Hvordan kan man have et godt samtaleklima om et emne, som vitterligt handler om mord på uskyldige og når en læge, hvis uddannelse skulle sætte i stand til at helbrede og ikke skabe død og ødelæggelse, frit kan udtrykke, at det er en fordel, at vi nu næsten har udryddet alle Downs børn og at det er en fordel, at kvinden har et frit valg til at kræve ganske gratis at få en lejemorder betalt af staten til at tage livet af hendes barn?

Hvordan kan man have et godt samtaleklima, når der er nogle kræfter i dette samfund, der bliver ved med at presse på for at føre kvinderne (og mændene) bag lyset ved at undlade at give dem de sande oplysninger om, hvad abort virkelig er og hvad det medfører af bivirkninger?

Hvordan kan man have et godt samtaleklima, når det handler om at sort gøres til hvidt og falskt gøres til sandt og synd gøres til dyd?

Før i tiden blev kvinder, der blev uønsket gravide svigtet og udstødt af ukærlige kræfter og sådan er det stadig, for om kvinden aborterer det uønskede barn eller ej, så forbliver hun svigtet og udstødt alligevel. Føder hun sit uønskede barn, så bakker disse ukærlige kræfter væk fra dette besvær og giver hun efter for de ukærlige kræfters manipulationer, så bakker disse ukærlige kræfter også væk fra kvinden, når de bivirkninger, der før eller siden vil vise sig efter mordet på kvindens barn, dukker op.

At erklære sig for at være kristen og samtidig mene, at dette emne kan diskuteres som et etisk spørgsmål i et godt samtaleklima er en meget stor misforståelse.

Dette emne er et spørgsmål om liv og død, om gudsfrygt og om sjæles frelse og om ondskabens åndemagter, der brølende går rundt iblandt os for at friste os med deres manipulationer og løgne for at fortære os.

Lyt ikke til dem, når de igen og igen spotter Gud.

swl skrev:

Kære SWL.

Du stiller en række åbenlyst retoriske spørgsmål om hvordan man kan have et godt samtaleklima under nævnte forudsætninger. Du fremfører, at det jeg har brugt et års tid på at planlægge, er en stor misforståelse. Endda en meget stor en af slagsen.

Jeg har på sin vis lyst til at videregive mine erfaringer om hvordan man kan have et godt samtaleklima, siden du spørger, men da du på forhånd mener det er en misforståelse, forventer jeg ikke at du godtager min forklaring.

Ikke desto mindre vil jeg gerne fortælle lidt af min historie. I gymnasiet gjorde jeg stort set præcist som du foreslår i din kommentar. Tro mig, jeg lagde bestemt ikke op til noget samtaleklima. Jeg orienterede ofte folk jeg snakkede med om, at det at gå ind for abort var det etisk det samme som at begå mord. Jeg orienterede også om, at synspunktet om, at man gjorde nogen en tjeneste, var manipulation og løgn. Ja, i det hele taget mente jeg vil, at det at tro at man kan diskutere disse ting i et godt samtaleklima var en meget stor misforståelse.

Det lykkedes mig dog ikke at overtale nogen til at ændre deres synspunkt så det svarede til mit. Frugten var dog ofte vrede og bitterhed, og det kan man jo så mene var den acceptable konsekvens.

Sidenhen har jeg opdaget, at hvis man holder fast i Jesus Kristus som anker, kan man rolig sejle ud på meget dybt vand. Jeg gør selv mange ting forkert, gerninger jeg må vende mig om fra, dag efter dag, og jeg er taknemlig for, at der stadig er mennesker der vil tale til mig i et godt samtaleklima. Sådan møder jeg nemlig Jesus Kristus.

Jeg kan sagtens følge dit synspunkt, og jeg kender i den grad godt fornemmelsen af, at det kan være svært at møde disse synspunkter, uden at lade følelserne koge over, og skifte over i nedladende og rigid retorik, i stedet for at bevare et godt samtaleklima. Jeg tror dog også, at Gud kalder alle til at udvilkes i modenhed, der resulterer i, at vi på den ene side kan kende nogle af Guds karakteristika, og samtadig kan tale med mennesker der mener noget helt andet, uden at følelserne løber af med os, og vi må bruse ud med irettesættende læresætninger.

