ETIKPANELET: Traditioner holder reklamer og redaktion adskilt

Langt de fleste medier er afhængige af penge fra annoncører. Hvordan kan man stole på, at medierne er uafhængige, når deres eksistens er bundet op på penge fra de firmaer, de burde forholde sig kritisk til?

Journalist, forfatter, formand for Journalistforbundets Cavlingkomité og medlem af Etikpanelet på etik.dk, Kurt Strand, giver sit bud på et svar:

"Det er fuldstændig korrekt, at de fleste medier er afhængige af annonceindtægter. Men der er, heldigvis, en god og indarbejdet tradition for, at der er vandtættet skotter mellem annonceafdeling og redaktion på i hvert fald de fleste større medier, hvor man typisk vil sætte en ære i ikke at lade journalistikken styre af annoncører."

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik

LÆS OGSÅ: Medieetik gennem 20 år

"Noget anderledes ser det ud på mange mindre, lokale ugeaviser, hvor der desværre er mange eksempler på, at annoncører får tekstomtale i bytte for deres reklamer. Ikke sjældent er f.eks. billeder fra et supermarked, genåbnet efter ombygning, de samme i såvel den "journalistiske" nyhed om genåbningen som i annoncen om samme. Blandt journalister kaldes den slags for "luderjournalistik" eller "tekstreklame", og det er jo ikke ligefrem smigrende betegnelser..."

TEMA: Medieetik

"Lakmusprøven på om det lykkes at fastholde de vandtætte skotter mellem journalistikken og bagvedliggende økonomiske interesser må dermed være at teste, om førstnævnte kan drives uafhængigt, troværdigt og uden indblanding."

"For mit eget vedkommende er testen relevant i forbindelse med en række tv-programmer, som jeg laver på Jyske Banks net-tv. Og hvor det har været helt afgørende for mig at sikre uafhængighed, troværdighed og integritet. Se selv på jyskebank.tv. Og læs mere i fagbladet Journalisten."

Med venlig hilsen
Kurt Strand

LÆS OGSÅ: Tidligere svar fra Etikpanelet

SKRIV: Send dit spørgsmål til spoerg@etik.dk