlagt på et hospital i Storkøbenhavn. Han er ikke kommet sig over en blodprop i hjernen, som han blev ramt af en måned tidligere. Han er lammet i den ene side, kan hverken tale eller synke, og en alvorlig lungebetændelse er stødt til. I sine få vågne øjeblikke giver faderen udtryk for dyb fortvivlelse over sin situation. Der er ingen tvivl om, at den gamle mand ikke kommer til hægterne igen, og netop af den grund er al livsforlængende behandling stoppet. For Peter Sandøe og resten af familien er der fuld opbakning til at ophøre med at forsøge at holde faderen i live.

LÆS OGSÅ: Læger: Patienter må godt tørste ihjel

”Der var ingen mulighed for, at han igen kunne komme til at leve et tåleligt liv, og at forsøge at trække døden i langdrag ville være forkert og uværdigt,” mener Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet.

Annonce
Han er endvidere formand for Det Dyreetiske Råd.

”Allerede efter et par dage uden væske var min far mere eller mindre væk, og det kropslige forfald satte ind. Når lægerne går ind og lukker for tilførslen af væske til min fars krop og dermed reelt iværksætter en aflivning, bør de også kunne gøre arbejdet færdigt på en måde, så patienten får en værdig død.”

LÆS OGSÅ: Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp

Faderens sidste dage er et resultat af det, sundhedsvæsenet kalder ”passiv dødshjælp”. Al livsforlængende behandling bliver afbrudt – i faderens tilfælde var det afgørende, at væsketilførslen blev fjernet – og man begynder den såkaldte palliative behandling med smertelind­rende, angstdæmpende og vanddrivende medicin. Medicinen gives for at lindre, og den må ikke gives med det mål at få patienten til at dø.

LÆS OGSÅ: Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp

For aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark og strafbart, men for såkaldt uafvendeligt døende patienter er det tilladt at stoppe behandling, der kun vil udskyde døden. Lægen kan også give smertestillende midler, der vil fremskynde dødstidspunktet. Men de må ikke give medicinen med det mål at slå patienten ihjel. Netop det burde efter Peter Sandøes – og en stor del af den danske befolknings – mening være anderledes. I maj måned svarede 56 procent af danskerne i en meningsmåling foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad, at politikerne bør ændre loven, så det bliver lovligt at yde aktiv dødshjælp.

Sundhedsstyrelsen har ingen opgørelser over, hvor mange patienter der årligt dør som følge af, at man indstiller behandlingen og går over til palliativ pleje.

På sjettedagen efter, at den palliative behandling er sat i værk, trækker Peter Sandøes far stadig vejret, selvom han reelt er mere død end levende. Kroppen er dehydreret, og ansigtet forvrænget i et grotesk udtryk. Faderens ansigtsudtryk giver sønnen associationer til billeder af døde kz-fanger.

De seneste tre til fire døgn har faderen tilsyneladende ikke været ved bevidsthed. I den tid har hans søn haft den samme skjorte på. Han har ikke turdet tage chancen og at tage hjem for at skifte. Sammen med sin bror våger han nat og dag ved sin døende fars seng og følger vejrtrækningerne, der indimellem næsten helt går i stå, men så tager fat igen.

Midt på dagen den sjette dag noterer en sygehjælper, at noget ved den gamle mand er forandret. Hans fingre er begyndt at blive blå, og ligpletter er dukket op på hans ben. I de seneste dage er Peter Sandøe blevet mere og mere frustreret og ked af det. Særligt, fordi han ved med sig selv, at dette slet ikke er den måde, hans far ønsker at komme herfra på.

”Jeg kunne i korte øjeblikke føle mig fristet til at selv at tage affære og lægge en pude over hans hoved for at ende det, men for mig ville det heller ikke være en værdig løsning, og det ville medføre en række problemer for mig og min familie,” siger han.

Aktiv dødshjælp er lovlig i Holland, Belgien og til dels i Schweiz og visse steder i USA, mens det regnes for drab i lande som Grækenland, Polen og Tjekkiet. I Schweiz findes dødsklinikken Dignitas, der mod betaling hjælper uhelbredeligt syge mennesker med at dø. Herhjemme er grænsen mellem aktiv og passiv dødshjælp jævnligt til debat.

Peter Sandøe taler ikke generelt for aktiv dødshjælp, men han mener, at når danske læger beslutter, at patienter skal dø, så skal det foregå på en værdig måde. Det er da også hans indtryk, at nogle læger for eksempel på hospicer under dække af at ville smertelindre forhindrer langtrukne dødsforløb af den slags, hans far skulle igennem. Men det er op til den enkeltes mod og mandshjerte. Og derfor er der behov for ordentlige og klare retlige rammer på området, mener han.

Ikke alle deler hans opfattelse. I 2003 meddelte Det Etiske Råd, at samtlige 17 medlemmer er imod aktiv dødshjælp, og det er tilsyneladende stadig den overordnede holdning hos rådet, som dog ikke har udsendt en fælles holdning til problemstillingen siden da.

