Send artiklen Bedemænd vil gøre op med blakket ry til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedemænd vil gøre op med blakket ry

Danske Bedemænd fik sidste år en bøde på 400.000 kroner, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde fastslået, at foreningen brød loven, idet den frarådede sine medlemmer at annoncere med priser.

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Danske bedemænd stifter ny forening i protest mod usynlige priser

Begravelsesbranchen har fået så blakket et ry, at det er nødvendigt at stifte en ny forening for danske bedemænd.

Det mener flere fagfolk, som har dannet De Uafhængige Bedemænd, en konkurrent til foreningen Danske Bedemænd, der på det seneste er blevet voldsomt udskældt.

LÆS OGSÅ:
Bedemænd skjuler stadig deres priser

Danske Bedemænd fik sidste år en bøde på 400.000 kroner, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde fastslået, at foreningen brød loven, idet den frarådede sine medlemmer at annoncere med priser.

Alligevel viser en undersøgelse lavet af DR Nyheder, at kun 10 af foreningens 150 medlemmer i dag oplyser deres priser på internettet.

Annonce
Kritikken har ”skabt en mistænkeliggørelse af hele branchen,” mener bedemand og medstifter af De Uafhængige Bedemænd Tonni Nilausen.

”Det er ikke godt nok, at så få bedemænd kører med synlige priser. Der er heldigvis stadig mange bedemænd i Danmark, som ønsker at drive forretning baseret på åbenhed, tillid og gennemsigtighed. Så vi vil gøre op med kritikken og med den lukkethed, der er,” siger han og tilføjer, at foreningen blandt andet vil styrke uddannelsen af bedemænd.

Ifølge sociologiprofessor med speciale i danskeres forhold til døden Michael Hviid Jacobsen er der tale om en branche, hvor kunderne i særlig grad skal kunne forvente synlighed:

”Mennesker, der kommer og beder om hjælp hos en bedemand, har jo ofte ikke meget tid at løbe på, for en begravelse foregår som regel en uges tid efter dødsfaldet. Derudover er folk følelsesmæssigt pressede efter at have mistet en pårørende. Så sørgende skal ikke bruge tid og kræfter på at finde ud af, hvad tingene koster, og hvad man får for pengene.”

Hos Danske Bedemænd er man ikke enig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.

”For at gøre op med vildledende begravelsespriser anbefalede vi vore medlemmer ikke at annoncere med priser. Det stod i vore etiske regler, som så i mellemtiden blev forbudte. Derfor fik vi en bøde. Vi mener, at den er uberettiget. Men vi har vurderet, at det er bedst bare at smile og betale,” siger Danske Bedemænds næstformand Hans Peter Nielsen og tilføjer, at den nye forening har set sit snit til at udnytte dårlig omtale af deres kollegaer:

”Dermed får de lidt opmærksomhed. Det er ret smart.”

Udover Danske Bedemænds 150 medlemmer er der cirka 200 bedemænd i Danmark.

johansen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​