Etikpanelet på etik.dk minder de folkevalgte om, hvilke etiske udfordringer de står overfor
Reformer. Økonomi. Vækst.
Hvad med moral og etik?
Valgkampen 2011 har haft én klar, rød tråd, og nogle af de andre større udfordringer for en kommende regering får derfor mindre plads i avisspalter og tv-minutter.
Spørgsmål som:
Hvordan skal der prioriteres i sygehusvæsenet? Skal loven om organdonation laves om for at sikre flere organer? Skal aktiv dødshjælp lovliggøres? Og hvad vil de næste fire år bringe af etiske udfordringer?
Det stiller
etik.dk skarpt på.
"Kære kommende regering..."Vi har bedt
Etikpanelet på etik.dk, som består af en række markante kommentatorer og debattører, om at komme med
deres bud på, hvilke etiske udfordringer, en kommende regering vil blive nødt til at tage stilling til.
- Formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, fremhæver problemerne i horisonten for et stadig hårdere presset sundhedsvæsen.
- Livsstilsekspert Christine Feldthaus spørger til retfærdigheden i, at der i valgkampen fra både blå og rød blok sættes stort fokus på generationen over 60 år, når unge skal bære fremtiden, men i dag ikke altid er alt for godt stillet.
- Filosof Thomas Søbirk Petersen har fulgt den politiske debat og undrer sig over, om der er noget grundlæggende galt med danskernes moral.
- Direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl råber vagt i gevær for klimaet - "Vi skal i gang nu, også selvom det er for sent", skriver han blandt andet.
- Generalsekretær i den danske afdeling af verdensnaturfonden, WWF, Gitte Seeberg, efterlyser et mere bæredygtigt samarbejde med u-landene.
- Psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse, kalder den politiske debat under valgkampen for "et trist, tomt ritual".
- Direktør for Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane skriver, at politikerne skal rykkes ud af deres generaliserende tænkning om ældre.
- Ulrik Becker Nissen, ph.d. og universitetslektor i etik beder politikerne om ikke at lade de mørke skyer over verdensøkonomien tage for meget fokus. Menneskelivet skal ikke reduceres til et spørgsmål om penge, mener han, og spørger: Er vi allerede på vej derhen?
- Christina Busk, cand.theol, ejer og stifter af Etikos, mener, at den kommende regerings største udfordring ligger i at bevare troværdigheden i Danmarks selvforståelse. Og det skal gøres, mener hun, ved at skabe rammerne for, at selvforståelsen også bliver til virkelighed og ikke hykleri.
Klik på etikpanelisternes navne ovenfor for at se deres indlæg. Eller
find dem samlet her.Hvad mener partierne om...?Udover økonomi - hvad mener så partierne noget om? Vi har spurgt ordførerne om deres holdning til en række emner. Læs for eksempel, hvad partierne mener om
aktiv dødshjælp,
abortgrænsen eller
reglerne for organdonation.
Vi samler partiernes svar
her.