Denne absurditet afslører et generelt problem med den opfattelse, at etik skal baseres på regler. Dette duer ikke, fordi det jævnligt - som her - vil føre til direkte grusomheder og uretfærdigheder. Etik bør altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte situation, og ingen regel bør i den sammenhæng være nagelfast. Det ville spare os mennesker megen lidelse, hvis vi opgav den falske forestilling, at etik kan konstrueres som et sæt af universelle regler.

Hvad mening er der i at ville beskytte et ufødt foster mod fare eller død "for enhver pris" - i et tilfælde, hvor man samtidig blankt nægter en lignende beskyttelse til de fødte piger og kvinder? Hvordan kan man så mene at have noget argument tilbage om "livets hellighed", eller personens?

Virkelighedens verden er desværre sådan, at et barn somme tider kan være til fare for moderens liv og helbred. Det er en stor tragedie, når det sker, men man bør soleklart i et sådant tilfælde vælge at frelse moderen, fordi hendes lidelse
vil være større end barnets, af den grund, at den er bevidst.

Det er at sidestille med tortur at dømme en pige eller kvinde til at vente hjælpeløst i måneder på en fødsel, der for hende pga fysisk uudviklethed eller sygdom/skavanker vil betyde sikker lemlæstelse eller død. Og alt imens hun samtidig ved, at hendes liv og førlighed kunne frelses, hvis bare hendes medmennesker ville forbarme sig over hende!!! Dette massive svigt kan man ikke byde et medmenneske. Det er jo en dom så grusom, at man ikke engang kunne tillade sig at byde selv den værste forbryder en sådan straf. Og her er der tilmed tale om en uskyldig, der dømmes - i nogle tilfælde endda et lille barn, der er offer for en andens forbrydelse! Bevidst at overlade et sådant barn, eller en kræftsyg kvinde, til lidelse og død kommer i perversitet næsten op på siden af de mellemøstlige familiehenrettelser, hvor man straffer piger og kvinder på livet for at have etableret en kærlighedsrelation til et andet menneske; eller for at være blevet voldtaget.

Ja, der gives situationer, hvor vi mennesker må tage ansvar for at slå børn ihjel, grumt som det lyder. Men ingen handling kan vurderes som grum eller barmhjertig, uden at man kender konteksten.

Disse hjerteløse stivstikkere i Nicaragua kunne have gavn af at læse H. C. Andersens eventyr "Historien om en mor". Det er en historie, der kan hjælpe folk til at give slip på et barneliv, når dette er nødvendigt. Og det er det somme tider i denne verden, hvor lidelse, sygdom og voldtægt af mindreårige altså nu engang findes. Det kan ikke nytte noget at lade som om vi befinder os i et perfekt puslespil, hvor alle brikker passer ind i hinanden, og det hele går op.

"Hvis en ung pige møder op hos lægen med en graviditet, der er til fare for hendes helbred, må lægen vælge, om han eller hun ønsker at følge lovgivningen eller leve op til sine etiske forpligtelser om at redde liv."

Rettere: Lægen skal vælge HVILKET liv han skal arbejde hårdest for at redde: Barnets eller moderens.

Det var dog utroligt, at H.C. Andersens eventyr nu skal tages til indtægt for abort. I Historien om en moder, var det bestemt ikke moderen eller noget andet menneske, der tog barnets liv. Tværtimod var moderen villig til at give sit eget liv, for at hendes barn kunne leve.

Abort er ikke nogen basal menneskerettighed. Og et abortindgreb har intet med liv og sundhed at gøre. Det er et traume, der forfølger kvinderne resten af deres liv og jo yngre kvinden er, jo mere skade gør det.

At ville straffe et undfanget barn med døden og en voldtaget kvinde med endnu en voldtægt i form af et abortindgreb i stedet for at straffe voldtægtsforbryderen og gøre op med den mandschauvenisme, der ligger bag voldtægt, løser ikke problemerne.

Det ville klæde både Amnesty International og kvindeorganisationerne i Nicaragua og alle udenfor Nicaragua, der ønsker at presse deres mening ned over den nuværende præsident og ned over det næste præsidentvalg, at kæmpe for ordentlige forhold for kvinderne, så de ikke udsættes for voldtægt og så de ikke dør i forbindelse med graviditet eller fødsler.

At tro, at et lands problemer kan løses ved at ville indføre mere død i landet helt ind i kvindens livmoder er utopi.

Læste lige Brobys indlæg, og ville lige kommentere. Egentlig ikke fordi jeg er så uenig i indholdet, men mere fordi jeg har en anden opfattelse af hvad der er etik og hvad der er moral. Mener faktisk ikke at den definition som KD henter i ordbøger mm. er helt dækkende. Etik er det nagelfaste som vi aldrig kan blive uenige om, og moral er den til enhver tid herskende fortolkning af etikken. I det gamle Grækenland var det moralsk accepteret at ældre homo eller biseksuelle mænd havde unge mindreårige elskere. Det er et udtryk for moralen. Etik er lidt mere som de ti bud. Så derfor vil jeg erklære mig enig med at MORAL "bør altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte situation, og ingen regel bør i den sammenhæng være nagelfast." Abort er et etisk dilemma men udtryk for et moralsk problem. Jeg opfatter de etiske leveregler som værende de ting der er konsensus om. Du må ikke slå ihjel, lyve stjæle mm. Det er rigtigt at moralen lapper over og at der er et stort sammenfald. Det kan godt være at jeg tager fejl i min tolkning, men sådan har jeg altså lært det, og synes faktisk at det giver god mening og gør det lettere at adskille etik som jeg anser for voldsom værdifuld, fra moral som jeg betragter som omskiftelig, og værende til diskussion. I visse tilfælde er moral set med mine øjne direkte skadelig for mennesket -- især når det handler om at fordømme andre.