Forskning i etik og kropslige donationer får millioner

Hvorfor vil nogle organdonorer give alt væk efter deres død undtagen hornhinderne? Hvorfor må man i Danmark modtage økonomisk kompensation for sæddonationer, men ikke blod? Og hvorfor har vi skrappere regler for donation af hele organer sammenlignet med dele af dem eller væv?

LÆS OGSÅ: Hvornår er din krop en del af dig

Sådanne spørgsmål vil et kommende tre-årigt forskningsprojekt ved Københavns Universitet beskæftige sig med, efter at forskningsleder Klaus Lindgaard Høyer, antropolog og ph.d. i medicinsk etik, i dag har fået bevilget over 8,5 millioner kroner.

Han har i 10 år beskæftiget sig med analyser af etikpolitikker og forskellige aspekter af donation og undrede sig efter en øget samfundsdebat om biogenetisk forskning over, at der aldrig var blevet sat spørgsmålstegn ved de i dag ”rutinemæssige og hverdagsagtige” udvekslinger af menneskeligt væv.

”Man har eksperimenteret med at transplantere arterier fra hjerter siden 1800-tallet og gjort det som rutine siden 1950’erne, men når man ’kun’ har at gøre med en del af hjertet, befinder det sig på en eller anden måde under den etiske radar. Noget sagde mig, at forskellen mellem helhed og del på en eller anden måde indikerer nogle ikke umiddelbart gennemskuelige kulturelle og etiske logikker, der er styrende for politikkerne på området. Spørgsmålet om hel og del synes at afspejle vores koblinger mellem, hvad der er person og krop. Det er, som om det ikke er alt ved kroppen, der bliver betragtet som lige meget ’dig’. Men hvor går grænsen og hvorfor går den der?”, spørger Klaus Lindgaard Høyer, der sammen med tre andre forskere har sat sig for at undersøge disse spørgsmål og en række andre i relation dertil.