En straksdom er en dom, der afsiges meget kort tid efter en anholdelse, normalt til afsoning umiddelbart efter.
- Colourbox.
Kirstine Dalsgaard Larsen, Lea Holtze |
20. juli 2011
Domstolene idømmer for sjældent kriminelle en dom ved det første retsmøde, mener regeringen og Dansk Folkeparti. Men det er lettere sagt end gjort, understreger dommerne
En ung mand fra Helsingør bliver anholdt af politiet med 40 gram kokain på sig. Manden tilstår besiddelsen af stoffer ved et grundlovsforhør i retten og får en såkaldt straksdom på fire måneders fængsel. Det hele bliver afgjort inden for et døgn.
Den slags sager bør der være langt flere af, mener regeringen og Dansk Folkeparti.
LÆS OGSÅ: Når straf skal retfærdiggøres”Jeg så gerne, at man gjorde mere brug af straksdomme. Det skal ikke skabe en discount-rettergang, men det at man – inden for systemets præmisser og med de samme retssikkerhedsmæssige garantier – har en hurtig sagsbehandling, og at de pågældende mærker en hurtig konsekvens, tror jeg er meget vigtigt. Måske vigtigere end straffens længde,” siger retsordfører Kim Andersen (V).
En straksdom er en dom, der afsiges meget kort tid efter en anholdelse, normalt til afsoning umiddelbart efter. Forudsætningerne er, at sagen anses som fuldt belyst i forhold til faktuelle oplysninger og eventuelle vidneudsagn, og at gerningsmanden aflægger uforbeholden tilståelse og tager imod dommen. Desuden fravælger politiet dermed muligheden for at efterforske yderligere og dermed opdage flere kriminelle forhold i tilknytning til sagen.
Straksdomme forekommer forholdsvist sjældent. Men domstolene kunne med fordel gøre endnu mere brug af muligheden, mener også De Konservatives retsordfører, Tom Behnke.
”Vi skal motivere domstolene til at være bedre til at afsige domme med det samme, hvis sagerne er ligetil. Men der er to forhindringer. Den ene er, at man ikke plejer at gøre det. Det er nok den største forhindring. Den anden er, at det forudsætter, at man kan få fat i nogle dommere her og nu. Der er imidlertid ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for det. Så det er et spørgsmål om, at jeg, andre partier og justitsministeren sender et signal til domstolene om, at når de får en sag ind i dommervagten, skal de vurdere, om ikke den kan afgøres med det samme,” siger han.
Og signalet fra retsordførerne er såmænd modtaget hos Dommerforeningen. Men det er bare ikke et forsvarligt krav, mener foreningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg.
”Vi afsiger straksdomme i det omfang, vi kan. Det er simpelthen en politisk misforståelse at tro, at flere sager kan afgøres så hurtigt, hvis det fortsat skal gøres juridisk forsvarligt. Det er et spørgsmål om retssikkerhed,” siger han.
Politikernes ønske om flere straksdomme følger imidlertid den generelle tendens i det danske retssystem, mener retshistoriker Per Andersen fra Aarhus Universitet: Effektivitet prioriteres højere end retssikkerhed.
”Med straksdomme får man hurtigt sagerne overstået. Det synes at være mantraet, men dermed giver vi køb på andre retssikkerhedsmæssige faktorer. Og jeg ville derfor personligt være mindre tryg ved at blive involveret i retssystemet i dag end for bare et par årtier siden,” siger han.
holtze@k.dkdalsgaard@k.dkDanmark side 2
Leder side 8
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk