Mellemfolkeligt Samvirke: EU og Arla malker de fattige i Bangladesh

Det er den grundlæggende anklage i en ny rapport, som Mellemfolkeligt Samvirke (MS) frigiver i dag.

LÆS OGSÅ: EU-dom bremser brug af landbrugsstøtte til fødevarehjælp

Rapporten konkluderer, at mælkepulver fra EU står i vejen for lokale mælkeproducenters virke – heriblandt de allerfattigste, der typisk er kvinder og typisk kun ejer én eller to køer. Samtidig påpeger rapportens forfattere, at den dansk-svenske mælkegigant står for 20 procent af al mælkesalg i landet.

Trine Pertou Mach, der er bestyrelsesforkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, medgiver, at Arla i princippet bare opererer på det frie marked, når de sælger deres produkter i et land som Bangladesh.

”Pointen er ikke at pege fingre ad Arla. Men de er en af de virksomheder, der er med til at skabe massive problemer for nogle af de fattigste bønder,” siger Trine Pertou Mach.

”Sagen er jo den, at hvis de danske producenter ikke fik støtte, ville Arla ikke kunne sælge deres mælkepulver, fordi det kun er med EU-støtten, at de kan holde de kunstigt lave priser, “siger hun.

Hos Arla kalder salgsdirektør Frede Juulsen kritikken forfejlet, blandt andet fordi Arlas priser på mælkepulver ligger betydeligt over den, som forbrugerne skal betale for lokalproduceret frisk mælk.

”Vi mener ikke, at vores aktiviteter i Bangladesh udkonkurrerer de lokale bønder. Vi sælger og har altid solgt dyrere end de lokale producenter,” siger Frede Juulsen, der understreger, at man i de seneste år har set en stigning i den lokale mælkeproduktion.

“Det viser, at det er muligt for lokale at komme ind på markedet,” siger han.

Samtidig påpeger han, at Bangladesh med sine 160 millioner indbyggere på et areal, der kun er 3,5 gange så stort som Danmark, aldrig vil kunne levere mælk nok til hele befolkningen.Og han beklager, at MS bruger Arlas virke i Bangladesh som løftestang for at få mere fokus på EU-støttemidlernes indvirkning på resten af verden.

”Jeg synes, det er et lidt ærgerligt eksempel, de bruger til at understøtte en diskussion om landbrugspolitikken, som givet er fornuftig nok,” siger Frede Juulsen.

Trine Pertou Mach fra MS medgiver, at rapporten er en måde at få lanceret en appel til en ny dansk regering om at bruge det forestående danske EU-formandskab på at få sat fokus på landbrugsstøttens konsekvenser for udviklingslandene. Især i lyset af, at Danmark kommer til at sidde for bordenden, når planerne for en ny fælles EU-landbrugspolitik skal diskuteres.

“Det her er jo bare det seneste eksempel på, hvor meget EU er i modstrid med sin egen politik om, at EU’s egen handels-, fiskeri- og landbrugspolitik ikke må skade udviklingslandene. Sagen er bare, at det gør den,” siger hun.

Den karakteristik godtager talsmanden for landbrugskommissær Dacian Ciolos dog ikke.

“Vi er uenige,” siger talsmand Roger Waite.

“Vi mener, at ændringerne i vores støttesystem gør, at den fælles landbrugsstøtte har minimal påvirkning på landbrug uden for Europa,” siger han.