Send artiklen Tavshedspligt gør det svært for pårørende i psykiatrien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tavshedspligt gør det svært for pårørende i psykiatrien

Personalet i psykiatrien overdriver deres tavshedspligt i strid med Sundhedsstyrelsens regler, og det har konsekvenser for samarbejdet med de pårørende og for patienternes behandling

- Colourbox.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Personalet i psykiatrien overdriver deres tavshedspligt i strid med Sundhedsstyrelsens regler, og det har konsekvenser for samarbejdet med de pårørende og for patienternes behandling

Da Ralph Jørgensen i 2007 ringede til Psykiatrisk Hospital Viborg for at høre, hvordan hans indlagte søn havde det, blev han afvist med henvisning til personalets tavshedspligt. Det til trods for, at der ligger en fuldmagt om information til faderen i sønnens sagsmappe, og at sønnen, som er voksen, ikke på noget tidspunkt har bedt personalet om ikke at udtale sig til faderen. Det er i strid med reglerne for tavshedspligt. Og det er ét af mange eksempler på, at dårlig håndtering af tavshedspligten på psykiatriske afdelinger skaber problemer i samarbejdet med de pårørende.

LÆS OGSÅ: Det store gennembrud har vi stadig til gode

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra pårørendeforeningen Bedre Psykiatri viser, at to tredjedele af de pårørende til psykisk syge oplever, at sundhedspersonalets tavshedspligt gør det svært for pårørende at få informationer om behandlingen af den syge eller om muligheder for at få hjælp.

”Kæden er hoppet af i forhold til almindelige menneskelige hensyn. Pårørende oplever, at den psykisk syge er forsvundet fra jordens overflade i længere perioder, uden at de kan få noget at vide af kommune, politi eller i psykiatrien, når deres pårørende er blevet indlagt. Den type eksempler findes der mange af,” siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Annonce
Fejlhåndtering af tavshedspligten kan have alvorlige konsekvenser for patientens behandlingsforløb. Flere internationale undersøgelser viser, at risikoen for genindlæggelser falder markant, hvis de pårørende inddrages i behandlingen.

Der er stor forskel på, hvordan tavshedspligten bliver forvaltet fra hospital til hospital, og ifølge Thorstein Theilgaard kan der også være forskelle mellem afdelinger på samme hospital.

Også blandt de ansatte i psykiatrien oplever man, at håndteringen af tavshedspligten skaber problemer. Kristeligt Dagblad har talt med en række overlæger i psykiatrien, som alle kender til problemet. Flere genkender også, at personalet nægter at udlevere oplysninger i strid med reglerne om tavshedspligt.

Problemet skyldesdels, at personalet ikke altid er fortroligt med reglerne for tavshedspligt, dels en misforstået beskyttelse af patienterne, siger Jeanett Bauer, overlæge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab:

”Når vi oplever os presset af reglerne om tavshedspligt, skyldes det oftest en psykotisk patient, der nægter os at tale med familien.”

Og pårørende har brug for oplysninger, som medarbejderne ofte godt kan give uden at bryde reglerne om tavshedspligt, mener Kristen Kistrup, centerchef i Psykiatrisk Center Frederiksberg og formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri.

”Som medarbejder står man i et felt, hvor man både skal tage hensyn til den pårørendes behov og til patientens ret til fortrolighed. Helbredsoplysninger er fortrolige, men man kan jo godt give generelle informationer om den pågældende sygdom og om behandlingen generelt. Hvis det er sådan, at de pårørende oplever forskelle fra sted til sted, er det jo et problem, vi må forholde os til,” siger Kristen Kistrup.

Problemet hænger sammen med en udvikling i psykiatrien gennem de seneste årtier, hvor sundhedspersonale er gået fra at ville beskytte den syge mod familien, til at man i dag betragter familien som en uundværlig samarbejdspartner, siger cheflæge Per Jørgensen hos Psykiatri- og Socialledelsen i Region Midtjylland:

”På trods af den ændring er der nogen, der er påpasselige med ikke at sige for meget til de pårørende. Det er ikke gjort af ond vilje, men et misforstået forsøg på at beskytte patienten. Det kender vi mange eksempler på, og derfor er det vigtigt, at vi fortsat uddanner og oplyser vores personale i, hvad tavshedspligten indebærer.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

En hjælp, når tavshedspligten trykker ..

PCHR, publiceret d.24/09 02:52 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tavshedspligt gør det svært for pårørende i psykiatrien
Når tavshedspligten "trykker" er Vejledning nr. 9494 om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende af 4/7 2002 en god hjælp til at bløde op på situationen se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9166
Del Link

Beskyttelse af patienten kan stadig være nødvendig

KurtKristensen, publiceret d.24/09 03:59 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tavshedspligt gør det svært for pårørende i psykiatrien
Ifølge reglerne kan man underrette pårørende, hvis patienten har givet samtykke til det. Så findes der nogle undtagelser, hvor man kan videregive oplysninger, selvom patienten ikke ønsker det. Det er lynende vigtigt, at det forbliver undtagelser, der kun tages i anvendelse, hvis det er absolut nødvendigt.

Det er altid en subjektiv vurdering om en patient er i stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger, derfor er det vigtigt, at man har konkrete objektive grunde, før man tilsidesætter patientens grundlæggende ret til at vælge selv.