Selv har jeg meget tilbage at lære hvad angår dette med modenhed. At tro, at jeg er i mål, er en meget stor misforståelse.

swl skrev:
Kære swl
Jeg tror netop at du har demonstreret at man ikke kan have et godt samtaleklima. Men ikke på grund af at de andre spotter Gud.
Måske forveksler du Guds vilje og mening med noget i dig selv.

"Det lykkedes mig dog ikke at overtale nogen til at ændre deres synspunkt så det svarede til mit. Frugten var dog ofte vrede og bitterhed, og det kan man jo så mene var den acceptable konsekvens."

Kære Andreas Hoff.
Er det lykkedes dig at overtale nogen ved at du skiftede fokus fra at sige sandheden til det at have et godt samtaleklima?
For mig handler det forøvrigt ikke om at overtale, det handler om at udtrykke sandheden eller ej.
Venlig hilsen fra Susanne.

"Jeg tror netop at du har demonstreret at man ikke kan have et godt samtaleklima. Men ikke på grund af at de andre spotter Gud.
Måske forveksler du Guds vilje og mening med noget i dig selv."

Kære amatørkommentar.
Det vil være en hjælp, hvis du vil uddybe, for jeg forstår faktisk ikke, hvad du mener.
Venlig hilsen fra Susanne.

swl skrev:

Kære Susanne.

Du spørger om det er lykkedes mig at overtale nogen, og det er et interessant spørgsmål. Du tilføjer en bisætning der hedder "fra at sige sandheden", og det kommer til at virke som sådan en skruetvinge-retorik, for du får mig selvfølgelig ikke til at være enig i, at jeg skifter fokus væk fra sandheden, så at sige. Ikke desto mindre vil jeg svare, at ja, gennem gode samtaleklima er det faktisk mit indtryk, at jeg helt klart har bragt nogle mennesker tættere på en sand forståelse af livet. Ligesom jeg er blevet bragt tættere på samme.

Jeg er lidt nysgerrig efter hvilken teologi, så at sige, dine synspunkter er rodfæstet i. For dig "handler det om at udtrykke sandheden", og hvis det ligesom er det vigtigste, kan man jo stille sig på toppen af Rundetårn, og "udtrykke sandheder" ud over København. Det vil dog være et yderst dårligt samtaleklima, af den simple årsag, at folk nok ikke rigtigt vil kunne høre hvad man siger.

Nå, men hvad menes egentlig med et godt samtaleklima? Jeg kunne driste mig til, måske provokerende, at sige, at et godt samtaleklima først og fremmest er et klima, hvor parterne mærker sig elsket af hinanden, altså helt som i "du skal elske din næste som dig selv".

Hvis nogle af parterne fornemmer, at modpartens motivation for at "udtrykke sandhed" egentlig ikke er kærlighed til næsten, men blot en nådesforladt, og dermed misforstået Gudsfrygt, taler man egentlig ikke sandhed, selvom ordlyden måske harmonerer med nogle læresætninger som vi har vedtaget som "sande". Man taler ikke sandhed alligevel, fordi motivationen ikke er sandt næstekærlig - hvilken menneskers motivation måske ganske sjældent er, i øvrigt; Gudsketakoglov for nåden.

Du er formentlig ikke enig, og det er helt okay, og jeg tror ikke vi får argumenteret os ud af dette. Det er bare meget vigtigt for mig at fremføre, også over for andre læsere, at jeg bestemt ikke oplever at vi gennem denne konference er gået på kompromis med hvad vi tror er sandt om livets start, midte eller afslutning. Vi har netop skabt en mulighed for at kunne fremføre hvad vi mener er sandt, og vi har gjort det mens vi har elsket vore medstuderende og kollegaer.

Jeg ved ikke om du var tilstede på konferencen, siden jeg kun kender dit fornavn og initialer, men jeg er da nysgerrig efter at vide, om du var tilstede ved konferencen, og kan sætte fingeren på hvorledes vi i stedet skulle have ageret? Skulle vi have slukket for mikrofonen når der blev sagt noget vi ikke syntes var sandt? Skulle vi havet kommet med sandhedskorrigerende tilråb? Skulle vi have arrangeret konferencen alene som Kristne Medicinere?

Ja, nu er det mig der stiller retoriske spørgsmål, for alle disse overvejelser har vi naturligvis været i gennem, og svarene fremgår af artiklen. Vi gør hvad vi gjorde for at elske livet, Gud og vore kollegaer - og beder Gud tilgive os når vi ofte kommer til kort og fejler.

Andreas Hoff