Også politisk har aktiv dødshjælp lange udsigter. Da retsordførerne i de politiske partier tidligere på året blev spurgt, om de går ind for aktiv dødshjælp, var det kun De Konservative, der sagde ja. SF sagde måske, mens resten sagde nej.

Efter et par timer med dødstegn udånder hans far endelig i sin sygeseng i København. For Peter Sandøe er det en befrielse, da hans far endelig får fred.

”Det var en kolossal lettelse, da han stoppede med at trække vejret. Vi havde siddet der i mere end seks dage og havde taget vores afsked. Der var ikke noget inde i den krop, der stadig var min far.”

Faderen, der ikke har fået væske i seks dage, ender med at dø af tørst. Peter Sandøe er meget kritisk over for måden, lægerne lader faderen dø på. At de ophører med at give ham væske.

Sådan ville man aldrig have behandlet en døende hund, tænker Peter Sandøe, der på sit kontor på Institut for Produktionsdyr og Heste på Frederiksberg i København har rækker af bøger stående om dyrevelfærd. Han fristes til at sige, at etikken omkring døende dyr er bedre end for døende mennesker.

STORT TEMA: Aktiv dødshjælp

”Jeg synes, det er bizart, at min far skulle dø af tørst. Havde en dyrlæge ladet en hund dø på samme måde, som det var tilfældet med min far, ville dyrlægen have fået en bøde og mistet sit job.”

Han klandrer på ingen måde personalet på det hospital, hvor faderen var indlagt. De gjorde jo bare deres job og ønskede formentlig ikke at komme på kant med loven. Netop derfor burde de have muligheden for at hjælpe døden på vej hos patienter, hvor de har afbrudt den livgivende behandling, mener Peter Sandøe:

”I lægernes værktøjskasse burde der være de nødvendige midler til at afslutte patientens liv på en værdig måde i stedet for, at man som pårørende i dagevis skal holde en helt slap hånd.”

TEMA: Aktiv dødshjælp
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Unge psykiatriske skal også dødsjælpes trods nul smerter

Ib, publiceret d.21/10 15:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Sandø har ret om sin gamle far, men hvorfor ikke udvide debatten til de unge som ellers kører alkoolisk og dræber uskyldige for at slå sig selv ihjel

Tillad at de har en selvmordspille i hjemmet så de ikke fristes tll mord pr spritbilistkørsel
Sålænge to læger skal skrive under med månedsmellemrum blir det ikke misbrugt -- GØR DET ?Selvbestemmelse er altid
bedst demokrati
Link

Skarntydesaft og cyankaliumampul FOR smertefulde

Ib, publiceret d.21/10 15:21 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Pentobarbital er ideelt til mundtlig brug men Dr KEvorkian Deaath udsendte pe postordre drop som man selv kunne sætte op og med samme barbiturater som dødsgnagen bruger
-WHY NOT

At han fængsledes beviser fascistiske myndigheder i visse USA stater
Link

Dør dyr mere værdigt end mennesker?

Ib, publiceret d.21/10 15:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Hvis aktiv dødshjælp gjordes menneskeret ville måske talrige plejehjems antal SOSU-stillinger halveret pga selvaflivning

Er det hvad læger og andre er bange for
Link

Dør dyr mere værdigt end mennesker?

Ib, publiceret d.21/10 15:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Her i vores hus er glæde her i vores hus er fest, synger folk for at imponere med egen lykke og udskamme pessimisme og selvmordslyst¨

MEN ÆRLIGHED VARER LÆNGST

Lad dog folk nør når de vil og drop blær om "hellere livshjælp" for folk ejer eget liv

Slavehandlerdiktatorer har ledet Etisk Råd - øv
Link

Når en stakkel springer ud fra højhus og ikke dør så bør TV2news hente Ole Hartling i studiet og grille ham om at han er morder ved at forbyde aktiv dødshjælp og han har endda lemlestet uskyldige år de er ramt - eller når en spritbilist egentlig ville slå

Ib, publiceret d.21/10 15:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Når en stakkel springer ud fra højhus og ikke dør så bør TV2news hente Ole Hartling i studiet og grille ham om at han er morder ved at forbyde aktiv dødshjælp og han har endda lemlestet uskyldige når de er ramt - eller når en spritbilist egentlig ville slå kun sig selv ihjel men Etisk Råd tvang til mord
Link

Eskimooldinge sprang ud fra ættestup klippen år ikke mad nok til børnebørn

Ib, publiceret d.21/10 15:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Eskimooldinge sprang ud fra ættestup klippen år ikke mad nok til børnebørn

Dannmark er overbefolket og det er ikke ondt pres på psykiatrisk patient at man oplyser at hans lejlighed ku gavne en nevø og han gør noget stort ved at "træde til side"

Hans offer giver måske ENORMglæde til ham selv - endeelig ku jeg gavne!
Link

Hvor fanden er folks ansvarsfølelse blevet af?

