Højesteret afviser ønske om død

Så længe der er livstegn, lige så længe er der et behov for at opretholde livet. Det fremgår af en dom fra den britiske højesteret.

- Colourbox.

Læs også

flexblock

Tema

Aktiv dødshjælp

Samfund

flexblock

Emneord

højesteret | Storbritannien | aktiv dødshjælp | koma

flexblock

1 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Bjarne Nørum skriver fra Storbritannien | 30. september 2011

I en principiel dom har britisk højesteret afgjort, at en stærkt hjerneskadet kvinde ikke må få hjælp til at dø

Så længe der er livstegn, lige så længe er der et behov for at opretholde livet.

Det fremgår af en dom fra den britiske højesteret, som for første gang har behandlet en sag om en patient, som ikke er i en såkaldt vedvarende vegetativ tilstand, men viser en smule hjerneaktivitet.

LÆS OGSÅ: Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp

Familien til en 52-årig kvinde havde anmodet domstolene om tilladelse til at indstille den livsforlængende behandling af hende. Kvinden har siden 2003 ligget i koma, efter at en virusinfektion medførte en uoprettelig hjerneskade.

Annonce

Sagen er omfattet af navneforbud, og kvinden er kun kendt under bogstavet ”M”. Hendes pårørende har sagt, at hun lever i et smertehelvede, hvor hun bliver holdt kunstigt i live gennem slanger, som giver hende mad og drikke.

”Det er ikke rigtigt at holde nogen i live på den måde. Jeg ved inderst inde i mit hjerte, at det ikke er, hvad hun ville have ønsket. Det er helt forfærdeligt. Det er ikke et liv. Det er ikke en måde at eksistere på, og det smerter mig, hver gang jeg besøger hende,” sig hendes søster til avisen The Times.

Men familiens ønske om at standse behandlingen, så kvinden kan få lov til at sove fredeligt ind, er blevet afvist af højesteretsdommer Scott Baker. Han har skrevet en 76 sider lang dom, hvor han forklarer, hvorfor behandlingen ikke må indstilles.

”Den faktor, som bærer en substantiel vægt i min afgørelse, er en opretholdelse af livet. Det er min opfattelse, at hun har nogle positive oplevelser, og mere vigtigt, at der er en rimelig udsigt til, at disse oplevelser kan blive forbedret gennem et behandlingsprogram,” skriver dommeren.

Han henviser blandt andet til, at vidner fra hospitalet har fortalt, at kvinden kan smile og græde, og at hun eksempelvis reagerer, når folk taler til hende.

Scott Baker siger ligeledes, at det ikke er nok, at kvinden over for familien har udtrykt ønske om, at hun ikke ville have livsforlængende behandling, hvis hun skulle blive alvorligt syg. Skal sådan et ønske tages i betragtning, skal det være nedskrevet i et officielt dokument.

Familiens advokat, Yogi Amin, siger, at de er skuffede over afgørelsen.

LÆS OGSÅ: Danskere ønsker aktiv dødshjælp legaliseret

”De elsker hende højt og ønsker kun det bedste for hende. Derfor har det været fortvivlende svært for dem at sende en ansøgning til retten om, at hendes behandling skal indstilles,” sagde Yogi Amin på et pressemøde.

Dommen er den første af sin slags og afspejler, at lægerne nu med teknologiske fremskridt bedre kan måle aktivitet i hjernen hos personer, som ikke selv kan udtrykke følelser.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret