Kvinder i flere af Europarådets medlemslande får en abort, hvis fostret ikke har det rigtige køn. Derfor diskuterer rådet nu, delvist med dansk støtte, om læger skal pålægges at hemmeligholde kønnet
- colourbox.com
Lars Henriksen |
15. september 2011
Kvinder i flere af Europarådets medlemslande får en abort, hvis fostret ikke har det rigtige køn. Derfor diskuterer rådet nu, delvist med dansk støtte, om læger skal pålægges at hemmeligholde kønnet
Du er nødt til at vente længere på at kende kønnet på dit ufødte barn.
Sådan lyder et forslag, der er på vej til afstemning i Europarådets parlamentariske forsamling, der har 10 danske folketingspolitikere som medlemmer.
LÆS OGSÅ: Fri abort går ud over pigerneAfsender er rådets komité for lige muligheder, og formålet er at håndtere det problem, at der i flere medlemslande såsom Armenien og Albanien er et stigende antal kvinder, som får en abort, alene fordi de er utilfredse med barnets køn. Derfor skal hospitaler ifølge forslaget hemmeligholde barnets køn, til efter abortgrænsen er overskredet, hvilket i nogle lande er helt frem til 24. uge.
Forslaget kan lyde vanskeligt eller umuligt at søge gennemført i praksis, men man kan ikke afvise, at det bliver vedtaget i afstemningen til oktober, siger formand for den danske delegation Michael Aastrup Jensen (V).
For de katolske lande – og ikke mindst Vatikanet – har fået stadig større indflydelse i Europarådet, og som abortmodstandere vil de givetvis stemme for.”Min vurdering vil dog være, at flertallet er imod. For hemmeligholdelsen af kønnet vil være et stort indgreb mod den normale graviditetspraksis i hele Vesteuropa. Og efter min mening i øvrigt en overtrædelse af den basale menneskerettighed, at man som forældre kan få oplyst kønnet, når muligheden nu er der,” siger han.Pia Christmas-Møller (K) er også med i delegationen og støtter forslaget helhjertet. For hende er kønsselektion så uetisk, at når det forekommer blandt Europarådets medlemmer, bør man tage en grundlæggende debat om, hvilke fundamentale rettigheder det ufødte barn har. Og hvilke teknologiske muligheder vi egentlig bør sige nej til at benytte.
”Det her er en af de mest samfunds-relevante sager i Europarådet meget længe, for det er helt grundlæggende værdier, der er på spil. Det handler jo om, hvad et menneskeliv er værd, og der er det vigtigt, at vi sender det rigtige signal til alle Europarådets 47 lande,” siger hun uden dog at turde vurdere, om forslaget vil blive vedtaget eller ej.
I Jordemoderforeningen er formand Lillian Bondo enig i, at der er et problem med kønsselektering på verdensplan, men afviser, at det skulle være et problem i Danmark. Hun er derfor principielt imod at tilbageholde viden om kønnet. Alligevel ser hun et behov for mere information om det formålstjenlige i som forælder alene at få noget at vide om det, der er afgørende for sundheden. At kende kønnet tjener kun praktiske formål og som lindring af videbegærligheden.
”Vi er her fanget mellem to hensyn: Så længe vi har information om kønnet, kan vi så tillade os at begrænse den for nogen? Og så det vigtige i at sende så tydeligt et signal som muligt om, at vi agter drenge og piger lige højt. Jeg synes, det sidste er vigtigst,” siger hun og erkender samtidig, at forslaget bliver mere end svært at håndhæve, blandt andet fordi man i dag kan få en kønstest over internettet allerede fra 10. uge.
Bliver forslaget vedtaget, fungerer det som en anbefaling til medlemslandenes udenrigsministre og er altså ikke lovgivning. Men der er mange eksempler på, at anbefalingerne kan få stor indflydelse.
henriksen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk