10 vigtigste ting at vide om Det Etiske Råd

1. Formål
Det Etiske Råd giver råd til Folketingets politikere, ministre og offentlige myndigheder om etiske spørgsmål og udarbejder information og debatskabende aktiviteter om de etiske udfordringer, som samfundet står over for. For eksempel igennem undervisningsmateriale, artikler og oplæg.
Hverken politikere eller befolkning skal følge Det Etiske Råds anbefalinger, men Rådet spiller ofte en vigtig rolle i debatten.

2. Kerneområder
• På sundhedsområdet arbejder Det Etiske Råd især med spørgsmål om, hvilke etiske dillemaer der er ved teknologiens muligheder for at sætte børn i verden og påvirke fostre. En typisk problemstilling er, om det er okay at scanne fostre for handicap, så forældrene får muligheden for at få foretaget en abort.    
• På natur- og miljøområdet, handler arbejdet om at bevare mangfoldigheden af dyr og planter, samt hvordan der kan sikres en bæredygtig udvikling.
• På fødevareområdet handler det dels om at skabe bedre betingelser for dyrenes velfærd og dels at skabe opmærksomhed om, hvordan vores fødevarer bliver til.

3. Oprettelse
Danmark stod over for nye teknologiske dilemmaer, efter det første danske reagensglasbarn blev født i 1984. Den efterfølgende debat var meget sporadisk og præget af fordomme og manglende viden. Derfor blev Det Etiske Råd oprettet i 1987 for at undgå samme forvirring ved kommende etiske dilemmaer ved nye teknologiske landevendinger.

4. Udpegning af medlemmer
Selvom rådet er uafhængigt, udpeges Det Etiske Råds 17 medlemmer af politikere. Medlemmerne sidder i en tre-årig periode med mulighed for forlængelse én gang. Følgende parter udpeger medlemmerne:

• Ni medlemmer udpeges af Folketinget
• Fire medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren
• Et medlem udpeges af miljøministeren
• Et medlem udpeges af videnskabsministeren
• Et medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren
• Et medlem udpeges af fødevareministeren

Af de 17 medlemmer vælger indenrigs- og sundhedsministeren en formand.