Er den dronningerunde, der følger valget, etisk set problematisk, spørger filosof Thomas Søbirk Petersen. Her ses Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, til dronning Margrethes 70 års fødselsdag.
- Keld Navntoft/Scanpix
Thomas Søbirk Petersen |
13. september 2011
Er det dronningen eller Folketingets formand, der bør lede regeringsforhandlingerne, spørger filosof Thomas Søbirk Petersen
Efter valget skal dronningen udpege den person, som leder regeringsforhandlingerne. Men bør det faktisk være sådan?
I sin blog på eftertanke.dk skriver filosof fra Roskilde Universitet og medlem af Etikpanelet på etik.dk, Thomas Søbirk Petersen:Når folketingsvalget endelig er slut, drager to repræsentanter fra hvert parti (herunder typisk partilederen) til dronningen og fortæller, hvem de peger på som ‘kongelig undersøger’.
LÆS OGSÅ:
10 vigtigste ord at forstå ved et folketingsvalg
Den kongelig undersøger har til opgave at lede forhandlingerne om regeringsdannelsen. Efter at have lyttet til repræsentanterne udpeger dronningen typisk den person, der har fleste mandater bag sig som forhandlingsleder. Se Folketingets hjemmeside
for detaljer.
Men et flertal af danskere mener, at dronningen bør spille en mindre rolle i forbindelse med dannelsen af en ny regering. Det er resultatet fra en
meningsmåling udført af fra Rambøll/Analyse Danmark fra 2010.
Så hvorfor ikke afskaffe dronningerunden? Dronning Magrethe er citeret for et svar på dette spørgsmål i Morgenavisen Jyllands-Posten 4. april 2010:
"Selv om man ikke er medspiller i det politiske liv – og det er man ikke – så tror jeg, at det spille en rolle, at man er en aktiv spiller i landets konstitutionelle liv. For uden det kan monarkiet let blive kun til pynt – uden reel mening. Og det er måske heller ikke så tilfredsstillende for den, der sidder med det ansvar, der dog påhviler kongen eller dronningen.”
Men er det et overbevisende argument, som Hendes Majestæt her er citeret for? Næppe.
For det første, hvad er der nu i vejen med at være til pynt? Det er da rart at have noget smukt at se på. Spøg til side – at være blot til pynt er næppe ment som noget positivt, men det er vel, hvad dronningen skal være i forhold til et demokrati.
For det andet er det ikke rigtigt, at monarkiet er så svagt, at det vil miste reel betydning, bare fordi dronningen eller kongen ikke kan udpege en forhandlingsleder efter et folketingsvalg. Dronningen og hele monarkiet udfører jo en lang række opgaver i forbindelse med statsbesøg, som protektor for velgørende organisationer etc., der alle bevidner, at monarkiet sagtens kan give mening, selv om forhandlingslederen ved regeringsforhandlingerne ikke bliver udpeget af dronningen.
Meningsmålingen kan lede en til at tro, at monarkiet faktisk vil stå stærkere, hvis det blev moderniseret på en måde, hvor de overlod udpegningen af den kongelige undersøger til folketingets formand.
LÆS OGSÅ:
Dronningerunde kan krone Helle ThorningAf andre argumenter til fordel for en dronningerunde kan næves, at det er mere højtidligt/festligt, eller at dronningen er mere neutral end Folketingets formand. Men bevares, selv om de kongelige til tider er meget festlige og er gode til at skabe en højtidelig ramme for en begivenhed, kan en begivenhed jo godt være højtidelig og festlig uden, at dronningen skal ind over. Se for eksempel, når den amerikanske præsident bliver indsat i embedet.
Hvorvidt dronningen er mere neutral end Folketingets formand, ved jeg intet om. Det kan man jo prøve at spørge folketingsmedlemmerne om.
Men at dronningen er helt neutral med hensyn til politiske standpunkter er vanskeligt at forestille sig.
LÆS OGSÅ:
Debat: Et kongehus i et demokrati er et paradoks men ikke et problem Følg Thomas Søbirk Petersens blog på eftertanke.dk her
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk