Skal man aldrig gå på kompromis, spørger Erling Tiedemann, tidligere formand for Det Etiske Råd
- Stock.xchng.
erling Tiedemann |
29. august 2011
Man skal holde sig fra at søge kompromis med virkeligheden, skriver Erling Tiedemann i denne uges "Etisk set"
”GÅ ALDRIG på kompromis!” blev det engang i mine unge dage sagt ved et lejrbål, og i takt med, at jeg livet igennem blev nødt til at indgå rigtig mange kompromiser, dukkede den anførte leveregel gang på gang op – og anfægtede mig.
Thi var det alligevel ikke forkert at være så kompromissøgende?
Havde jeg netop ikke ofte en fornemmelse af at stå foran noget uetisk, når jeg var på vej til et kompromis?
Havde det ikke været bedre, om jeg havde været mere kompromisløs i mine krav til, hvad jeg ville gå med til?
Og når jeg igen en gang var bøjet af og havde accepteret et kompromis, spurgte jeg ikke så sjældent, om jeg havde mistolket situationen og snydt mig selv – apropos Ordsprogenes Bog 20, 14: ”Usselt, usselt, siger køberen, men skryder af handelen på hjemvejen ...”.
I fredags blev folketingsvalget så udskrevet. Valgkampen har dog længe været i gang, og man må tro, at en del folketingspolitikere også har siddet ved samme lejrbål og fået indprentet, at de aldrig skulle gå på kompromis.
Men det er lige præcis dét, de skal – og er i øvrigt også lige præcis, hvad de kommer til, når vi er nået gennem valgtummelens uvirkelighed, og de er nødt til at smøge ærmerne op til kompromis, hvis de vil tjene deres land og dets befolkning.
Skal politikerne så bare gå med til et hvilket som helst kompromis? Naturligvis ikke. Men både de – og alle vi andre – bliver nødt til at erkende, at hvis vi ikke skal ende i en fatal fastlåsthed, må der kompromisses med reglen om aldrig at gå på kompromis.
Nu vil nogen jo let – og med nogen ret – kunne hævde, at megen samfundsøkonomisk elendighed netop skyldes politiske kompromiser. Men de samme mennesker ville med lige så stor ret kunne argumentere for, at alvorlige samfundsproblemer står uløste tilbage, netop fordi deres løsning er blevet forhindret af partipolitisk kompromisløshed.
Begrebsmæssigt fremstår ordet kompromis således som en flertydig størrelse. Der findes gavnlige, og der findes skadelige kompromiser – men kan der på den baggrund siges noget mere generelt om, hvilke kompromiser man skal undgå, og hvilke man som udgangspunkt bør være villig til?
Ja, her følger i hvert fald et forsøg:
Man skal aldrig kompromittere sig ved at gå på kompromis med sandheden. Og man skal holde sig fra at søge kompromis med virkeligheden.
Men man bør være åben over for at gå på kompromis med egeninteressen.
Lejrbålets formaning om aldrig at gå på kompromis er derfor god nok, når det handler om, hvad der er sandt om virkeligheden. Men reglen er utilstrækkelig, ja, den er kontraproduktiv, når det drejer sig om at fastholde et fredeligt samfund, der er velfungerende for alle.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk