Send artiklen Krav om fængsel til lægepar bag sene aborter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om fængsel til lægepar bag sene aborter

Dansk tv-program afslørede et lægepar fra Barcelona.

- colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Det var et dansk tv-program, som afslørede sene abortindgreb i Spanien

513 års fængsel for 101 ulovlige aborter.

Sådan lyder kravet fra den spanske anklagemyndighed mod et lægepar, der på deres tre klinikker i Barcelona foretog indgreb på fødedygtige fostre på helt op til otte måneder.

LÆS OGSÅ: Ufødte børn skal tale deres egen sag mod abort

Og parret, der fik hjælp af en halv snes sygeplejersker og to psykiatere, som ligeledes kræves idømt lange fængselstraffe, ville sikkert have fortsat deres uetiske praksis, hvis ikke et indslag i Magasinet Søndag i 2006 havde ført til en politianmeldelse fra en katolsk organisation.

Annonce
I indslaget i det nu fem år gamle DR-program fortalte en dansk kvinde, der ønskede at være anonym, at hun først fandt ud af, at hun var gravid, efter at den danske abortgrænse på 12 uger var overskredet, og at hun søgte efter et alternativ ude i Europa, fordi hun ikke ønskede at føde barnet. Det fandt hun i Barcelona på klinikken Cinemedex, hvor hun fik at vide, at der ikke var nogen grænse, og at hun måtte betale 35.000 kroner for at få fjernet sit syv måneder gamle foster.

Men dengang havde Spanien ikke fri abort, og det var kun tilladt at afbryde svangerskabet i tilfælde af misdannelse af fostret, hvis kvinden havde været udsat for en voldtægt, eller hvis der var fysisk eller psykisk fare for kvindens liv. Og det var netop dette sidste kriterium, som lægeparret Carlos Marin og hans kone, María Luisa Durán, brugte i størstedelen af deres indgreb som officiel begrundelse for at foretage aborterne.

LÆS OGSÅ: Koppen, der skal hjælpe kvinderne

Anklagen lyder kun på 101 ulovlige aborter, selvom lægeparret og deres personale udførte flere tusind indgreb på spanske og især udenlandske kvinder ”kun begrundet af hurtig fortjeneste”, som anklagemyndigheden udtrykker det.

Sidste år vedtog det spanske parlament at tillade abort op til 14. graviditetsuge. Samtidig blev den øvre grænse for sen afbrydelse af svangerskabet i tilfælde af komplikationer, der tidligere var ved 22. uge, helt fjernet. Og dette faktum fik anklagemyndigheden til at begrænse anklagen til 101 ulovlige aborter.

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​