Etik og fælles ansvar er et forsømt tema

Ellen på 79 år satte sig til computeren og sendte en mail efter at have læst min artikel for nogle uger siden om forebyggende hjemmebesøg. Ellen skriver, at hun og hendes mand på 79 og 81 år først blev tilbudt hjemmebesøg for tre år siden.

LÆS OGSÅ: Forebyggende hjemmebesøg er et fint tilbud til raske ældre

”Det var et fint besøg bortset fra, at vi fik at vide, at vi godt kunne få en snak en gang om året, men vi måtte aldrig forvente at få tilbudt hjælp, ligegyldigt hvordan vi havde det, for det var der ikke råd til. Først den dag, hvor vi ville blive så dårlige, at vi ikke selv kunne vaske os, ville vi få hjælp til det. Vi ville ikke kunne få hjælp til rengøring med mere.

Vi undrede os meget, men kunne kun sige, at vi var lykkelige over at være velfungerende endnu. Vi blev klar over, at begrebet ældrebyrden virkelig var sandt. Vi har været med til at bygge samfundet op i hele vores liv og føler, det er en ringe tak, der bliver tildelt vore dages ældre.”

Kære Ellen, sikke en spand koldt vand at få i hovedet, og hvor er det godt, at du reagerer. Endnu en gang giver det anledning til at tage fat i vores egen og samfundets opfattelse af ansvarlighed og fællesskab over for hinanden.

Vi må spørge os selv, hvorfor samfundet har udviklet sig til at opfatte ældre som en byrde. Det kan godt være, at ordet ældrebyrden ikke bliver benyttet så meget af politikerne længere. Det er blevet til et fy-ord. Men opfattelsen af ældre, der kræver hjælp til det daglige, som en byrde trives åbenbart rundt-omkring ifølge din henvendelse. Men vi – borgerne i Danmark –er jo samfundet. Vi må derfor for god ordens skyld spørge os selv, om der er noget, vi har glemt i opdragelsen af børn og børnebørn. Har vi ladet os forblænde af de gode tider og den materielle fremgang gennem de seneste 30-40 år? Har vi i forsømt tydeligt nok at indprente den fælles ansvarlighed og respekt over for hinanden? Dårlig økonomi skal ikke have hele skylden, synes jeg.