Selvom det i de fleste tilfælde er en fordel at have de pårørende med, så er det ikke altid tilfældet. Der er situationer, hvor en patient har brug for at blive beskyttet mod pårørende. Det er svært at opregne tilfælde, fordi der et uendeligt antal grunde til at det kan være nødvendigt. Men det kan skyldes, at patienten ønsker, at de pårørende skal finde en anden at bygge deres martyrium på. Det kan skyldes, at pårørende har deres egne teorier om, hvordan patienten skal behandles og forsøger at påtvinge patienten denne behandling. Og det kan simpelthen skyldes, at patienten
ikke bryder sig om sine pårørende og derfor ikke ønsker, at de skal have plads i vedkommendes liv.

Det løber mig koldt ned af ryggen, når jeg læser cheflæge Per Jørgensen hos Psykiatri- og Socialledelsen i Region Midtjylland:
”På trods af den ændring er der nogen, der er påpasselige med ikke at sige for meget til de pårørende. Det er ikke gjort af ond vilje, men et misforstået forsøg på at beskytte patienten."
Han anser det tilsyneladende for "misforstået", når hans medarbejdere er påpasselige med ikke at sige for meget til de pårørende. Her vil jeg rose hans medarbejdere og opfordre dem til at fortsætte den gode stil. Sundhedsstyrelsen regler har ikke åbnet døren op på vid gab, men de har givet nogle muligheder, som ligger inden for nogle klart definerede grænser, som SKAL respekteres.
Del Link

Beskyttelse af patienten er nødvendig!!

KurtKristensen, publiceret d.25/09 21:20 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tavshedspligt gør det svært for pårørende i psykiatrien
Det indledende eksempel fra Viborg er ikke ordentligt beskrevet, men man får en fornemmelse af, at den givne fuldmagt stammer fra en tidligere indlæggelse. Hvis det er tilfældet, så har fuldmagten ingen gyldighed. En fuldmagt skal gives i forbindelse med den aktuelle indlæggelse, og den skal indeholde en præcis beskrivelse af hvilke informationer, der skal gives videre. Havde behandlerne i Viborg ikke sådan en fuldmagt, handlede de fuldstændigt korrekt. Der, hvor de så kan have begået en fejl, er, hvis de ikke har forsøgt at indhente en fuldmagt ved indlæggelse. Men som udenforstående må vi også tage højde for, at patienten måske ikke ønskede at give fuldmagten. I så fald har behandlerne jo handlet fuldstændigt korrekt. Ønsker man dette nærmere belyst, må man jo foretage en undersøgelse.

Mit indtryk er, at Bedre Psykiatri ønsker at fjerne den helt rimelige beskyttelse af patienten, der ligger i de givne regler. Fuldstændigt egoistisk og enøjet ønsker de at fremme de pårørendes interesser på bekostning af alle andre. Man får også det indtryk, at Bedre Psykiatri ikke tør erkende, at der er tilfælde, hvor de pårørende ikke virker til gavn for patienten. Det er fuldstændigt rigtigt, at i de fleste tilfælde er de pårørende til gavn for patienten, men der er også tilfælde, hvor man bør beskytte patienten mod de pårørende.

Behandlerne har ikke tavshedspligt over for forældrene, hvis der er tale om børn. Det må altså være voksne mennesker, vi taler om her. Derfor må der gælde, at man altid skal respektere patientens ønsker, uanset hvad behandlerne synes om dem, medmindre der er tale om de specifikke undtagelsetilfælde, der er nævnt i reglerne. Det er individets ret til sit eget liv, det drejer sig om her, og derfor må den situation ikke opstå, hvor behandlerne skal fumle sig frem pr. improvisation og gehør.
Del Link

flexblock

Præsts tavshedspligt i centrum i voldtægtssag

Tvangsbøder skal få psykolog til at tale

Psykologers tavshedspligt under pres

Psykologer vil fritages for vidnepligt

Tavshedspligt

Jeg bliver presset ind i en dommer-rolle

Psykologer til kollega: Drop tavshedspligt

DF: Tavshed er vigtigere end torturviden

Hvad har overvågning, reklamer og tavshedspligt til fælles?

Den katolske kirke i Irland insisterer på tavshedspligt trods pædofiliskandale

Irland sætter skriftemålet under pres

Forsker vil afsløre KGB's danske kontakter

Ekspert: Ombudsmands Tamil-rolle er lovlig

Tavsheden er en etisk byrde

Sander anklages for at sladre om forskere

Psykologer er i oprør over tavshedspligt

DF vil sikre psykologers tavshedspligt

Psykologers tavshed er truet af kendelse

DF kræver, at læger bryder tavshedspligt

Vi rokker ved tavshedspligten

Rathsack er selv offer for tavshedsbrud

Sær opfattelse af forbrydelser i den katolske kirke

DEBAT: Hul i tavshedspligten

Det er altid rådeligst at følge sin samvittighed

Offentligt ansatte tør kun tie

Præster skal bryde tavshed

Din hemmelighed er sikker hos præsten

Tavshedspligt med skønsomhed

Ti nu stille - bevar tavshedspligt

Har præsterne ikke anmeldepligt?

Politikere vil præsters tavshedspligt til livs

Præsternes tavshed er guld

Danske præster værner om tavshedspligt

Børnerådet: Præster skal kunne anmelde seksuelle overgreb

Tavshedspligten koster præster i skat

Opgør med bankers tavshedspligt

Hvad er sjælesorg?

Præst på kant med tavshedspligt

Svensk præst blev aflyttet

Svenskere kan læse danske præsters mail

Medicinsk etik og etikette

Når tavsheden står i vejen for trangen til at vide

Det er fyringsgrund at bryde sin tavshedspligt

Offentligt ansatte har vid ytringsfrihed

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​