Send artiklen Vi omgiver os med overvågning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi omgiver os med overvågning

Illustration: Frits Ahlefeldt-Laurvig.

-

1 debatindlæg Hold mig opdateret

De fleste forbinder overvågning med kameraer og hemmelig spionering, men det er et meget bredere fænomen, som indgår i hverdagslivet hos os alle. Og det er ikke kun staten, men i høj grad borgerne selv, der overvåger hinanden. Forskere efterlyser mere debat om brug af overvågning

”Har lige været til tandlæge. Skynder mig videre med min veninde til Herning Centret efter en ny kjole til koncerten i Aarhus i aften”.

Sådan kan en typisk statusopdatering se ud på det sociale medie Facebook. Omkring halvdelen af alle danskere har en profil på et socialt netværk som Facebook, hvorfra de sekund for sekund kan følge med i venners, kollegers og familiemedlemmers liv.

LÆS OGSÅ: Øget overvågning gør os til et anmeldersamfund

De sociale medier er blot et af mange eksempler på, hvordan overvågningen har taget nye former de seneste år og i dag gennemsyrer hele vores samfund, mener Anders Albrechtslund, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og ph.d. i overvågning og etik.

Annonce
De fleste forbinder overvågning med kameraer og hemmelig spionering, men det er i virkeligheden et meget bredere fænomen, som indgår i hverdagslivet hos os alle, siger han og kalder den nye form for overvågning på de sociale medier for deltagende overvågning.

”På Facebook tager man aktivt del i sin egen overvågning – modsat den klassiske forestilling om, at man bliver overvåget uden at vide det og bliver sat i en slags offerrolle. I stedet for at ville være i fred for andre mennesker er man nu optaget af selv at have kontrol med overvågningen.”

I takt med den teknologiske udvikling har overvågningen udviklet sig til at blive en integreret del af vores liv.

Danmark er blevet et veludviklet overvågningssamfund, og der dukker hele tiden ny teknologi op, som giver nye muligheder for at overvåge, mener Peter Lauritsen, forsker i overvågning ved Aarhus Universitet og leder af Forum for Overvågningsstudier. Vi har ekstremt meget overvågning i forskellige afskygninger. Noget er kontrollerende eller omsorgsfuldt, og andet er underholdende, siger han.

Når kommuner opfordrer borgerne til at holde øje med og melde hinanden, kan det eksempelvis ende med at gøre os mistænksomme over for alt og alle, og så bliver overvågningen kontrollerende. Når ældre demente udstyres med gps og vandrebrikker på landets plejehjem, er der derimod tale om en omsorgsfuld brug af overvågning. I det tilfælde er der en klar gavnlig effekt. Det samme er tilfældet på skolerne, hvor lærere sender sms’er til forældrene, hvis børnene er fraværende. På den måde kan børnene ifølge Peter Lauritsen blive beskyttet og taget hånd om.

Den underholdende del af overvågningen ser man på Facebook, hvor statusopdateringer kan være morsomme og virke meget uskyldige.

Selvom der altså findes mange nye former for overvågning, breder brugen af de traditionelle videoovervågningskameraer sig stadig.

Det skønnes, at der er installeret omkring 350.000 overvågningskameraer i Danmark, og hvert år kommer der 50.000 nye til. Flere og flere byer rundtom i landet hænger kameraer op for at komme kriminalitet og hærværk til livs.

”Det er tankevækkende set i lyset af, at vi tit taler om, at vi ikke vil have engelske tilstande. Kameraer bliver hurtigt en løsning, politikerne tyer til, fordi det er en fristende løsning på et aktuelt problem. Det signalerer handlekraft, men der er ikke noget forskning, der tyder på, at kameraer modvirker vold og kriminalitet,” siger Peter Lauritsen.

Han er netop ved at lægge sidste hånd på sin nye bog om overvågning, ”Big Brother 2.0”, som ventes at udkomme til september. Med bogen håber han at skabe en større debat omkring brugen af overvågning.

Hvor danskerne for få år siden var forskrækkede for overvågningskameraer og tanken om kontrol, er der i dag en bred accept af, at overvågning er positivt og skaber tryghed. Ifølge Peter Lauritsen er overvågning dog ikke nogen trylledrik, der kan løse alle problemer, men modsat mener han heller ikke, at det er entydigt negativt. Han savner derimod en større diskussion af, hvor meget overvågning vi vil have, og hvad den skal bruges til.

LÆS OGSÅ:
Hjælp politiet med spor

Også Rikke Frank Jørgensen, seniorrådgiver ved Institut for Menneskerettigheder, efterlyser en større diskussion både fra politikernes og befolkningens side.

”Jeg savner, at man tør tage debatten om overvågning op, og at man diskuterer, hvordan vi gerne vil, at vores samfund skal være indrettet. Skal det være indrettet med udgangspunkt i kontrol og mistillid eller ansvar og tillid? Man bør kun indføre overvågning, hvor der er en tvingende grund til det, og det er en afvejning, man bør tage, hver gang der dukker nye muligheder for overvågning op,” siger hun.

