Det viser en analyse fra avisen Dagens Næringsliv, som har gennemgået sprogbrugen i artiklerne fra 98 norske aviser, magasiner og tidsskrifter.

LÆS OGSÅ:  Bør terrorsagen lægge en dæmper på tonen i den offentlige debat?

Ord som "blodig", "dræbende", "massakre", "katastrofe" og "inferno" bliver brugt langt sjældnere i dag end før de grufulde hændelser i juli, hvor den nu terrorsigtede Anders Behring Breivik myrdede løs på unge nordmænd.

Medierne har ganske enkelt skruet ned for det opflammende ordvalg, lyder det.

- I sportsjournalistik tyr vi let til krigsretorik og store ord, men også i hverdagslivet har jeg omtalt helt banale ting som "krise" og "katastrofe", fortæller Davy Wathne fra norsk TV 2.

- Det er slut nu, fastslår han.

Sprogprofessor Kjell Lars Berge ved Universitetet i Oslo mener, at journalister og redaktører bør være langt mere bevidste om, hvor kraftfuldt sprog, de egentligt anvender i spalter og udsendelser.

- Måden, som medierne bruger mange ord og udtryk på, slider i øjeblikket på sproget, vurderer han.

Derfor kan man pludselig fattes ord, når noget voldsomt og dybt ulykkeligt finder sted, som det gjorde 22. juli i Norge, mener professoren.

- Ordene blodbad, katastrofe og massakre betyder ikke længere noget, når vi har brug for dem til at beskrive det, som skete på Utøya, siger Kjell Lars Berge.