MED AFSTEMNING Danske nødhjælpsorganisationer modtager langt mindre beløb ved indsamlingen til Afrikas Horn end ved tidligere naturkatastrofer. Og det på trods af, at hungersnøden i området berører mange flere. Situationen i området er for kompliceret for danskerne, der tvivler på, at hjælpen kommer frem

Da et jordskælv ramte Haiti i 2010, fik Folkekirkens Nødhjælp på nogle måneder samlet 20 millioner ind til de omkring tre millioner mennesker, der var berørte af skælvet.

Nu, hvor mere end 13 millioner er ramt af hungersnød og tørke i Afrikas Horn, har organisationen indtil videre fået samlet seks millioner ind fra danskerne samt fem millioner fra Danida. Altså godt halvt så stort et beløb til fire gange så mange mennesker.

Det går langsomt, siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, om status for indsamlingsarbejdet til Afrikas Horn. Og det kan der være noget om. For på trods af sultkatastrofens store omfang er der for eksempel et godt stykke vej op til de 25 millioner, organisationen fik samlet ind til oversvømmelserne i Pakistan sidste år, eller de 92 millioner, der blev samlet ind til tsunamien, der i 2004 ramte Sydøstasien og kostede mere end 225.000 mennesker livet.

LÆS OGSÅ: Familieplanlægning mod hungersnød

At der indtil videre ikke er kommet flere penge ind fra danskerne, kan der ifølge Henrik Stubkjær være flere grunde til:
”For det første tager det generelt længere tid at samle ind ved sultkatastrofer, fordi de udvikler sig langsomt. Og så er sommerferien også kommet i vejen for indsamlingen.”

Der er dog også en anden væsentlig grund. Ifølge Stig Fog, der er selvstændig konsulent for humanitære organisationer og tidligere formand for Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, har særligt Afrika nemlig svært ved at få folk til at give penge. Det skyldes den svære politiske situation i områderne:

”Vi kan ikke finde ud af, om der er adgang til de mennesker, vi gerne vil hjælpe,” siger han og henviser til blandt andet Somalia, hvor det har det været svært at få nødhjælpen frem på grund af oprørsgruppen al-Shabaab, som har forsøgt at holde FN ude.

”Det påvirker os og gør, at der kommer en større tilbageholdenhed og en usikkerhed om, hvorvidt vi kan imødekomme de sultendes behov.”

GUIDE: Sådan kan du hjælpe

Mikael Bjerrum, som er selvstændig konsulent for sit eget firma, der beskæftiger sig med humanitær bistand, mener også, at særligt situationen i Somalia svækker den humanitære indsats:

”Mange vil gerne give penge ved naturkatastrofer, mens nogle holder sig tilbage, når der er tale om en voldelig konflikt. For ’så er de også selv skyld i det’", siger han.

Hos Dansk Røde Kors har man også dårlige erfaringer med indsamlinger for sultkatastrofer i Afrika:

”Det er den fjerde sultkatastrofe på Afrikas Horn inden for de seneste ti år. Og vi plejer ikke at samle ind for mere end nogle få millioner,” siger han og henviser til den seneste sultkatastrofe i Etiopien for et par år siden, hvor organisationen samlede omkring to millioner ind. Derfor var optimismen ikke stor før indsamlingens start i juli.

”Vi frygtede lidt, at folk ville tænke, at det bare var endnu en sultkatastrofe i Afrika,” siger Anders Ladekarl og tilføjer, at Dansk Røde Kors faktisk kun havde forventet at samle omkring en halv million ind til Afrikas Horn.

Af den grund blev der heller ikke gjort meget af markedsføringen for indsamlingen. Faktisk holdt organisationen sig i starten til kun at kontakte folk gennem de sociale medier.

”Vi har det krav, at for hver krone, vi bruger på markedsføring, skal vi tjene fem.”

Netop denne indsamling har dog overrasket organisationen positivt. Fra indsamlingen startede i begyndelsen af juli er det nemlig lykkedes Dansk Røde Kors at få indsamlet 7,5 millioner ind.

”Det er den største indsamling i mange år,” siger Anders Ladekarl om beløbet, der dog stadig kun er halvt så stort, som det Dansk Røde Kors samlede ind ved jordskælvet i Haiti.

Anders Ladekarl har også oplevet, at folk tvivler på, at deres penge kan gøre en forskel:

”Vi kan gennem spørgeskemaundersøgelser se, at folk generelt har svært ved at stole på, at hjælpen kommer frem. Mange tror, at de går til administration og misbrug på en eller anden måde,” siger Anders Ladekarl og tilføjer, at Dansk Røde Kors forsøger at holde regnskaberne åbne og forsikre folk om, at pengene kommer frem.

Dansk Røde Kors har også gjort meget ud af at fortælle danskerne, at de, i modsætning til FN, på intet tidspunkt har haft problemer med at komme ind i blandt andet Somalia.

Det er ifølge Stig Fog et godt træk:

”Danskerne har behov for en dokumentation på, at der uanset hvad kommer hjælp frem.”

Derudover foreslår han, at man ændrer fokus i indsamlingen:

”Der er et godt fokus på det humanitære område, men der mangler fokus på det politiske.”