Maria, Sexandtheisland.dk, publiceret d.21/10 18:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Nu ved jeg hvorfor jeg ikke valgte at tage den lange og matematiske lægeuddannelse.
Det ville jo ha udløst et liv i skjul. Eller et liv i spjældet pga mord.

Min overbevisning er at vi mennesker har hinanden til at hjælpe hinanden bedst muligt gennem livet.
Vi er alle udstyret med evnen til at tænke selv, danne vores egne meninger, sætte vores egne grænser.

Det er en smule besværligt at tænke selv, dét ved jeg godt. Vi lever i et regelrytter samfund.
Af en eller anden grund, så har vi mennesker besluttet os for vi som enkeltpersoner ikke er i stand til at træffe beslutninger uden at det vil medføre katastrofer.
Det kan godt være...?

Jeg bliver så ked af at læse en artikel som den her. Det gør ondt helt ind i mine knogler.

Uansvarligt og ulækkert - det er hvad jeg synes om reglerne omkring aktiv dødshjælp!
At lade mennesker af kød og blod dø af sult og tørst. Tage mad og drikke fra dem - i stedet for at give dem den befriende mængde morfin??
Hvad i helvede tænker i på?
Jeg ville ikke ha tænkt på konsekvenserne hvis jeg havde været i ovenstående situation med en jeg holdt af.
Jeg ville ha skaffet morfinen, og ha givet min kære fred.
Om samfundet så vil smide mig i en celle og tænke over hvad jeg har gjort. Fint med mig. Jeg vil hellere tage en fængselsstraf end at følge nogen regler der giver folk en smertefuld og absolut ikke respektfuld død!

Hvorfor er det vi konsekvent tror mennesker vil misbruge aktiv dødshjælp? Hvorfor er det vi konsekvent tror mennesker er fyldt med ondskab?
Vi fylder da mennesker med ondskab, frustration og afmagt på den her måde. Og sådanne mennesker, de er utilregnelige. For hvilken dråbe bliver den der får glasset til at flyde over? Og hvordan vælger de at komme af med deres frustrationer?

Verden ville da være så smukkere et sted, hvis vi respekterede og stolede på hinanden - lad os nu komme ind i kampen for pokker!
Link

Dødsgådens løsning

g. petersen, publiceret d.22/10 10:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Ifølge “harddisken” er det nu et flertal af fremtidsforskerne der tror, at en menneskehjerne vil kunne afvikles på en computer om 20-50 år.

Når forskellen på mennesker og maskiner forsvinder, forsvinder også forskellen på liv og død.

Jeg-følelsen bliver således afmystificeret.

En vordende selvmorder må have ret til rådgivning. Hvornår kan selvmord betale sig ?

Der er 3 muligheder.

1) Selvmord er en dårlig ide, fordi døden altid er værre end det værste livet kan byde på (helvede).

2) Selvmord kan anbefales enhver, fordi døden altid er bedre end det bedste livet kan byde på (paradis).

Faktisk er der kun 33% chance for at:

3) “Døden er bedre end livet når livet er værst, men værre end livet når livet er bedst”.

Altså det rationale vi bruger, når vi beder dyrlægen aflive vore kæledyr.

Mulighed 1 vil betyde panik - mulighed 2 vil betyde menneskehedens undergang.

Vi ville frivilligt og med et smil på læben udrydde os selv !

Et indicie kommer fra “universet som en meget stor petriskål” tankegangen. Er vi de første ? Eller har der været mange før os, der opbyggede en civilisation, men så kom til at løse tilværelsens gåde, og sagde farvel og tak ?

Det tavse univers kan være et indicie på at 2 er det rigtige svar: Ikke-livet er altid bedre end livet.

Den tankegang finder man både hos Paulus (benævner den onde som "Denne verdens Gud"), hos Johannes-evangeliet (benævner den onde som Denne verdens fyrste) og hos De Apostolske Fædre (Clemens, Ignatius m.fl.).

De ældste kristne havde (i lighed med Buddhismen) fat i samme tankegods, som fremtidsforskerne af i dag:

Hjerneforskningen kan afsløre, at ikke-livet altid er et attraktivt alternativ til livet.

Ville vi nænne at blive ved med at føde børn, hvis vi vidste, at dette var sandheden ?

Gnostikerne lagde ikke skjul på formålet med cølibat: At hindre barnefødsler.
Link

Uacceptabel dårlig smertebehandling

Frank, publiceret d.26/10 09:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dør dyr mere værdigt end mennesker?
Peter Sandøes forfærdelige oplevelse omkring sin far er ikke et argument for aktiv dødshjælp.
"6 pinefulde døgn" er et eksempel på uacceptabel dårlig lægelig smertebehandling - læger der ikke har forstået de mest elementære dele af lægegerningen. Dét problem løser man ikke ved aktiv dødshjælp.
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  4. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

  6. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​