Jeg har for 2. gang tilbragt et døgn på akutmedicinsk afsnit i en rig kommune. Overdrivelse fremme forståelsen, så ja en nat i ”helvede forgård” i mangel af bedre ord og især for de ældre hvis krop på mange områder er ved at bryde sammen inkl. forvirring og begyndende eller fremskridende demens.

Jeg har allergi imod gluten (hvede, rug, byg og lidt havre) og mælkeprodukter fra dyr. Dette noterede de allerede på skadestuen, men alligevel var der hverken mad til mig aften eller morgen.

En artikel i lokalavisen fortalte om en stakkels ældre dame, som blev mere og mere udmagret pga. disse allergier i 14 dage indtil hendes ven lavede mad og tog med til hende fordi det ikke fungerede trods gentagne henvendelser til personalet.

Forrige gang fik jeg stort set ikke sovet hele natten på en 4-sengs stue fordi en ældre dame blev ved med at råbe hjælp efter personalet trods mine gentagne forsøg på at hjælpe og henvendelser til personalet.

Søvnmangel er faktisk dårligt for immunforsvaret og farligt mht. blodprop og hjerneblødning pga. af akut stress især hvis man er i risikozonen og er syg svækket eller gammel og syg i forvejen.

1. gang var jeg til observation for blødning i hjernen, men den scanning der var lavet fik jeg intet af vide om før jeg efter adskillelige timer selv spurgte til den.

Denne gang lå der igen en ældre dame på min 4-sengsstue som var forvirret. Hun startede med at spørge sygeplejersken, hvor toiletterne var for hun skulle derud på et tidspunkt. Kort efter at sygeplejersken havde været hos hende ringede hun efter dem for nu skulle hun virkelig på toilettet. Han sad på sengen og kunne ikke komme ud men spurgte mig hvorfor de ikke kom, hvorefter at hun rokkede klagende frem og tilbage. Jeg ringede efter dem, fordi jeg ikke var sikker på, at hun havde rykket nok i snoren. Efter et stykke tid sent på aftenen gik jeg ned og hentede en sygeplejerske til hende. Klokken hylede på kontoret og der sad en del personale i kontorarbejde og ignorerede klokken. Sygeplejersken skældte damen ud for ikke at have sagt, at hun skulle tisse, da hun var dig sidst. Damen fik et bækken og efter hun var gået råbte damen, som stadigvæk var forvirret om hun kunne få lyset slukket. Jeg gik over og slukkede den og belært af erfaringen fra forrige gang jeg var indlagt på afdelingen om ikke at være for venlig og hjælpsom imod desperate, bange, sorgfulde og vrede ubevidte føleleses- og energivampyer, så sagde jeg, at jeg også var patient og at jeg havde brug for hvile og at jeg ville sætte pris på at hun bad om hjælp hos sygeplejesken, som jo lige havde været der.

Afdelingen var helt klart underbemandet selvom de sagde at de ikke havde særligt mange patienter.

Jeg faldt i søvn ved 12-tiden og vågnede 20 minutter i 4 om morgnen. Der var blevet indlagt endnu en ældre dame imens jeg sov. Som jeg husker det var jeg vågen resten af natten trods ørepropper bl.a. fordi jeg kunne høre aktivitet fra personalet og snorken. Næste morgen talte den nye dame fanden et øre af med mange helbredsklager og andre klager. Jeg skar denne form for passive, sorgfulde, vrede, bange desperate form for ubevidst kontakt af og sygeplejerske og læge gjorder stort set det samme. Lægen afbrød hende endda med, at nu ville han høre på hendes hjerte. Hun havde været dårlig i lang tid og hendes læge ville ikke besøge hende selvom hun var for forvirret og svimmel til at besøge ham. Begge damer havde talrige alvorlige helbredsproblemer – deres krop var stort set ved at bryde samme over det meste af linien. Den nye dame var så forvirret, at hun ikke kunne finde ud af at sænke sin seng selvom fjernbetjeningen lå lige ved hendes hals og hoved oven over hendes skuldre, så det bad hun hjælpe mig med, hvilket jeg gjorder. Senere råbte den anden dame efter personale og den nye dame spurgte mig om jeg ville spørge hende den anden hvad hun ville. Det gjorder jeg og hun ville gerne have, at jeg spurgte personalet om vand. Den anden dame ville gerne have en kande vand ind, så jeg hentede 3 glas vand til dem, hvor efter at jeg heldigvis blev udskrevet.

Det kan vi saft susme ikke være bekendt overfor vores ældre og/eller syge svage borgere. Det er ikke menneskeværdigt.