Som nævnt vil tidsregningen alligevel tage udgangspunkt i det vedtagne, omtrentlige årstal for Kristi fødsel. Men måske var det en ide at gøre et eller andet tidspunkt til år 0 for denne nye, fantastiske utopi, der hedder Globalisme eller Multikultur.
Forslag: Vedtag en dag for "Europas selvudslettelse". Gør det til en begivenhed i Bruxelles at brænde alle europæiske flag ved en stor ceremoni. Udskift det blå EU-flag (med stjerner!!). Erstat det med et neutralt hvidt (som betyder total overgivelse til dem, der vil magten) - og regn år 0 fra den dag.
Udskift samtidig ugedagenes antal på syv (jødisk/kristen arv!) til f.eks 10. Det vil også give flere arbejdsdage. Dagenes navne må selvfølgelig heller ikke bære nogen religiøs arv på noget af de europæisk sprog.
Så er vi også godt i gang med "nysprog".
Afskaf alle jødisk/kristne helligdage, men fyld alle andre kultures ind i kalenderen (det er jo allerede prøvet).
Sæt skilte op ved alle store lufthavne, som siger: "Kultur-løst område, kan overtages af enhver med lidt kulturel selvtillid!"
............
Kants lille skrift "Zum ewigen Frieden" fra 1795 indledes med en lille anekdote, ifølge hvilken "Til den evige fred" skulle være skiltet på en kro i Holland. Der var oven i købet var malet en kirkegård på det.
Trods denne ironiske-realistiske forståelse af menneskets natur, giver han dog gode råd til at opretholde fred. Bl. a. ved den ædruelige vilje til at bruge sin fornuft
Projektet til Europas udslettelse kunne måske betyde, at mens den politiske korrekthed sidder på kroen og skåler med utopien, så vil mange kriges, om hver især at overtage Europas identitet.
.......................
Hvordan vil de dyrekøbte ideer om fred via demokrati, fornuft, ligestilling og personlige rettigheder kunne overleve gennem det?
Hvem sagde: Kulturer dør ikke ved angreb, men ved selvmord? (Toynbee tror jeg).