I Danmark er der generelt stor tiltro til statsmagtens brug af overvågning, mens der i Tyskland er en større bevidsthed om de negative følger, som stammer fra DDR-tiden, mener Rikke Frank Jørgensen. Hvis der er diskussioner om privatliv og overvågning i Tyskland, ser man ofte befolkningen gå på gaden for at demonstrere. De stiller flere kritiske spørgsmål og har større skepsis over for staten, hvilket gennemsyrer debatten om overvågning.

”Den sunde skepsis så jeg gerne, at flere danskere også havde,” siger Rikke Frank Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Demente spores via gps

Jakob Wolf, lektor i teologi ved Københavns Universitet, mener ikke, det er let at opstille et for og imod overvågning, men han er enig i, at der er behov for en større debat.

”Det er grundlæggende uetisk at overvåge hinanden. Det blik, man kaster på et menneske med overvågning, er ikke et blik, som tager vare på vedkommende, men det er et blik, som kigger for at se, om man er potentielt kriminel. Og det er en krænkelse. Men det betyder ikke, at vi ikke skal bruge overvågningen. Det vigtige er blot hele tiden at afveje det etiske dilemma i det,” siger han.

marianne.knudsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Vi er allerede gået alt for langt

Lars, publiceret d.13/07 01:23 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi omgiver os med overvågning
Vi er allerede gået alt for langt i overvågningen, ofte med den begrundelse at vi skal beskyttes. Og politikerne tror vel at de beskytter os når de vedtager den ene efter den anden overvågningslov, men de glemmer at se fra alle vinkler og tager i stedet skyklapper på.

Det går i praksis kun EN vej, mere og mere overvågning. Politikerne stopper aldrig op og evaluerer om nogle af deres overvågningslove skulle ophæves igen, tværtimod kan de blive ved at finde på flere. Når det pludselig en dag er for sent så hænger vi som borgere i saksen.

Det typiske svar fra medløberne er - har man ikke noget at skjule kan der ikke ske noget ved det - Det ved grød der kan, jeg vil have lov til at leve frit uden en statsmagt som har fingrene i alt eller kan få fingrene i alt hvad jeg foretager mig. Vesten er et frit samfund, eller burde være det, men vi er godt i gang med at ødelægge dette. Staten er til for individet og ikke omvendt.

Med terrorparagrafferne i hånden og lømmelpakke anholder staten folk i hundredevis uden at de har gjort noget, holder dem i kulden i timevis, lader dem tisse i bukserne og spærrer dem uretsmæssigt inde i mange timer helt uden grund. Der bliver vedtaget flere og flere kameraer, DNA-registre foreslåes indført for alle, vi er allerede i alverdens registre, NEM-ID er indført og skulle ifølge udsagn være perfekt til statsovervågning og man kunne blive ved. Der findes mange websider som kun gør sig i dette og listerne er meget lange.

Et par artikler man kunne starte med er disse:
http://politiken.dk/debat/ECE1078970/juraprofessor-stasi-er-kommet-til-danm...
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1077905/vores-selvbevidsthed-er-i-kri...
Del Link

flexblock

Læserbrev: Når livet forlænges unødigt. Et eksempel

FOA: Ældre skal selv bestemme over døden

Etisk råd peger på dilemma med hjertestartere

Hjertestartere sætter ældreplejen i et etisk dilemma

DEBAT: Mange handicappede ønsker velfærdsteknologi

Ankestyrelsen: I orden at bytte hjemmehjælp ud med robotstøvsuger

Ny teknologi kan give en gavnlig aflastning i hverdagen

Er de ældre prøveklude for moderne velfærdsteknologi?

Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille

Demente skal ikke spærres inde

De svageste ældre går glip af tandlægehjælp

Er genoplivning af ældre altid livshjælp?

Her er fremtidens største etiske udfordringer

Alder ingen hindring – blot en styrke

Den ustoppelige sundhedspolitik

Demente spores via gps

Etik og fælles ansvar er et forsømt tema

Særbehandling af ældre er omvendt aldersdiskrimination

Ældreplejen nærmer sig amerikanske forhold

Hvor meget kan ældre kræve af samfundet?

Ældre foretrækker robot fremfor familien

Har alle ret til et knus?

Velfærdsteknologi med dimser og robotter

Opgør med uforståelige manualer

Ældre bryder tabu om sex og samliv

Fremtidens 60+ vil ændre tv-billedet

Læger: Vi overbehandler døende ældre

Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

Enlige ældre frygter stempel som bedragere

Robot! Vask mig, mad mig, elsk mig

De ældre skifter lænestolen ud med oplevelser

Livet slutter ikke altid som ønsket

Svært for politikere at sige nej til behandling

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​