Derfor, siger han, er den eneste løsning at legalisere forbruget, så staten kan føre en ordentlig forebyggelsespolitik, regulere salget og beskatte produkterne nøjagtig som man beskatter et andet skadeligt stof, nemlig alkohol. Dette her handler ikke om moral men om, hvordan man mest effektivt kommer narkokriminaliteten til livs.

Men det er mange uenige i, både til højre og venstre i Frankrigs politiske spektrum.

”Jeg kan ikke et eneste øjeblik forestille mig at sige til vores ungdom, at det er i orden at ryge hash. Hverken ud fra et sundhedsmæssigt, politisk eller moralsk synspunkt,” har premierminister François Fillon erklæret.

Mens højrefløjen er enig om at tage afstand fra en legalisering, er Socialistpartiet mere splittet.

Og skillelinjen går mellem en pragmatisk analyse af bekæmpelsen af narkokriminalitet og en mere etisk, filosofisk.

Den tidligere socialistiske indenrigsminister Daniel Vaillant anlægger det første synspunkt og tilslutter sig ”kontrolleret legalisering” af hash ud fra det synspunkt, at politiet har vigtigere opgaver end at anholde hash­rygere.

Hans partifælle Manuel Valls placerer sig på det idealistiske plan.

”En legalisering vil være en pyrrhussejr og et nederlag for det demokratiske samfunds autoritet og for samfundets værdier. Når man går ind for frihed, kan man ikke legalisere noget, der skaber afhængighed,” mener han.

Men set fra et retsfilosofisk synspunkt er der ikke noget moralsk problem i at legalisere det, der er forbudt, påpeger Jean François Kervégan, professor i normativitetsfilosofi ved Sorbonne Universitetet i Paris.

”Det sker tværtimod ganske hyppigt. Samfundsmoralen ændrer sig, og loven tilpasses den nye opfattelse af, hvad der er rigtigt. Lovgivningen omkring abort, stamcelleforskning og homoseksuelt ægteskab ændrer sig i takt med samfundsmoralen. Det samme kan siges om at tillade ét onde for at bekæmpe et andet, og man altså mener, at tilladelsen tjener et formål, man finder vigtigere,” siger Jean François Kervégan.

Han afviser i det hele taget, at jura og lovgiving kan hvile på moralske principper, endsige bør gøre det for at være legitime.

”I et pluralistisk, demokratisk samfund findes der ingen højerestående moral. Siden Reformationen har der ikke været konsensus om ret og uret i de europæiske samfund. Det moralsk rigtige er det, der er flertal for. Som filosoffen Jürgen Habermas har formuleret det: I det moderne samfund bliver det legitime legalt, og det legale bliver legitimt,” siger Jean-Fançois Kervégan.

Hvis det moralsk forsvarlige er det, samfundet kan nå til enighed om, er der intet, der tyder på, at hashrygning er på nippet til at blive legaliseret i Frankrig. 63 procent af franskmændene er imod.

Men debatten er på dagsordenen, ikke blot i Frankrig men også på globalt plan, efter at FN’s Globale Kommission for Narkopolitik med tidligere generalsekretær Kofi Annan i spidsen for nyligt offentliggjorde en rapport, der netop anbefaler en global legalisering af hash.

”Repressive strategier kan ikke løse narkoproblemet. Krigen mod narko kan ikke vindes,” konkluderer FN-kommissionen.

I kølvandet på rapporten har en koalition af medlemmer af den amerikanske kongres fremsat det første lovforslag nogensinde om legalisering af cannabis.

”Det harmer mig, at vi hvert år anholder 800.000 hashrygere for skatteydernes penge, i stedet for at indkassere afgifter på hash,” udtaler koalitionens leder, Neill Franklin.

Hvilket kan udløse en ny etisk diskussion om det betimelige i, at staten beriger sig på sundhedsskadelige substanser.

bpedersen@k.dk